En boganmeldelse af den nye havebog: “Cottagehaver – og dem der ligner”. Skrevet af Danmark havemand, Claus Dalby.
Danmarks havemand – Claus Dalby
Ingen er vist i tvivl om at Claus Dalby er havemand. På tv og som forfatter spreder han sin viden om blomster og have. Man kan næsten tillade sig at kalde Claus Dalby for Danmarks ukronede havekonge – trods han vist også er temmelig stor i Sverige, Norge og andre lande.
Personligt lærte jeg Claus Dalby at kende, da han i Anne Just haveprogrammer på DR1 tronede – bemærk konge-referancen til trone – frem og inspirerede til at så, prikle og forspire.
Dengang var mine haveinteresser begrænset til et hjørne i mine forældres have. Nu mange år senere, så har jeg fået egen have. Claus Dalby har dog været med hele vejen. Jeg ejer flere af hans bøger, som løbende har spiret min haveinteresse.
Jeg har – desuden – i mange år fulgt Claus Dalby på hans blog og på facebook.
Jeg vil da sige at jeg har fulgt temmelig godt med i Claus Dalbys virke. I alt denne corona-virus tid, så var det dog gået min næse forbi, at Claus Dalby var udkommet med sin nye havebog: “Cottagehaver – og dem der ligner”
Jeg vidste godt, at bogen var undervejs. Den var skrevet på ønskelisten. At bogen var kommet i handlen, havde jeg dog helt overset.
Det fik den kære Claus Dalby heldigvis ændret, da han fredag d. 13. marts sendte en hilsen på Facebook til alle haveentusiaster med det budskab at passe på sig selv i denne tid med corana-virus.
Smuk hilsen! Og et godt budskab – bliv hjemme og pas på jer selv. I bedste forårsstil var der pyntet op med tulipaner, ild i pejsen og indendørs hygge.
Skal undlade at lave nogle referencer fra Claus Dalbys hilsen til Dronningens hilsen, som kom tirsdag ugen efter. Begge hilsner var “konge” – for at bruge lidt royal-slang.
Midt på bordet lå den nye havebog: “Cottagehaver – og dem der ligner”. Bogen blev straks bestilt, så der var nyt have-læsestof til de ekstra mange timer der er kommet i kalenderen her i tiden.
Cottagehaver – og dem der ligner (af Claus Dalby)

Hurtig var posten til at få leveret min nye havebog. Jeg fik mig også hurtigt placeret med en kop kaffe og bogen.
I første omgang en hurtig bladren igennem bogen og nyde de mange skønne fotos.
Ved ikke om andre har det sådan, men en havebog læser jeg altid først som billedbog. Egentlig en mærkelig “opførsel” – en roman ville man aldrig skimte igennem før man læste, vel?
Det er med til at sætte stemningen og længslen for at få læst bogen igennem. Sådan virker det i hvert fald for mig.
Sidenhen er bogen læst fra start til slut. Med det skønne forårsvejr vi har haft, så har bogen flere gange været med i haven – med udsigt til humlebier og havens planter, præcis som en havebog egentlig bør nydes.
Boganmeldelse af “Cottagehaver – og dem der ligner… “
Den hurtige dom: Læs den!
Med sin nye bog “cottagehaver – og dem der ligner…” har Claus Dalby endnu engang skabt en fantastisk havebog, hvor læseren tages med rundt i fantatisk skønne haver.
Denne gang måske den mest internationale havebog. Læseren er både med på tur til England, Tyskland, USA og mange andre steder. Naturligvis også Danmark.
Claus Dalbys nede på jorden – han er vel havemand – måde at skrive på gør det til en fornøjelse at læse med. Til tider er man næsten i en rejsereportage, hvor man er med helt inde i bilen på f.eks. køreturen fra Danmark til Tyskland.
Som enhver rejsereportage – eller postkort – er der lige en afstikker i fortællingen med tid til at fortælle om landskab, byggestil og traditoner i et område. F.eks. for enormt høje hække, hindbærjordbær osv.
Det hele er meget malerisk beskrivet. Og hjulpet godt på vej af de utroligt smukke fotos, som følger en igennem bogen.
Levende haver
Man kan næsten fornemme duften af roser i luften, som han suser nedover motorvejene på vej til et genbesøg i en skøn have.
Af alle de mange havebøger, som Claus Dalby har skrevet, så er “cottagehaver – og dem er ligner” klart hans bedste. I hvert fald, når det kommer til bøger med besøg i andres haver. “Selskabsplanter” om Claus Dalbys egen have, er endnu min favorit.
Forklaringen til denne bogs succes skal måske både findes i, at bogen om Cottagehaver, har været længe undervejs – hvilket Claus Dalby flere gange nævner igennem bogen. Endnu en forklaring skal sikkert findes i bogens indledning, hvor Claus Dalby fint fortæller om bevaring af haver.
I england er der stor tradition for, at National Trust overtager haver – og bevarer dem for eftertiden. En fremragende løsning, så vi fortsat kan besøge de gamle haver. Ulempen er dog, at med ejerens bortgang forsvinder udvikling – og haven bevares “blot”.
Claus Dalby skriver det så fint i starten af bogen. En have er kun så fantastisk som sin havemand. Måske netop derfor er beskrivelserne af haveskaberne så gode i denne bog, hvilket gør bogen en fryd af læse.
Her er både en have, blomster, grøntsager, dyreliv, havemennesker og familiemennesker – alt i et skønt sammasurium, præcis som cottagehaver netop handler om.
En lille advarsel…
Inden min boganmedelse bliver alt for positiv, så skal der lige komme en lille advarsel. Eller rettere sagt en kraftig opfordring – læs videre!
Eller for at bruge titlen på blogindlægget – og en reference til england, hvor cottagehaver stammer fra – “Just hang in there”
Bogen starter tungt ud med opremsning af en masse foregangsmænd – og foregangskvinder – indenfor cottagehaver og cottagestilen.
De historiske beskrivelser af cottagehaver, deres indtog i Danmark og havetradition er som såsan ganske hyggelige. Derefter følger dog en lang række opremsning af masse afdøde menneskers indvirkning og bidrag til cottagehaver.
Ikke biografier, ej heller havereportager og ikke nekrologer. Det fangede ikke mig. Slet ikke!
Måske med undtagelse af tidligere tv-vært Geoff Hamilton, hvor der faktisk er en decideret havereportage.
De mange opremsninger af de mange – lange – navne fra side 14 og indtil side 27 forstod jeg ikke. Ligner slet ikke Claus Dalby med den slags name-dropping, hvilket jeg nu ikke tænker det handlede om. Det kom dog hurtigt til at virke som en “takke-tale” fra en oscar uddeling eller anden award-show.
Måske en mening…
Enhver haveentusiast ved at en have er et maleri, som aldrig bliver færdigt. Der er sågar de, som praktiserer at der SKAL være noget uperfekt i en have. Cottagehaver er da netop et godt billede af plads til det uperfekte.
De lidt mere end 10 – uperfekte – sider i bogen “Cottahaver – og dem der ligner” er måske netop skabt for at få de øvrige sider til at stråle endnu mere. Måske?
I hvert fald kan min eneste konklusion på bogen være, at den er fantastisk! Og det til trods for, at min personlige havestil ligger noget væk – langt væk – fra den traditionelle cottagehave stil.
Opfordringen herfra er, læs bogen! Den er god!
Jeg løfter i hvert fald blikket fra teksten – modvilligt fra de smukke fotos – med ny inspiration til min og Runes have.