Det er vinter og kalendre skriver 28 december. For mange virker det helt tosset at være igang med forspiring af sommerblomster – jeg startede i september og oktober, nu tid til at prikle.
Dyrkning af blomster til buketter
Det er snart ved at være at det kun er december, januar og februar – altså vintermånederne – at vi ikke er selvforsynende med buketter. En stor del af blomster til buketter vi dyrker, kommer fra sommerblomster. Også kaldet etårige hårdføre blomster.
På engelsk kaldet disse for “hardy annuals”. I frøkataloger forkertet med HA.
Vi har ikke så stort fokus på hårdføre blomster frø herhjemme. Det er helt sikkert noget, som englænderne dyrker langt mere.
Misforstå mig ikke. Der sælges MASSEVIS af etårige sommerblomster. De sælges dog med anbefalingen at så i foråret – oftest marts eller april. Og dernæst plante ude i haven, hvis vi taler forspiring af sommerblomster.
Det fantastiske ved de hårdføre etårige sommerblomster er dog at de med fordel kan sås allerede i efteråret. Derfor begrebet efterårssåning af sommerblomster.
Det behøver hverken vækslys, varmelampe eller anden fiks-fakseri. Et drivhus eller mistbænk er dog nødvendigt, for at beskytte planterne mod vintervejret – speceilt den megen nedbør, men også sne og afskærme lidt mod kulden.
Nå ja! Og bliver det virkelig koldt, som det blev tidligt i år, så er det også nødvendigt med fiberdug – til at dække de små nye sommerblomster.
De hårdføre etårige sommerblomster STORTRIVES dog med kulden. Og det giver et gevaldigt forspring i dyrkning af blomster til buketter, med forspiring af sommerblomster i efteråret.
Dertil kommer at resultatet også er langt bedre. Meget større blomster, såvel langt sundere planter.
Kort sagt, det er ren win-win med efterårssåning af blomster. Specielt i skærehaven til dyrkning af blomster til buketter, hvor vi jo netop ønsker kraftige langstilkede blomster. Ikke noget værd at have korte stilke på blomster til snitblomster.
Læs om efterårssåning af sommerblomster her
Forspiring af sommerblomster i efteråret
Med forspiring af sommerblomster i efteråret er gevinsten desuden at lys og varme passer helt perfekt sammen – specielt ved forspiring i drivhus, hvor der nemt holdes 20-22 grader i september og oktober. Dertil at temperaturen i november daler drastisk, som sikrer en langsom vækst. Og dermed kraftige planter helt fra frø.
Får vi tidlig nattefrost, som vi har fået i år, så kan det påvirke fremspiring lidt. Ikke meget og næppe noget af betydning, sørger man for at være grundig med at så rigeligt. Som det ses af ovenstående foto, så er der dog en del huller – altså steder, hvor frøene ikke er spiret. Dette skyldes det tidligere frostvejr. Indvirkning har det også at dette er frø jeg selv har høstet fra frø – her er spirevnen altid lidt dårligere end købte frø, som er produceret under noget bedre og sterile forhold.
Løser dog dilemmaet ved at så 25-30 % ekstra frø, end jeg rent faktisk behøver.
Prikling af blomster efter såning
Et lille trick jeg har erfaret over de sidste år, med efterårssåning er at jeg ved prikling af sommerblomster – altså sommerblomster jeg har efterårssået – vælger at prikle i så- og prikle muld, hvortil jeg har tilsat lidt grus og sand. Dette sikrer en bedre beskyttelse mod overvanding, som jeg personligt har lidt udfordringer med. Når frosten kommer, så sikrer sandet også at rødderne ikke står og sopper i vådt jord.
I år har jeg valgt at prikle her i slutningen af december. Normalt plejer jeg at prikle i løbet af januar, men fremspiringen er gået så fint – derfor, hvorfor vente.