Haven er dækket af sne, men nu skal havens julelys væk. Læs med og få guide til nem nedtagning af julelys – og praktisk opbevaring af udendørs julelys. Og et kig til forår i haven…
Praktisk opbevaring af udendørs julelys
Jeg finder det egentlig ganske nemt at hænge julelys op i haven. Noget helt anet er det at tage julelysene ned. Det bliver hurtigt en kamp med grene, buske og filtrede ledninger.
Sådan var det i hvert fald førhen. Jeg har nemlig fundet en ganske nem løsning til at tage de udendørs lys ned – såvel en praktisk opbevaring af udendørs julelys, i en og samme løsning.
Jeg bruger et stykke træ, som jeg vikler julelyskæderne omkring.
Ja! Jeg ved det! det lyder enormt simpelt. Det virker dog… helt vildt godt.
Jeg starter blot i den ene ende af lyskæden. Vikler lyskæden omkring brættet, eftersom jeg tager lyskæden ned. Derved slipper jeg for et virvar af ledninger, når jeg er færdig. Jeg synes faktisk også at det letter nedtagning af lyskæden, da jeg har kontrol over det nedtagning. Måske især fordi jeg ikke “kæmper” med ledningerne, men blot bruger tankerne på at rulle lyskæden omkring træstykket.
Og når jeg er færdig, så har jeg lyskæden flot viklet om et stykke træ. Jeg lægger blot træ – med lyskæde på – i julekassen. Og når jeg til næste jul skal hænge julelys op igen, så skal jeg ikke først vikle julekæden ud. Jeg kan, stille og roligt, rulle lyskæden af træstykket.
Ganske praktisk løsning på opbevaring af udendørs julelys. Og en gevinst både for nedtagning og ophængning af julelys.
Nu gør vi klar til forår i haven
Det er lidt mærkeligt at tale om slutning på vinter – og klargøring til forår – når hele haven netop nu er dækket af sne. Ikke desto mindre, så handler nedtagning af julekæder, om at vi skal have haven gjort klart til en ny sæson.
Inden længe skal stauder klippes ned, roserne skal klippes ned og hele haven skal have en omgang topdressing. Så ja! Nedtagning og opbevaring af udendørs julelys er måske meget at dedikeret et helt blogindlæg til. For mig, så markerer nedtagning af julelys dog en overgang til en ny sæson. Og det er STORT! Glæder mig helt vildt til foråret, hvor haven igen vågner til live og springer ud.
Jeg har også netop ryddet lidt op i mine julekrukker. Det hele var blevet lidt kedeligt, efter alt den sne vi har fået her i januar.
Stauder i krukker har desuden godt af at komme indenfor, når frosten forlader jorden. Ikke fordi frosten er et problem for stauder. I hvert fald sjældent. Problemet er frost i krukker ved optøning. Krukkerne tør oppefra, hvormed frosten i bunden af krukken fungerer som en prop – med den risiko at stauden drukner i krukken, af for meget vand. Derfor tager jeg stauderne ind her i starten af februar, for at sikre hurtig optøning af jorden. Alternativt kan anbefales at stille krukkerne et solrigt sted med plast over – eller købe krukker med huller op langs siderne, som desværre ikke er så moderne herhjemme.
Det er især mine Heurecheras i krukker, som jeg har taget ind. Juleroserne plejer jeg ikke at have problemer med i krukker – her har jeg dog også blandet grus i jorden, for at sikre godt dræn i krukken. Juleroser tåler bare ikke at stå og soppe i vand – hverken sommer, vinter, efterår eller forår. Og julerosens rødder fylder ikke så meget. Derfor står juleroser fint lidt mindre jord. Modsat andre stauder, som gerne skal have god plads til rødderne – og hvor grus i krukken hurtigt optager alt for meget plads.
Krukker i haven
Jeg nyder også at have lidt færre krukker i haven her i februar – førend jeg start marts flytter alle forårskrukker ud i haven.
Okay! Jeg ved at ovenstående foto viser en del krukker ved hoveddøren. Ja! Jeg har mange krukker. Krukkerne ved hoveddøren er dog havens eneste krukker, på nuværende tidspunkt – og noget mindre end de knap 100 krukker, som pryder haven forår, sommer og efterår. Naturligvis med planter afhængig af sæson.
Krukkerne med forårsløg står klar i stalden. Der er allerede godt gang i væksten, så det passer perfekt at de skal ud i haven start marts.
Jeg har hovedsageligt tulipaner i krukker. At have tulipaner i krukker gør pasning så meget lettere, så jeg ikke hele tiden skal købe nye løg.
Læs om pasning af tulipanløg her
Jeg har dog også påskeliljer i krukker og hyacinter i krukker, ligesom jeg i år har forsøgt mig med kejserkroner i krukker.
Glæder mig til at få krukkerne frem. Og opleve årets blomstring af tulipaner. Det kan kun blive godt.