Tryk "Enter" for at gå til indhold

Fra jord til bord – alt godt fra gården.

Traditionen tro, så holder vi søndagsfrokost på Nymølle. Denne gang med hjemmelavede lamme frikadeller.

Søndagsfrokost med lamme frikadeller

Det er blevet en tradition på Nymølle, at vi inviterer venner til søndagsfrokost. Ikke hver søndag, men samler nogle gode venner til en lækker frokost, én gang om måneden.

Det er en super hyggeligt tradition. Altid dejligt at få besøg af gode venner. Og med en travl hverdag, lange arbejdsdage og mange projekter, så går dagene hurtigt – og pludselig ses man kun med venner til fødselsdage, arrangementer osv.

En frokost er desuden en dejlig uformel anledning at mødes. Ikke noget med flere retter, vin og hurlumhej. Blot lidt lækker god mad. Alt sættes på bordet samtidigt og man rækker selv til Krydret med hyggeligt samvær, snak og grin.

Det er desuden blevet lidt en tradition, at vi forsøger at tilberede maden med råvarer af egen avl. Det gør det lidt ekstra sjovt for os.

Denne søndag står menuen på lamme frikadeller. Lammefarsen er fra sidste års lam. Serveret med en lækker grønkålsalat med friskplukket grønkål fra haven. Kagen til kaffen er æblecrumble – naturligvis med æbler fra haven.

Vi gør det selv…

Vi er langt fra selvforsynende på Nymølle. Det er på ingen måde nogen mission for os, men det er sjovt at dyrke egne grøntsager og avle eget kød. Det bliver dobbelt sjovt, når man kan servere en lækker frokost – hvor det meste af egen avl.

grønkål

Trods vi laver maden selv med råvarer af egen avl, så skal det være nemt. Vi vil ikke bruge hele weekenden i køkkenet. Kun søndag formiddag, indtil gæsterne kommer kl. 13.00.

Lammefarsen til lammefrikadellerne er taget af fryseren fredag og har langtsomt tøet op i køleskabet. Samme gælder det for rugbrødet, som skal spises til lamme frikadellerne. Vi bager altid en større portion, når vi bager rugbrød – dejligt nemt til situationer, som denne.

Læs om vores hjemmebagt rugbrød her

Søndag morgen startede med en gåtur i haven, hvor der blev høstet grønkål – og en tur forbi fryseren for at hente æbler til æblecrumblen.

Vi har gemt mange æbler efter en fantastisk æblehøst i efteråret. De fleste æbler er blot gemt i værkstedet, hvor de har stået mørkt og køligt. Det er dog ved at være slut med friske æbler af egen avle. Heldigvis har vi gemt en del æbler i fryseren, så vi kan klare os med egne æbler til kager og bagværk, indtil vi igen kan høste æbler i haven.

Herefter laves farsen til frikadellerne, så den kan hvile i køleskabet – opskriften på lamme frikadeller kommer længere nede. Imens frikadelle farsen hviler i køleskabes, så laves grønkålsalaten.

Menuen til vores søndagsfrokost er: lamme frikadeller med rugbrød og grønkålsalat.

Grønkålen hives af stilkele og skylles grundigt. Snittes og vendes med lidt spidskål. Desuden tilsættes en håndfuld tørrede tranebær, hakkede valdnødder og appelsinstykker.

Det hele vendes sammen i en skål med en honning dressing.

Opskrift på honning dressing

1 spsk flydende honning. 2 spsk olie. lidt salt og lidt peber.

Ganske nem salat. Og flot ser det ud i farverne med den kraftigt grønne overfor de røde tranebær og de gule appelsiner.

grønkålsalat til lamme frikadeller

Opskrift på lamme frikadeller

  • 1 kilo lamme fars
  • 4 tsk salt
  • 3-4 løg
  • 3-4 æg
  • 1 dl. havregryn
  • 1/2 dl. mel
  • 3 fed hvidløg
  • friskkværnet peber
  • Persille
  • Mynte
  • Chili

Farsen røres med salt. Løg hakkes fint, ligeledes gøres persille og mynte – frisk persille og mynte er bedst. Vi har frisk persille i haven, men mynte i fryseren.

Alle ingredienserne tilsættes farsen, som røres grundigt. Og stilles i køleskabet 30-60 minutter.

Med grønkålsalaten lavet, så er det tid til at få stegt lamme frikadeller. Det gøres – som Brødrene Price ville sige – i rigeligt smør. Frikadellerne steges indtil de har fået en fin farve, lægges i et ildfast fad – og kan her lunes i ovnen før servering.

Hjemmelavede lamme frikadeller

Det er egentlig det. Ganske nemt, ik?

Nu er det blot at dække et bord, før gæsterne kommer. Nemmere bliver det ikke, at have gæster til frokost.

søndgsfrokost med lamme frikadeller

Rugbrødet er – som nævnt – hjemmebagt. Rødbederne er ligeledes hjemmelavet. Sågar buketten med påskeliljer er fra haven. Det bliver næsten ikke mere hjemmegjort, end denne lækre søndags frokost.

Læs om hjemmesyltede rødbeder her

Kagen til kaffen er også klar

Intet er så nemt, som at lave en æblecrumble. En æblecrumble kan desuden med fordel laves i forvejen, så den blot kan komme i ovnen før servering og bages.

æblecrumble æblekage bagt

Det passede med at ovnen var varmet op til frikadellerne, da de kom ud, kom kagen i ovnen.

Æblerne er frosne, hvorfor kagen er så høj. Når først æblerne får lidt varme, så falder de sammen og dejen synker med ned i formen.

Dejen er lavet af 150g smør, 1 dl. havregrynd, 3 spsk sukker, 1 dl. mel og 1 tsk vanilje sukker og kanel. Det hele er ældet sammen med fingrene og smuldret ovenpå æblerne. Bagt i ovnen i 1 time ved 175 grader – også var der kage til kaffen.

kage til kaffen æblekage

Serveret med creme fraiche, så var det en helt perfekt afslutning på en dejligt søndags frokost. Vores lamme frikadeller var en stor succes. Virkelig lækre. Mynten og persillen giver en lækker krydderi til farsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *