Plantet i netkurve på bunden af vores havedam – sidste år, hvor vi kun så blade. Nu blomstrer vores første åkande i vores havedam.
Vand i haven
I forlængelse af mit indlæg tidligere på ugen, om vores vilde have, så vil jeg også lige vise lidt fotos af vores havedam. Den er godt nok ikke decideret vild, trods det fortiden gror lidt vildt omkring havedammen.
Planen er, at der skal plantes til omkring vores havedam, men indtil da får ukrudt lov at vokse vildt – vi luger kun græs væk. Indtil videre har vi fået planten nogle buske og træer omkring havedammen, som vi går og vander i tørken – så vi venter lige til efteråret med flere planter.
Jeg synes selv, at det faktisk er ganske pænt med alt det vilde omkring havedammen. Martin er ikke helt enig, men det får lov at blive for nu. Specielt glad er jeg især for de mange selvsåede valmue, som har fundet vej.
Det er da flot. Insekter og fugle er desuden VILD med vores havedam. Det er godt nok utroligt, så meget en havedam gør for ens have – og dyreliv i haven. Det er virkelig en fornøjelse at opleve. Og nu blomstrer vores første åkande i vores havedam.
Åkande i havedam
Vi har plantet to åkander. Den ene er en åkande til dybtvand – og står på 160 cm dybt vand. Den anden er til mere lavt vand og står på 90 cm dybde – i den anden ende af havedammen.
Begge åkander er plantet i netkurve til dyrkning af åkande i havedam.
Egentlig forkert at kalde det en åkande. Det er dog det normalt brugte. Det korrekte er dog at sige nøkkerose. En åkande er en gul blomst, som stikker 10-15 cm ovenover vandet. En nøkkerose er det, som de fleste forbinder med en åkande. Vi har nøkkeroser i vores havedam.
Begge blev plantet sidste sommer, placeret på bunden af vores havedam. Og voksede hurtigt frem med flere store flotte blade. Vi så dog ingen blomster sidste sommer, hvilket også er helt normalt.
Faktisk er det normalt at åkander godt kan springe 1-2 blomstringer over efter plantning. Vores sprang sidste års blomstring over, som fuldt forventet. Nu blomstrer vores første åkande i vores havedam – og hvor er den fin.
De næste tre åkander er desuden allerede på vej. Endnu ikke “monet maleriet” med tusindvis af åkander til at pynte vores havedam. Endnu kun én enkelt åkande i vores havedam, men nu har vi blomst – og det er en succes.
Hele havedammen er faktisk ved at være en succes. Jeg havde slet ikke turde håbe, at det ville blive så godt.