Tryk "Enter" for at gå til indhold

Opsætning af fuglekasser i haven

En af årets bedste julegaver er 10 fuglekasser til haven. Det har vi manglet! Nu skal de sættes op i havens træer – efter alle kunstens regler for ophængning af fuglekasser.

Ophængning af fuglekasser

En redekasse – også kaldet en fuglekasse – sikrer flere fugle i haven. Og det er altså bare enormt hyggeligt med massevis af fugleliv og fuglekvidder i haven. Endnu en fordel ved ophængning af fuglekasser i haven er at fugle spiser massevis af fluer og andre insekter – til glæde for haven blomster, planter og især grøntsager.

Misforstår ikke. Man kan sagtens få massevis af fugle i haven, uden ophængning af fuglekasser. Normalt vil fugle bygge en rede et beskyttet sted. Med ophængning af fuglekasser, så lettest arbejdet blot for fuglene – og det bliver mere attraktivt at bo her.

Ved opsætning af redekasser, så er det imidlertid vigtigt at huske. Enhver fugl er unik og har unikke krav. Forstået på den måde, at de forskellige fugle har forskellige behov for størrelsen af hullet i kassen. Andre fugle ønsker en fuglekasse opsat højt oppe, hvorimod andre fugle ønsker en fuglekasse kun et par meter over jorden.

For solsorten gælder det f.eks. at den slet ikke ønsker hul i redekassen, men ønsker en hel side fjernet. En solsort vil aldrig flytte ind i en fuglekasse med et hul.

Blåmejser har andre krav. En blåmejse vil helst bo helt alene, uden kig til naboer – altså helt i fred for andre fugle. Omvendt foretrækker skovspurven at bo i kolonier.

På mange måder er fuglene ligeså forskellige som os mennesker. Nogle foretrækker at bo i højhus. Andre foretrækker at bo på landet. Nogle mennesker foretrækker nye huse, andre foretrækker gamle huse.

Det er vældig fascinerende, som der er enormt forskellige krav fra fugl til fugl.

Ingen fugle i fuglekasser

Når mange har problemer med at der ikke flytter fugle i ophængte fuglekasser, så er svaret oftest det samme. Fuglekasserne er hængt op forkert – og uden tanke på de fugle, som man ønsker skal bo i haven.

Løsningen på mange fugle i haven er altså ikke bare at hænge mange fuglekasser op i haven. Løsningen er heller ikke bare at begynde at fodre fuglene. Det handler om begge dele, såvel at fodre korrekt – og naturligvis hænge fuglekasser op i haven korrekt.

Fuglekasse til blåmejse og sortmejse

Fuglekasser til blåmejse og sortmejse skal have et hul i fuglekassen på 28mm. Fuglekassen skal desuden hænges i 1,5-2 meters højde. Altså virkelig lavt.

Brug en tomstok til at få målt rigtig ud, så fuglekasserne sidder helt optimalt.

fuglekasse opsætning montering

Ovenstående foto viser ophængning af fuglekasse i et æbletræ. Indflyvningshullet er placet i 165 cm højde over jorden – altså helt perfekt i forhold til blåmejse og sortmejse.

For mejse fugle, så gælder det desuden at de ikke ønsker naboer. Der skal derfor være 10-15 meter til nærmeste fuglekasse – og fra denne redekasse må ikke være syn til andre redekasser.

Fuglekasse til skovspurv og gråspurv

Vi bor tæt ved en bøgeskov og har enormt mange skovspurve i haven. Skovspurven ligner til forveksling gråspurven meget. Gråspurven er dog mere grå, som navnet antyder og desuden en lidt større spurv.

Hullet i fuglekassen bør være 32-34 mm. Fuglekassen skal placeres i 3-6 meters højde. Og der må meget gerne placeres flere kasser sammen. Både skovspurv og gråspurv foretrækker at bo i kolonier med mange spurve.

fuglekasser i træ opsætning montering højde

Jeg har hængt fire fuglekasser i samme træ. Det var noget af en opgave at få dem hængt op. Træet står på en skråning og fuglekasserne er hængt med den nederste i 3 meters højde. Men til glæde for fuglene, så er de nu hængt op.

Fuglekasser til musvit

Ligesom blåmejse, så foretrækker musvitten at bo alene. Og der bør være 10-15 meter imellem hver fuglekasse – og det er ekstremt vigtigt at der fra flyvehullet ikke kan ses andre fuglekasser.

Musvitten må virkelig siges at være en eneboer. Musvitten har dog en herlig sang, som trods den er alene – eller rettere sagt bor i par af en han og hun – skaber massevis af fuglesang og kvidder.

Endnu en fordel ved at have musvitten i haven er at den virkelig fortærer enormt mange insekter og utøj fra haven.

Hullet i fuglekassen skal være 32 mm og fuglekasen bør hænges i 1,5-2 meters højde.

Guide til opsætning af fuglekasser

Udover de enkelte unikke krav hver fugl imellem ved opsætning af fuglekasser, så er også nogle generelle fælles anbefalinger – ikke krav, men anbefalinger for størst succes med opsætning af fuglekasser i haven.

  • Flyvehullet bør vende mod nordøst
  • Rengør redekassen hvert efterår (= tøm redekasse for grene, halm osv.)
  • Undlad at placer fuglekasser, så de hænger i fuld sol – Det bliver for varmt i redekassen om sommeren.
  • Hæng redekassen i læ. Trods kassen værner mod vind og vejr, så er en redekasse blot lavet i træ.

Også et sidste godt råd, for succesfuld opsætning af fuglekasser i haven. Sørg for at der ikke er grene under eller foran fuglekassen, hvor en kat kan sidde. Det er bare virkelig ærgerligt at opleve at ens fugleunder spises af en kat eller andet rovdyr. Naturligvis skal rovdyrene også have mad, men det behøver ikke være fra de fuglekasser vi hænger op i haven.

Endeligt husk at sikre vand til fuglene i haven. Fodring af fugle i haven er mest for vores skyld, men vand og fuglebad er for fuglenes skyld – ingen fugle vil flytte ind i en haven, hvor de ikke kan få vand.

Se vores flotte fuglebad her

10 Kommentarer

  1. Ingrid Kruse Madsen
    Ingrid Kruse Madsen 3. september 2023

    Skulle man lægge lidt mos eller hunde-kattehår i bunden af et nyt fuglehus, for varmens skyld?

    • Rune
      Rune 4. september 2023

      Hej Ingrid

      Smukt navn, det hedder vores datter også 😀

      Nå men… herligt du læser med. Og forstår tanken, men lad hellere værre… fuglene bygger selv deres rede.

      Mos suger desuden fugt, såden det lever – så det vil fuglene næppe trives med. Og hunde eller kattehår er en rigtig dårlig ide, hvis dyrene har fået loppe/flåt middel – som de fleste husdyr jo har – det gør nemlig større skade end gavn for fuglene 🙁

      Men forstår tanken. OG sød tanken, men fuglene vil hurtig – ganske hurtigt – få fyldt fuglehuset med alt det de skal bruge 🙂

      Vh. Rune

  2. Gitte jensen
    Gitte jensen 24. marts 2022

    Hej Rune
    Jeg er helt ny redekasseophænger og kan se her at jeg har begået fejl. Jeg har hængt to redekasser synlige for hinanden og med et par meters afstand, på min terrasse.
    Alligevel er der kommet godt gang i den derude, af det der ligner blåmejser.
    Der er aktivitet i begge kasser, dog mest intenst i den ene.
    Jeg kan self. ikke se forskel på fuglene, men der er mindst 4 i min have som er ca. 50 kvm. Og jeg ser ikke nogle der jager hinanden væk.
    Kan der være undtagelser fra de retningslinjer jeg læser bl.a. her?
    Jeg synes ikke at jeg vil flytte den ene nu, når jeg ikke er sikker på at den er tom, så jeg er bare nysgerrig på hvad du mener.
    Tak for en god side.
    Vh Gitte

    • Rune
      Rune 24. marts 2022

      Hej Gitte

      Herligt du læser med. Lad du endelig blot dine redekasser sidde – og nyd de mange besøgende fugle 😀

      Et godt ordsprog er “ingen regler uden undtagelser”. Og selvfølgelig kan der være fugle, som ikke følger normalen 🙂

      Retningslinjerne er blot for at optimere forhold, så man er har størt chance for succes 😀

      Skønt forår, Rune…

  3. Hej med jer,

    Til ophængning af redekasser i træer, hvor det ikke kan lade sig gøre med snor/reb, er det muligt at hænge dem op med aluminiumssøm, som ikke skader træerne nær så meget som jern/kobber/messing…

    • Rune
      Rune 17. januar 2022

      Hej Asbjørn

      Fedt du kigger med – vores blomstereng er sået til med frø fra dig 😀 SUPER flot er det blevet!

      Og tak for dit indspark her. Var ikke klar over, at aluminimumssøm var ok at bruge i træer. Det vil jeg huske.

      Skøn mandag til dig.

      vh. Rune

  4. Kenneth
    Kenneth 29. december 2021

    Jeg bruger strips, de lange…

    • Rune
      Rune 4. januar 2022

      Hej Kenneth

      Det kan man helt sikkert også! Det har jeg også før set. Rigtig fin løsning 🙂

      Godt nytår

      /Rune

  5. Ketty Nielsen
    Ketty Nielsen 1. april 2021

    Hej !

    Det ser rigtig flot ud – tak for det.

    Det eneste jeg nu mangler er en god måde at hænge kassen op – rent fysisk

    jeg har prøvet forskelligt med at binde kassen fast. Jeg vil helst ikke slå søm i træerne.

    Hilsen Ketty

    • Rune - Nymolle1900
      Rune - Nymolle1900 4. april 2021

      Hej Ketty

      Tak skal du have. vi er selv vældig glade for de mange fuglekasser – og har allerede set flere fugle, som er ved at undersøge kasserne. Krydser fingre for beboere henover sommeren 🙂

      I forhold til ophæng, så kan jeg dog ikke hjælpe. Jeg har ikke selv kunnet finde nogen smart løsning, som også virker holdbar – og det dur jo ikke at kasserne falder ned efter kort tid. Og slet ikke med beboer i 🙁

      Trods det ikke er ideelt, så er vores fuglekasser sat op med én enkelt skrue pr. fuglekasse.

      Rigtig god påske

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *