Tryk "Enter" for at gå til indhold

Succes med stiklingeformering af roser

Dyrkning af roser fra stiklinger tager tid. Tilbage i 2021 begyndte jeg med stiklingeformering af roser. Nu er planterne vokset sig store, hvorfor det er tid til flytning af mine roser til deres endelige voksested.

Dyrkning af roser ved stiklingeformering

Vil man hurtigt have roser i haven, så er stiklingeformering af roser ikke løsningen. Dyrkning af roser fra stiklinger tager tid. Jeg begyndte tilbage i november 2021 med at tage stiklinger, som først nu er klar tl udplantning i haven. Altså lige godt 2 år har det taget at lave stiklinger af roser.

Nå ja! Og der går et par år endnu før mine stiklinger af roser er store flotte rosenplanter. Blomstring skal dog nok komme allerede til sommer, men nogle små planter endnu. Næste forår skal roserne klippes godt tilbage igen – og først foråret 2026 at jeg rigtigt kan begynde med korrekt beskæring af roser. Og dermed også forvente en ordentligt og storslået blomstring.

Læs om beskæring af roser her

At tage stiklinger af roser er dog en ganske nem måde til formering af roser – og dermed dyrkning af rigtig mange nye roser til haven. At tage stiklinger af roser er f.eks en god ide, hvis man har en rose man gerne vil have en plante af – måske ikke kender navnet på rosen.

Nå ja! Eller om os, hvor vi har en rosenhæk der skal forlænges. Og der skal bruges rigtigt mange roser. Jeg tog vist 30 stiklinger af roser, hvorfor 24 nu er klar til udplantning. Jeg har altså pludselig 24 gratis roser til haven. Herligt.

Guide til at tage stiklinger af roser

Flytning af roser

Nu har de mange stiklinger af roser stået 2 år i jorden i skærehaven. Derfor er der egentligt tale om flytning af roser, når jeg begynder med opgravning af roser – og dernæst først sidenhen planter roserne på deres fremtidige voksested i haven.

plantning dyrkning formering stiklinger roser udplantning barrods barrodsroser

Jeg har allerede været ude og gøre plantestedet til roserne klar. Jorden er løsnet godt i dybden, der er luget og tilført hestemøg. Og for at give roserne den bedste start, så blander jeg lidt rosenjord i hullet jeg planter roserne i.

Læs om plantning af roser her

Husk desuden at vand grundigt efter plantning – også selvom det nu er vinter og jorden allerede er godt våd.

Flytning af roser bør desuden ske her i efteråret eller vintermånederne. Det er bedste tidspunkt til flytning af roser.

Plantning af roser

Når det kommer til planting af roser, så gælder lidt forskellige regler afhængig af om der er tale om barrodsplanter eller pottede planter. Barrodsplanter skal plantes i efteråret – ideelt november-december.

Pottede planter kan egentligt plantes hele året rundt. Og man kan nærmest sige at de planter jeg er igang med planting af er pottede planter – de har i hvert fald stået i jord indtil for 10 minutter siden. Plantning i november-december er dog det bedste tidspunkt, når det handler om flytning af roser – som også nævnt tidligere. Og det er jo netop flytning af roser, som jeg har gang i. Helt præcis flytning af stiklinger af roser fra køkkenhaven, hvor planterne har været indtil nu – og til plantning på rosernes endelig voksested i forlængelse af vores rosenhæk.

Rosenhækken består allerede af 30 roser, som er plantet i zigzag mønster, for at give en tæt rosenhæk. Nu kommer 24 nye roser til og vi fordobler dermed nærmest vores rosenhæk.

Før plantning klipper jeg de mange stiklinger af roser ned. Hvis man da efterhånden kan tale om stiklinger længere, se lige nedenstående foto.

plantning dyrkning formering stiklinger roser udplantning barrods barrodsroser

2 år siden, så var det kun en enkelt lille rosengren på 25-30 cm. Nu er det en rigtig fin barrodsrose med 7 fine hovestammer. Nogle ville måske mene jeg burde klippe et par af stammerne væk. Og fokusere på 3-5 hovedstammer. Det gør jeg dog ikke. Det kan jeg altid gøre senere. Nu fokuserer jeg på at få roserne i jorden, så de kan etableres.

Kan jo også meget nemt være at et par af grenene alligevel går til denne eller næste vinter – førend jeg rigtigt begynder formgivning af rosen, når jeg laver den første rigtige beskæring af roser i foråret 2026.

plantning dyrkning formering stiklinger roser udplantning barrods barrodsroser

Første 7 roser er kommet i jorden. Nu følger de resterende. Også er vi ved at være færdig med haveprojekter før jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *