page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tour de Slotshave – roadtrip til slotshaver

Tour de France er på sit højeste – og TV’et kan ikke vise andet end Tour de France. Vi har fået nok! Og tager istedet et besøg til en slotshave. Helt præcis tre flotte slotshaver,

Første stop – Fredensborg Slotshave

Lilla blomsterbed Fredensborg Slotshave

Søndag var vi en tur på Fredensborg Slot og besøge den reservede del af slotshaven. Meget smuk slotshave! Og super flotte nye bede, som Dronning Magrethe har designet til slotshaven. Vi fik rigtig god inspiration til et nyt bed i haven.

Læs om vores havebesøg til Fredensborg Slotshave her

Sofiero Slot i Sverige

I forlængelse af vores besøg til Fredensborg Slot, hvad er så mere passende end at besøge til Sofiero Slotshave?

Ved man det ikke lige, så kommer her en hurtig forklaring for sammenhængen. Afdøde Dronning Ingrid (Dronning Magrethes mor) er vokset op på Sofiero Slot. Dronning Ingrids far var med til at anlægge slotshaven omkring Sofiero – og meget af Dronning Ingrids have erfaring og entusiasme må helt sikkert stamme fra Sofiero.

Da Dronning Ingrid kommer til Danmark, så er hun med til at få anlagt slotshaven ved Fredensborg Slot – et arbejde Dronning Magrethe og afdøde Prins Henrik fortsatte.

Sofiero Slot har en fantastisk smuk slotshave med rigtig mange skønne blomster. Især de tusindvis af Rododendron er haven meget berømt for.

Rododendron buskene var dog – naturligvis – afblomstret da vi var her nu i juli. Sofiero Slotshave er dog fortsat et besøg værd. Især køkkenhaven og havens vækshuse er virkelig fantastiske!

Sofiero Slotshave Drivhus Vintræ
Foto fra Sofiero Drivhus – fyldt med vindruer i taget

Vi havde en virkelig dejlig dag til Sofiero Slotshave. Haven er ikke så stor, men der er meget at se. En perfekt udflugt fra København – og man er hurtigt derovre, hvis man tager færgen fra Helsingør til Helsingborg.

Vi afsluttede vores tur til det svenske med en gåtur i Helsingborg og en dejlig aftensmad – tror ikke, at der findes bedre sted i verden at spise en rejemad 🙂

Alle gode gange tre: Frederiksborg Slotshave

Vi afslutter vores Tour de Slotshave med en udflugt til Frederiksborg Slot.

Egentlig skulle vi til Hillerød og hente maling til vores soveværelse, men tog lige en tur forbi slottet og gik en tur med Toby. Altid dejligt at gå en tur i haven omkring Frederiksborg Slot. En meget smuk renæsance have! Og Frederiksborg Slot må vel være et af vores smukkeste slotte herhjemme – i hvert fald, hvis du spørger os.

Frederiksborg Slotshave

3 slotte på en uge

Søndag, tirsdag og, nu idag, lørdag. Besøg i 3 slotshaver omkring København. Hver og en med en smuk have – eller park er måske det mere rigtige at sige..

Måske vi snart skulle tage en tur til jylland og besøge slotshaverne der?

Marseillesborg er i hvert fald super smuk, såvel er Gråsten Slot. Det må blive en anden gang 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.