Det bliver en første gang. Aldrig prøvet det før, men altid har sin begyndelse – og nu våger jeg mig ud i klipning af vores får.
Klipning af fårene
Får skal klippes. Eller det skal de ikke, fårene fælder ulden af automatisk. Men det tager tid og i vores klima, så er klipning af får en god ide. Især en god ide at få klippet får, når dyrene er på stald over vinteren.
Vi har kun 3 får på stald, så lidt meget at bestille en til at komme forbi og gøre. Og ja, alle har jo været nybegyndere. Derfor kaster vi os ud i, at forsøge at klippe vores får.
Eller rettere sagt. Jeg gør. Rune er på kursus med arbejdet.
Med andre ord, så har jeg nogle alene aftener – og hvad bruger man bedre en friaften på, end klipning af fårene? Inde i stalden, dejlig lunt – og omgivet af søde får.
Klipning af får viste sig at være mest hårdt for rygget. Virkelig dårlig stilling, som man står i. Når det så er sagt, så var det nu ikke værre. Og med kun 3 får, så gik det nemt med klipningen.
Jeg fik samtidigt beskåret klove på dyrene, så nu er alt helt perfekt.
Klipning af får om vinteren
Nogle vil måske tænkte, at det er lidt et sjovt tidspunkt at klippe får i februar måned. Det var det måske også, hvis fårene gik udenfor – der ville fårene jo skulle bruge deres uld til at holde varmen.
Nu står fårene jo på stald, for at skåne markenerne.
Se her, hvordan vi fik fårene på stald
Og med fårene på stald, så skal fårene klippes. De har nemlig ikke noget problem med at holde varmen, når de står på stald. Faktisk kan fårene hurtigt få det for varmt – hvorfor klipning af får, som står på stald er en rigtig god ide!
Desuden spiser fårene mere, når de er blevet klippet. Og det er kun fint, hvis de har lam i maven.