Snorlige, skal det være…

En alle er smuk. Alletræer, som står snorlige er virkelig smukt. Med snor, målebånd og afmærkningspinde er vi derfor igang med at gøre klar til vores nye træer langs indkørslen.

Handler om planlægning

Vil nødig igen-igen gentage ordsproget: “ting tager tid”.

Det ordsprog er vist ved at være temmelig tyndslidt her på bloggen. Ikke desto mindre, så er det en vigtig huskeregel – specielt, når man vil gøre tingene selv.

Måske netop endnu mere aktuel er ordsproget i forhold til en have. Meget der gøres idag opleves først om flere måneder, andet opleves først om flere år. Derfor er planlægning også netop enormt vigtigt. Ellers kan det hurtigt ende med at alt for meget skal ændres, gøres om eller gøres igen.

Nu er tiden kommet til plantning af alletræer langs indkørslen. Planen har været der lige fra vi flyttede ind.

Før træerne kunne plantes skulle der dog lige fjernes en masse sten, som var lagt i vejsiden. Sidenhen er blevet bygget et stendige, som skal løbe bagved træerne – langs indkørslen.

Nå ja! Og tiden er desuden gået med at finde frem til, hvad træ vi skal have i alleén. Det har krævet mange kig på alléer – især slotshaver og parker har været til stor hjælp. Træernes udseende i forskellige årstider har også været med til at forhale processen “lidt“…

Alt imens er græsset blevet klippet utallige gange. Nu fjernes en del af græsset, for at gøre plads til 6 alletræer.

Græs om alletræer

Det er næsten synd at fjerne græsset. Græsset har aldrig stået flottere end det gør netop nu!

Da vi overtog Nymølle var græsset ikke videre flot. Græsplænen var ganske enkelt mest ukrudt og mos.

Ved kontinuerlig klipning og lidt gødning – mest af alt klipning, klipning og klipning – så er ukrudt blevet undertrygt og græsset har igen overtaget magten i græsplænen.

Nu fjernes græsset, hvor de 6 alletræer skal placeres. I først omgang fjernes græsset kun i en cirkel omkring hvert træ.

Cirklen har en radius diameter på 100 cm, for at træet ikke skal kæmpe med græsset om vandet. Altid en god ide at blotlægge et stykke jord omkring et nyplantet træ. Det giver bedre væksbetingelser.

Senere er planen at alt græsset omkring træerne skal væk – altså græsset imellem stensætning og indkørslen. Planen er så, at her skal være lav beplantning og forårsløg under træerne. Det kommer senere. I først omgang skal vi have lavet hullerne til træerne.

Opmåling til alleen

Tror reglen må være, at jo færre træer der plantes, des mere nøjaftig skal opmåling være. En række på 25, 50 eller mere af træer, så gør lidt afvigelse intet. Når der kun er tale om 6 træer langt en alle, så ses det langt mere tydeligt, hvis træerne ikke står snorlige – og med samme afstand.

Vi har derfor været temmelig grundige med opmåling til træerne. Og ikke mindst at få målt ud til samme afstand imellem træerne.

Opmåling til træerne er gjort ved at måle nøjagtigt ud og placere en pind i jorden, som til markering af træerne i hver ende af alleen. Herimellem er spændt en snor, hvorefter de mellemliggende træers placering er målt ud og markeret med en pind i jorden.

For at få ens huller til træerne – det bliver flottest – så bruger vi et stykke snor til at “tegne” en cirkel udfra afmærkningspinden for, hvor træet skal placeres.

I den ene ende af snore en lavet en løkke, som placeres omkring afmærkningspinden. I den anden ende er snoren bundet omkring en savtakket kniv. Derefter går det let, nu er det blot at stramme snoren og “skære” en linje i græsset hele vejen rundt om pinden.

Denne proces gentages for hver sted, hvor der er sat en afmærkningspind. Og altså for hvert sted, hvor der skal være et træ. Derefter fjernes græstørv med en spade og vi har nu 6 ligestore og flot ens huller til vores alletræer.

Træerne skulle gerne komme inden weekenden, så vi kan få træerne i jorden i weekende. Glæder os. Glæder os helt vildt! Bliver så flot at få “højde” på indkørslen. Og i vores tanker bliver stendige kun endnu flottere, når den lige brydes af en række træer.

Læs om etablering af stendige her

Valg af alletræer

Der er næppe nogle træer, som ikke dur, som alletræer. Når det er sagt, så er der træer, som gør sig bedre til en allé.

Vi boede tidligere på nørrebro og havde mange gåture på bispebjerg kirkegård. Bisbebjerg kirkegård har mange smukke alleer. Mest kendt er sikkert kirsebær alleen, som årligt er meget fotograferet – og vist i mange aviser her i Danmark.

Fornøjelsen med japanske kirsebærtræer er dog meget kort. Og efter blomstring er et japansk kirsebærtræ egentlig ganske kedeligt. Trods japanske kirsebærtræer ofte bruges til alleer – sikkert på grund at de enormt smukke pink blomster i foråret – så er det dog ikke et godt alletræ. Præcis ligesom det gælder for frugttræer med stenfrugter, så bløder kirsebærtræer ved beskæring – og der er stor risiko for svamp i træet ved beskæring.

Et alletræ, som ikke tåler beskæring er ikke en god ide.

Glæden ved beskæring kan dog også blive for meget. Pil er næsten uundgåeelig at nævne i denne sammenhæng. Pil elsker beskæring og skyder igen og igen, trods voldsom beskæring.

Samme gælder det for poppel. Poppel kan ikke beskæres for meget og vil skyde igen og igen, præcis ligesom pil.

Trods kirsebæralleen på Bisbebjerg Kirkegård er den mest fotograferede – og mest kendte – så er der ingen tvivl om at Poppelalleen op til Grundtvigskirken er den aller smukkeste alle på kirkegården. Tæt efterfulgt af alleen med de formklippede avnbøg.

Poppel er dog meget følsom overfor vind. Grene knækker let. Her er det selvfølgelig godt at træet hurtigt vokser videre, men vi ønskede nu ikke et træ der sådan stod og tabte grenene.

At smide bladene er en ting. Det er kun smukt i efteråret. Noget andet er det, hvis træet begynder at smide grenene. Det kan hurtigt blive noget rod, hvor smukt en alle det ellers kunne blive.

Det er ikke sådan lige…

Jo tak! Der er meget at tænke på ved valg af alletræer.

Det er også del af forklaring på, hvorfor det har taget os 2,5 år før vi planter træer langt indkørslen – trods det har været planen lige fra start.

Med alle de mange alleer vi har været ude og besøge og kigge på, så kan vi vidst godt konkludere at den største fejl der begås ved platning af alletræer er at plante podede træer. Altså træer, hvor kronen er podet på en stamme i en given højde. Træstammen vil aldrig blive højere end podestedet. Vi har godt nok set mange alleer, hvor stammen er kort og kronen stor. Det ser bare helt forkert ud.

Personligt er vi heller ikke til de kugleformede – nærmere betegnet kugleklippede – trækroner i en allé. Det ser bare helt forkert ud med sådan en række “slikkepinde” på række langs en indkørsel. Det er selvfølgelig en smags sag, men nok en grund til at det aldrig er gjort i nogen slotshaver, parker eller andre steder. Det ser bare ikke naturligt ud.

Udover tankerne om mulighed for beskæring, såvel som tankerne på om træet skal blomstre eller ej, så kommer tankerne om størrelse, farve, facon og årstid.

Der er sikkert mange flere tanker, at tage højde for, men tager vi lige de fire ovennævnte:

Størrelse:

Hvor hurtigt vokser træer og hvor stort bliver det – endnu bedre hvor mange år går der før det når max højden? Og er bladene store eller små?

Farve:

Er bladene grønne, lysegrønne, mørkegrønne, røde – og hvad er efterårsløvet. Passer farven til huset og haven?

Facon:

Er kronen tæt, åben, kugleformet, dråbeformet eller søjleformet?

Årstid:

Planteskoler viser ofte billeder af træerne om sommeren, men hvordan ser træet ud om efteråret, vinteren og foråret?

Dertil kan også overvejes: Blomstrer træet? Sætter træet frugt, nødder? Og ligeledes drysser eller drypper træet?

Bedste råd til valg af alletræer

Det åbenlyse råd er naturligvis at snakke med gartnerer. Det har vi helt sikkert haft stor glæde af i valg af vores træer – både til alleen, men også generelt bare til haven.

Det bedste råd er dog, at tag ud og kig. Vi har virkelig besøgt mange slotshaver og parker i vores søgen efter et flot alletræ. Da vi havde fundet et træ vi var glad for, så er vi vendt retur på forskellige årstider for at opleve træet for hver årstid.

Det er en stor beslutning at plante et træ. Specielt, når der skal plantes en hel række af træer, som skal stå side om side – mange år fremover – og være en markant del af ens have.

Derfor har vi taget os god tid. Valget er faldet på en lindetræ, og des mere vi har undersøgt, des gladere bliver vi for den beslutning.

Lind som alletræ

Siden vores valg er faldet på lindetræer, som vores alletræer, så har vi fundet at det faktisk er det mest brugte træ til alleer – igennem alle tider. Vi tænker, at vi derfor har fundet en sikker vinder.

Lind har en stamme, som gerne vokser lodret. Kronen er dråbeformet og meget tæt. Træet smider bladene i løbet af nogle uger i efteråret – dejligt i forhold til om vi måske bliver nødt til at fjerne blade fra indkørslen, så skal det kun gøres en gang.

Lind har en smuk grøn farve i foråret, som bliver mørkere og mørkere – kan bedst sammenlignes lidt med bøgeblade, som også starte lyst og bliver mærkere og mørkere. I efteråret bliver blade gule. Så farvemæssigt kommer her altså virkelig farvespil i træet.

Lind har det desuden fint med beskæring, hvilket er en fordel om træet nu skulle have behov for beskæring. Lind kan desuden formklippes, hvis det skulle blive ønsket.

Lindt bliver 15-18 meter højt. I først omgang tænkte vi at det var alt for højt til vores have og hus. Lind vokser dog langsomt i højden, trods det vokser godt og har en hurtig grenvækst. Træet bliver altså hurtigt tæt og fyldigt at se på, men højden på 15-18 meter i højde når træet først efter 300 år – det kommer næppe til at genere os, medmindre lægerne sætter fart på forskning i udødelighed.

Endnu en fordel ved lind – og som er værd at have med i tankerne ved valg af alletræer – er at lind har pælerødder. Rødderne graver sig altså nedad i jorden, fremfor udfra træet krone – som gæder for f.eks. elm og kastanje. Med lind som alletræ, så burde der altså ikke blive noget problem for belægning i indkørslen.

Tror vi har forsøgt at tænkte på det hele i valg af alletræer til vores indkørsel.