Tryk "Enter" for at gå til indhold

Inspirationstur til Paradehuset på Gisselfelt Kloster

Inspiration skal der til. Især, når der skal anlægges have. Derfor tog vi på en inspirationstur til Paradehuset på Gisselfelt. FANTASTISK sted!

Paradehuset på Gisselfelt Kloster

Det fantastisk smukke paradehus – eller orangeri, om man vil – er opført af Grev Dannerskiold-Samsøe, som en gave til hans hustru. Paradehuset er opført i 1879 og opført i en tid, hvor glashuse var højeste mode.

Idag forpagtes Paradehuset af havedesigner Stig Lauritsen og landskabsarkitekt Greg Kobett. Vi er stor fan af havedesigner Stig Lauritsen, og når man står med en stor have og skal forvandle til et idyllisk paradis – hvad er så mere nærliggende, end at besøge Stig i Paradehuset.

Vi lavede derfor en lille sommerudflugt til Paradehuset på Gisselfelt, hvor der desuden er en fantastisk smuk – og temmelig stor – park.

Første udflugt for Toby

Udflugten til Paradehuset er også vores første udflugt med Toby – og han må vide, at vi skal på køretur. Han løb i hvert fald ud og sprang ind i bilen. Dejligt med en hund, som er ligeså vild med havebesøg og udflugter, som os 🙂

Hund bil

Skøn dag på Gisselfelt!

Vi havde en virkelig dejlig dag til Paradehuset på Gisselfelt. Vi fik selvskab af Runes søster og fik gået en dejlig tur i parken og kigget på blomster.

Vigtigt af alt, så fik vi besøgt Paradehuset, som virkelig bare er fantastisk. Et besøg værd for enhver, som ikke har besøgt det – og altid skønt at komme retur og gense.paradehus sommerferie orangeri

Hund i snor gåtur
Toby nød virkelig også turen til Gisselfelt – dejligt at have Toby med på gåtur.

Vi kommer helt sikkert hjem med gode ideer, til vores have og indretning af vores have.

Det blev også til en smule shopping. En smuk apoteker grøn glas vase. Perfekt til de mange vilde buketter, som vi elsker at plukke i vores have.

Vasen blev taget i brug straks vi kom hjem – en buket af græsser og rødkløver fra marken.

buket grøn vase

Aften lugning

En perfekt dag blev sluttet af med at luge bedet ved bierne – i selskab af vores høns, som elsker at sandbade i jorden. Så længe de ikke ødelægger planterne, så er det kun fint med hønsenes skraben i jorden. Det holder krudtet væk og hønsene sørger for at spise utøj og insekter i bedet.

høns lugning sandbad

2 Kommentarer

  1. Helle
    Helle 20. juli 2017

    Flot blog i har!

    Var selv på Gisselfelt for nogle år siden – så flot dernede 😀

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 21. juli 2017

      Mange tak 😀 Fedt du kigger med på vores blog 😀

      Og ja… Gisselfelt – især paradehuset – er bestemt et besøg værd! Rigtig dejligt dag vi havde der 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *