Påskeliljer og tulipaner er for LÆNGST afblomstret. Nu er alle mine primula også afblomstret. Det er små 14 dage siden, hvormed det er tid til deling af primula – for at sikre næste års blomstring.
Primula i krukker
For mig er primula en rigtig forårsblomst. Næsten samtlige planteskoler og havecentret sælger primula i foråret, side om side med stedmoderblomster og hornvioler. Sidst nævnte to, er også skønne forårsblomster. Primula er for mig, dog den skønneste af de tre. Måske især fordi den er så holdbar og solid.
Stedmoder er nu også vældig holdbar. Stedmoder blomstrer enormt længe. Stedmoder kræver blot en stor mængde vand. Desuden bliver stedmoder temmelig ranglet, som blomstringen tager fart.
Primula er desuden helt fantastisk i krukker. Primula i krukker behøver ikke ret meget vanding, modstår nemt nattefrost i foråret og forbliver pæn rigtig længe i krukken.
Nå ja! Og når primula er færdig med at blomstre, så har man de skønneste, flotte grønne blade. Primula er virkelig en skøn plante! Nu jeg tænker, så har vi faktisk endnu ikke nogen primula i haven – vi har kun primula i krukker. Det må vi vist få lavet om på i år. Deling af primula gør også at man årligt får flere og flere planter – og jeg har ikke behov for flere til krukker, så der skulle blive rigeligt med primula til udplantning i haven. Jeg tænker især at vi skal have planten en masse primula ud i blomsterengen.
Rune lavede forresten et fantastisk blogindlæg om vores blomstereng – eller vilde have, om man vil – den anden dag. Læs om vores blomstereng her
Deling af primula
Det har flere fordele at dele primula. Først og fremmest er deling af primula med til at sikre massevis af nye planter – deling af primula er altså med til at sikre nem formering af primula.
Primula vokser dog også på en måde, så planten udkonkurrere sig selv med tiden. Og med tiden mener jeg i løbet af et par år.
Det samme sker faktisk med påskeliljer og vintergækker. Det ene år kan blomstringen være helt vildt flot, men næste år blomster påskeliljer ikke – det er fordi påskeliljer står for tæt i jorden. Derfor skal løgene løftes og deles. Det samme sker med primula.
Hver år bliver primula til mange flere nye planter, som står tæt omkring moderplanten. Planten deler sig ganske enkelt af sig selv, hvilket sker ved massevis af sideskud fra moderplanten. Hvert sideskud er en ny plante, som presser moderplanten og derved stopper blomstringen – i løbet af nogle år.
Ved deling af planten, så kan altså ikke bare laves massevis af nye planter af de mange sideskud. Det sikres også at hver eneste sideskud – inklusiv moderplanten – blomster igen og igen, år efter år.
Få guide til formering af primula
Og det er netop her i slutningen af juni, at primula bør deles. Derved har planten hele sommeren til at sætte rødder og etablere sig, således at planten kan klare sig selv igennem vinteren. Ved deling af primula her i juni, så kan man faktisk være heldig at få en blomstring igen i efteråret.