Tryk "Enter" for at gå til indhold

Det er NU, der skal bestilles Georginer

Sneen dækker haven. Plantetidspunktet er først om nogle måneder. Bestilling af Georginer skal dog gøres nu, hvis der skal være et stort udvalg – og man vil have specielle sorter.

Morgenkaffe og bestilling af Georginer

Netop nydt min morgenkaffe med Rune. Vi sidder nu og er varmer os, førend vi vil en en tur ud i sneen. Planlægger en længere gåtur i skoven med Toby idag.

Jeg ville dog lige skrive et lille blogindlæg om bestilling af georginer. Det er nemlig tid til bestilling af georginer nu!

Georginer til haven

Vi har allerede massevis af flotte georginer. De står gemt væk i værkstedet, venter bare på bedre vejr og højere temperaturer. Der går dog lige et par måneder endnu. Først til april er det tid til plantning af georginer – eller, som det korrekt hedder, at lægge georgineknolde i jorden.

Læs om vinteropbevaring af georginer her

Det er dog altid rart at få suppleret med nye georginer. Både nye sorter, men også anderledes farver af Georginer. I år skal jeg f.eks. forsøge mig med orange georginer. Præcis ligesom jeg i år vil tilføje en ny blomsterform.

Georginer fås i mange skønne former. Mest kendt er ball og pom-pom georginer, som er Runes favorit – og vist ingen forklaring behøver.

Min egen favorit er åkande georgiener. Åkande georginer ligner, som navnet en åkande. Blomsten ligesom vokser udfra “ryggen” – eller stilken, om man vil. Og kan ligge flads på stilken. Synes, at den er noget så fin. I år tilføjes halskrave georginer, også kaldet enkelt blomstrende georginer
.

De orange georginer skal bruges til en ny krukke opsætning, som jeg tænker at ville lave ved vejen. Georginerne til denne opsætning er:

De skal stå i krukke, side om side, med georginer i den mørkerøde nuance. Tanken er at det skal blive en brændt efterårs opsætning. Tænker, at det bliver rigtig godt.

Desuden er tilføjet lidt nye georginer til de pink georginer foran huset – heraf også en halskrave georgine

Blev bestilt liiidt ekstra forskellige georginer, til rundt i haven. Svært at stoppe, når man først er igang med at bestille georginer.

Ihh… glæder mig allerede til at komme til at plante til april. Og glæde mig da rigtig meget til at skulle nyde de mange skønne georginer i blomst henover sommeren og hele efteråret – for ikke at glemme de talrige buketter af georginer.

Bestilling af georginer

Nå! Tilbage til pointen med mit blogindlæg. Nemlig bestilling af georginer online.

Plantecentre sælger selvfølgelig også georginer – sågar Bilka og andre supermarkeder sælger Georginer – udvalget er dog temmelig begrænset. Vil man have et stort udvalg, så kan jeg kraftigt anbefale at tjekke online. Især, hvis man gerne vil have de mere specielle og anderledes georginer.

Ved online bestilling af Georginer er der oftest også en langt bedre beskrivelse af Georginen. Måske ikke alle, som synes det er morsomt. Jeg synes dog det er herligt at vide, hvornår mine Georginer er fra – altså hvilket årstal de er skabt – og hvorvidt de har vundet priser og sådan. Det bevidner også om kvaliteten.

Når det kommer til online salg af georginer, så kan jeg kraftigt anbefale Blomsterverden.dk.

Ikke fordi jeg hverken får procenter, betaling eller rabat for at skrive det – blogindlægget er altså IKKE betalt.

Har handlet flere gange fra Blomsterverden.dk. Faktisk er det derfra, at vi har alle vores georginer. Og de har rigtigt fine priser, et flot udvalg og levering har der aldrig været problemer med. Har desuden aldrig haft problemer med knoldende. Altid super varer, som vi har fået leveret.

Salget af Georginer er godt igang. Nogle af knoldene er allerede ved at være udsolgt i de forskellige online shops, så vil man bestille georginer, så kom igang nu. Det er ærgerligt at vente for længe, for at opdage at knoldene er udsolgt – og udvalget i planteskolerne er altså begrænset. For ikke bare at sige kedeligt.

Skøn lørdag! Rigtig god weekend… Nu vil vi ud i sneen.

2 Kommentarer

  1. Camilla
    Camilla 25. januar 2022

    Hej med jer

    Nu kommer der måske et dumt spørgsmål, men ikke destomindre:

    Jeg har for første gang i år bestilt georginer online. Nu har jeg fået besked om, at de allerede er afsendt, og så tænker en førstegangs-idiot som mig: Hvordan skal jeg så opbevare dem, indtil de skal i jorden? Vi har ikke noget værksted, drivhus eller lignende, kun en åben, kold garage. Jeg er naturligvis bange for at opbevare dem både for varmt, hvis de er indenfor, og for koldt hvis vi stiller dem derud.. Har i et godt råd?

    • Martin
      Martin 28. januar 2022

      Hej Camilla

      Spændende med dine georginer 😀 Håber du får rigtig meget fornøjelse med dem 🙂

      RIsikoen for frostvejr og nattefrost er langt fra ovre, så det dur ikke md en åben garage. Måske du har en nabo, kollega eller bekendt med et værsted, hvor du kan stille dine georginer.

      Når du modtager, så sørg desuden for at pak ud – og tjek om dine georginer er pakket i plastik. Det gør nogle forhandlere og du risikerer de rådner. Pak om i papirsposer, eller pak i avispapir.

      Kan du ikke få opbevaret dine georginer et sted, så har I måske et køligt rum i huset – så ville jeg stille kasen med georginer der. Bedre at de opbevares lidt for varmt, indenfor, end at opbevares for koldt udenfor.

      Held og lykke med det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *