Tryk "Enter" for at gå til indhold

Overskud af asparges?

Forlæng sæsonen med grønne asparges ved at lave syltede grønne asparges – det er virkelig lækkert til salat, henover sommeren, efteråret og vinteren.

Dyrkning af asparges

Vi – nærmest – drukner i asparges på denne årstid. Det er herligt! Asparges er virkelig bare en af de her helt nemme grøntsager! Når først ens asparges bed er anlagt, så kan man årligt fra april og indtil juli høste mange – VIRKELIG mange – asparges.

De første par år kan man opleve at der ikke er så mange, men derefter tager det hurtigt fart og man kan slet ikke følge med. Asparges vokser jo hurtigt. Vi har 30 planter. Høster 10-15 friske asparges om dagen, fortiden.

Læs om anlæg af aspargesbed her

Vi dyrker både grønne asparges og hvide asparges. Vi dyrker dog ikke de hvide asparges på den traditionelle måde. Vi bruger blot en spand til dyrkning af hvide asparges. Det er SUPER nemt! Og vi slipper for konstant at måtte hyppe asparges.

Læs om dyrkning af hvide asparges med spand

Nå! Det skulle handle om at lave syltede grønne asparges.

Når man har asparges i haven, så vil man hurtigt opdage at der er stor forskel på størrelsen på ens asparges. Langt de fleste asparges har den normale størrelse, som vi kender det fra supermarkedet. Nogle er noget større – de er super at grille eller stege på panden. Og andre er noget mindre.

De små er super til salater, men også de absolut bedste til syltede asparges.

Syltede grønne asparges

Med mange asparges i haven, så er det oplagt at begynde at tænke, hvordan man kan gemme asparges til senere – såvel forlænge asparges sæsonen.

Man kan fryse friske asparges, men må sige at de bliver temmelig slatne. Virkelig ikke noget, som vi kan anbefale – medmindre man påtænker at lave mos eller pure. Retfærdigt skal siges, at frosne asparges også kan steges på panden – og smage fint. Man får dog ikke den lækre sprødhed.

Den bedste måde til at gemme asparges, som vi har fundet er at sylte asparges.

De fleste kender det fra hvide asparges, som de fleste køber på glas eller dåse til tarteletter og aspargessovs.

Vi gør det samme med de mange grønne asparges. Dog ikke helt, hvide asparges er oftest syltet i en saltlage. Vi sylter de grønne asparges i eddikelage. Så bibeholdes en stor del af sprødheden fortsat. Og da vi helst bruger de gemte grønne asparges til salater eller ovenpå smørrebrød, som pynt, så er det optimalt.

Man kan dog fint bruge grønne asparges også i aspargessovs eller til tarteletter. De er jo dog grønne, så vil give et helt andet udtryk end den hvide sovs med hvide asparges – og man skal være opmærksom på at de grønne asparges også afgiver farve, så ens hvide sovn kan blive lidt grøn-grålig. Ikke så pænt, men det kan fungere.

gemme grønne asparges i køleskabet

Løbende, som vi høster asparges i køkkenhaven, så sorteres de mange asparges. De helt tynde skæres i 12-15 cm lange asparges med top, som syltes hele. De lange tynde asparges skøres i snitter.

Asparges holder sig nemt 14 dage i køleskabet, så ved at have et par poser i køleskabet til de forskellig sorteringer, så kan man på 14 dage hurtigt samle ganske mange asparges sammen – og derefter sylte asparges.

Opskrift på syltede grønne asparges

Syltelagen laver vi af 3 dl vand til 2 dl sukker til 1 dl eddike. En modificering af den klassiske mormor eddikelage, som er 1-1-1. Det synes vi dog bliver for surt. Vi bruger noget mere vand og sukker til vores eddikelage.

Sørg for at asparges er vasket virkelig godt – der kan nemt sidde sand eller jord under de små “blade” på stænglerne, som med fordel kan nippes af med en kniv. Eller man kan lægge asparges i blød i vand 10-15 minutter, før de kommes i et patentglas.

opskrift på syltede grønne asparges

Sørg for at pak asparges godt i patentglas, så de ligger tæt. Dernæst laves eddikelagen, som hældes henover.

Husk selvfølgelig at patentglas er skoldede og grundigt rengjorte før påfyldning med asparges, for at sikre længst holdbarhed. Efter eddikelagen er hældt over, så lad trække 5 minutter og vend patentglasset på hovedet – her skal det stå og køle lidt ned, førend de syltede asparges gemmes til vinter.

Ikke noget med at koge, blanchere eller på anden vis opvarme eller tilberede asparges forud. Tilberedningen sker med den brandvarme eddikelage. Det giver det bedste resultat, hvor asparges fortsat har sprødhed.

Syltede grønne asparges

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *