page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Nu det tid – og måske alligevel ikke…

Beskæring af hindbær kan virkelig skabe forvirringe. Det er dog ganske nemt!

Vi trodser regnen…

Sikke en start på foråret. Marts måned har i virkelig været våd i år. Det er kun 16 marts og vi har allerede slået rekord i nedbør. Vi har allerede målt mere end 100 ml. vand her i marts. Det er jo helt vildt!

Heldigvis er der, fortsat, et par timer med solskin og tørvejr – ind imellem. Denne lørdag, fik vi 3 timer i haven, i tørvejr. Og vi fik ordnet en række praktiske ting i haven. Vigtigst af alt, så kom vi igang med beskæring af hindbær.

Det er nemlig tid, til beskæring af hindbær. Altså efterårshindbær.

Beskæring af hindbær – afhænger af sort

Der findes to typer af hindbær. Sommerhindbær og efterårshindbær. De skal beskæres på forskelligt tidspunkt.

Sommehindbær sætter hindbær i juli og bærer frugt på sidste årsgrene. Altså de grene, som er vokset af jorden året før.

Efterårshindbær bærer frugt i september på nye grene. Altså grene, som er vokset frem i løbet af sommeren.

Ved at have både sommerhindbær og efterårshindbær i haven, så kan hindbær sæsonen forlænges – og man kan plukke friske hindbær fra juli og indtil oktober.

Vi plantede både efterårshindbær og sommerhindbær, da vi for et par år siden anlagde vores bærhave. Sommerhindbær er ekstra søde og lækre at kunne plukke til kager og desserter. Sommerhindbær bærer som regel hindbær, når jordbær er færdige med at bære jordbær.

Efterårshindbær er perfekte at fryse ned og gemme til marmelade –og naturligvis til desserter igennem vinteren. Efterårshindbær er ofte fastere, større og har en kraftigere farve, end sommerhindbær.

Læs om vores bærhave her

Guide til beskæring af hindbær

At beskæring af hindbær afhænger af, hvorvidt det er sommerhindbær eller efterårshindbær, kan måske skabe en del forvirring. Det er dog ganske nemt, når blot man ved, hvornår ens hindbærbuske bærer frugt.

Ens for alle hindbær er det, at alle grene, som der har båret bær, det skal klippes væk.

Sommerhindbær beskæres i det tidlige efterår. Derved mindskes risikoen for at bakterier og utøj overvintrer på grenene og overføres til de nye grene, som er vokset frem i løbet af sommeren.

Beskæring af sommerhindbær kræver at man har øjnene med sig, når man beskærer. Kun de grene, som har båret frugt den pågældende sommer skal klippes væk. Klip endelig ikke de nye skud væk, som endnu ikke har båret bær – de skal bære hindbær til næste sommer.

Efterårshindbær er det straks nemmere med. Her skal alt klippes væk i det tidlige forår, når risikoen for nattefrost er ovre. Og det er tid nu!

Dækbark beskæring af hindbær

Beskæring af hindbær er hurtigt overstået. Det er blot at klippe de grene væk, som har båret hindbær. Og kigger man på jorden, så kan man – især for efterårshindbær – se, at de allerede er godt igang med nye skud. Helt fra jorden.

Sommerhindbær er også godt igang. Her er det dog de grene, som vokse frem sidste år, som er ved at sætte sideskud og knopper – så de kan bære hindbær til juli. Sommerhindbær er lidt langsommere til at begynde at sætte nye skud opad jorden.

Derfor er beskæring af hindbær vigtigt!

Når man klipper hindbær ned, så kan man godt opleve at der på sidste årsgrene – altså de grene, som har båret hindbær – er skud og liv i grenene. Det er helt normalt. Det er dog en god ide, fortsat at klippe grenene væk.

Det kan måske virke lidt voldsomt, men er vigtigt for at sikre sunde hindbærbuske.

Hindbær bliver nemt angrebet af sygdomme og utøj, som hurtigt bliver et problem for hindbærbuskene i løbet af sæsonen.

For at minimere orm i hindbær og sikre flotte, sunde hindbær, så er det en virkelig god ide at klippe de grene væk, som allerede har båret hindbær.

Få smagsfulde hindbær

Samtidigt med at vi fik klippet vores efterårshindbær ned, så fik vi også luget ukrudt væk fra rækkerne med hindbær. Derved slipper hindbær buskene for at kæmpe om næringen med mælkebøtter, senegræs og andet ukrudt.

Vi har ellers et godt lag flis, som jorddække omkring vores hindbærbuske. Det tager størstedelen af ukrudt og er en stor hjælp til at mindske lugearbejdet.

Årsagen til at vi har flis omkring vores hindbærbuske er dog ikke kun for at mindske lugearbejdet, trods det også er en god fordel.

Den største årsag til at det er en god ide at lægge dækbark omkring hindbær er for at skabe en skovbundsstemning omkring vores hindbær.

Stemning er måske det forkerte ord at bruge, da det ikke handler om design og udtryk, men handler om at hindbær smager bedst, når de gror i skoven. Det samme gælder for brombær.

Netop i skoven vil der være meget rådden træ, bark og blade som ligger og visner ned. Det er den oplevelse, som vi forsøger at genskabe.

Næste gang du støder på et budskads af hindbær i skoven, så prøv at bemærk, hvor mange døde træstrammer hindbær budskadset gror omkring – såvel som hvor mange blade, som dækker jorden omkring hindbær i skoven.

Hindbær har det bedst i en sur jord, som er dækket af grene og bark. Det giver lækreste hindbær. Og netop derfor bruger vi dækbark og flis omkring vores hindbær. Det hjælper desuden med til at holde på fugten i jorden – hindbær kan godt lide at stå i en fugtig jord, men altid med rødderne i vand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *