page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Pas på juleroserne – indtil jul…

Juleroser i krukker er en nem måde at genbruge juleroserne til jul, år efter år. Gevinsten er flottere og flottere blomstring til jul. Det er NU pasning af juleroser skal igang… for flot blomstring til jul…

Reglen er: konstant foran

For at sikre en flot have – såvel en nem have – så handler det om, konstant at være foran. Idag skal det handle om juleroser i krukker. Måske helt udenfor sæson at tale om juleroser, her i april.

Ikke desto mindre, så gælder det ligeledes for juleroser, som for alle andre planter i haven – det handler om konstant at være foran.

Det er dog netop her i april, samtidigt med årets første gødning af havens roser, at pasning af juleroser også skal igang – for at sikre en flot blomstring af juleroserne til jul.

Juleroser i krukker

Lad mig dog lige starte med lidt reklame for at have juleroser i krukker. Virkelig en god ide – af to årsager. Den vigtigst først, nemlig at krukkerne giver mulighed for at flytte juleroserne rundt – hvilket er afgørende for blomstring til jul.

Dernæst gælder det at juleroser virkelig ikke bryder sig om at få forstyrret sine rødder – det problem kan helt undgåes ved at have juleroser i krukker.

Pasning af juleroser

Her i april, så skal juleroser kigges igennem. Alle grimme blade og blomster skal klippes væk – bedre at være for hård end for skånsom. Fjern ALLE blade med brune pletter. Og sørg for at fjerne alle visne blade, grene og blomster.

Dernæst flyttes juleroserne fra en solrig plads – som er nødvendigt for blomstring til jul – til en plads i skyggen.

Håber fordelen ved at have planterne i krukker er opfanget…

Sommeren igennem bør juleroser står i skygge – gerne på nordsiden af en væg eller hæk.

I oktober tages juleroserne ind i en garage eller værksted, for at få lidt mørke. Og fra slut november på en solrig plads, hvormed blomstring af juleroser fra midt december skulle være sikret.

Læs nærmere om drivning af juleroser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.