Tryk "Enter" for at gå til indhold

Når der ikke er plads i vindueskarmen…

Forspiring med vækstlys er noget nyt, vi er kommet igang med de sidste par år. Tidligere klarede vi os fint uden – med forspiring i vindueskarmen. Haven er dog vokset, det samme er antallet af planter…

Forspiring med vækstlys

Ærligt! Jeg har længe været modstander af vækstlys. Egentlig ikke fordi jeg har noget imod vækslys – eller synes vækslys er snyd, som jeg ved nogen mener. Jeg følte bare ikke at det var nødvendigt med vækslys til forspiring af vores planter. Så enkelt er det.

Vi klarede os fint med forspiring i vindueskarmen. Derfor kunne jeg virkelig ikke se behovet.

Jeg har dog ændret holdning. Idag er vi enormt afhængig af vækstlys til forspiring og dyrkning af alle vores enormt mange planter til både køkkenhaven, skærehaven og havens bede.

Haven er dog også vokset gevaldigt. Ikke mindst køkkenhaven, som idag sikrer os selvforsynende med langt de fleste grøntsager.

For at undgå at køkkenhaven har bar jord, forspirer vi konstant for at kunne plante ud løbende. Vi har en stor køkkenhave, men uden forspiring skulle vi have en langt større køkkenhave – med forspring kan vi optimere udbyttet. Ganske enkelt ved kontant at plante nyt ud. Og dermed et stort behov for forspiring af nærmest alt vi dyrker i køkkenhaven. Det sætter sine behov for plads til forspiring, hvilket vindueskarmen ikke kan klare…

Min nyere passion for dyrkning af blomster til buketter – og dermed anlæggelse af en skærehave, snithave om man vil – sætter også sine krav til forspiring. Langt de fleste planter vi dyrker i køkkenhaven er forspiret, for sidenhen at plantes ud. Ved dyrkning af blomster handler det ikke om at der ikke er plads nok, men ganske enkelt at de færreste blomster kan sås direkte i haven – forspiring i beskyttet, varmeklima er nødvendigt.

Efterårssåning er dog noget jeg arbejder mere og mere med. Specielt ved dyrkning af blomster til buketter. Først og fremmest for at sikre sundere, større og tidligere blomster – med større mener jeg at sikre langstilkede blomster til buketter. Efterårssåning sker dog også uden vækslys, varmemåtte og lignende smarte tiltag – så efterårsning er desuden en mindre resourcekrævende proces.

Læs om efteårssåning af sommerblomster her

Endeligt dyrker vi – og har vi hele tiden gjort – enormt mange blomster, som plantes ud i haven. Det er bare en enormt stor tilfredsstillelse at kunne dyrke sine egne stauder til haven. Det er desuden en rigtig billig måde at anlægge et staudebed. Såvel supplere havens staudebede. Nogle stauder er jo bare meget kortlivede og må løbende erstattes og suppleres. Det gælder f.eks. lupiner – i hvert fald på vores tunge lerjord.

vækstlys til planter lys forspiring dyrkning bedste billig hvidt lys

Endnu et sted vi bruger vækstlys til at aflaste vindueskarmen, er til mine – efterhånden – mange amaryllis. Efter blomstring skal der lys til planterne, for at sikre de vil blomstre igen næste år. Det klares nemt med vækslys. Og v slipper for at have planterne i vindueskarmen.

Lær om at få amaryllis til at blomstre igen her

Nå ja! Og som de ses på ovenstående foto, så bruger vi også vækslys til at drive primula i tidligere blomstring. Præcis som de gør på planteskolerne, så vi allerede i april kan have primula i blomst.

Plantereol til forspiring af planter

Årets bedste julegave er en udvidelse til mit allerede fine setup af forspiring med vækslys. Rettere sagt en erstatning af tidligere løsning med en plantereol.

plantereol til forspring med vækstlys grolys plantelys

Tidligere har jeg haft en af disse klassiske værkstedsreoler, som kan købes til nærmest igen penge. Det har umiddelbart også fungeret. Disse værkstedsreoler har dog hylder af træ, som ikke er ideelt med vand fra planter.

Derfor har jeg fået opgraderet og fået nogle stålreoler. De er helt fantastisk. Nu skal jeg ikke gøre reklame, men vil blot sige at de er fra et stort svenske møbelfirma – Og fulgte en fransk hotdog med, d jeg hentede dem. De er GENIALE! Ikke bare fordi de er af stå, trådnettet gør den super nemme at montere vækstlys på og der er justere bare ben – så nu står det hele 100% i vatter.

Lad mig lige understrege vigtigheden af at plantereoler til forspring med vækslys står i vatter. Det er super vigtigt, så man kan vande underbakken – og sikre vand til alle planter, samtidigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *