page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Produktion af forrådet til vinter

Juli måned er tid til såning og udplantning af de sidste vinterafgrøder i køkkenhaven. Kålplanterne vokser allerede godt. Nu skal knoldselleri udplantes, sene ærter lægges og vintergulerødder såes…

Vigtigste vinterafgrøder i køkkenhaven

Det kan godt være, at supermarkederne har formået at kunne sælge agurker, tomater og lignende friske afgrøder – hele vinteren.

Der sælges sågar “friske” jordbær i december, som mange køber til nytårsfesten.

Dertil er vi dog endnu ikke kommet i en køkkenhave. Trods køkkenhaven har gennemgået en ENORM udvikling de sidste årtier – nyere sorter og mere holdbare sorter er kommet til. Der er dukket afgrøder fra varmere himmelstrøg op. Og hvad der dyrkes i køkkenhaven idag, er på mange områder anderledes end for bare 50 år siden. Også alligevel ikke. I hvert fald ikke, hvis køkkenhaven dyrkes med selvforsyning for øje.

Nye dyrkningsmetoder såsom no-dig, højbede og nye sorter er godt nok dukket frem. Nå ja! Og vi har fået fryser og køleskab, så meget kan gemmes langt nemmere.

Når det kommer til vinterafgrøder i køkkenhaven, så er det vigtigste afgrøde dog fortsat kål – både hvidkål, rødkål, palmekål og grønkål. Sådan er det også her i haven. Vi spiser kål nærmest dagligt i løbet af vinteren. Også derfor vi virkelig bruger meget energi på at passe på vores kål.

Kål angribes nemt af kållarver og andet utøj. Løsningen er insektnet. Kål har desuden brug for temmelig meget vand, såvel god gødning og kompost. Det bidrager vi naturligvis med, så vi kan høste frisk kål hele vinteren.

Nok også derfor at vi altid ender med en masse overskydende udplantningsplanter, såvel hvert år ender med mere kål en vi når at spise i løbet af en vinter. Kål er virkelig en vigtig afgrøde for os. Vi skal virkelig ikke risikere at løbe tør, henover vinteren.

I tilføjelse til kål, som en af de vigtigste vinterafgrøder i køkkenhaven, så skal også nævnes kartofler. Kartofler høstes godt nok i sensommeren og gemmes til vinter, men endnu helt uundværlig til vinterens forrådskammer. Og ingen friske kartofler fra supermarkedet kan måle sig med kartofler fra egen køkkenhaven – ej heller, når de er høste i september og gemt indtil foråret. Smager SÅ meget bedre!

Apropos grøntsager til forrådskammeret – dyrkning af sene ærter

Forrådskammeret er måske så meget sagt. Vi dyrker endnu ikke – kommer vi formentligt aldrig til – ærter til at gemme. Vi dyrker dog massevis af ærter. Og til sensommerens, såvel efterårets måltider, så er dyrkning af de sene ærter en god ide.

Sene ærter skal lægges nu juli. Vi lægger flere rækker med Kelwedon Wonder, som er en rigtig god sen ært.

Vi lægger de først ærter i slutningen af marts – tidlige ærter – som vi netop er ved at have spist færdige. I maj lægges sommerærter, som spises fra ca nu og resten af sommeren. De sene ærter vil vi høste fra slut august og indtil frosten sætter ind.

Her i juli er der pludselig også blevet plads i køkkenhaven nogle steder. Har netop ryddet et stykke med radiser og salat. Perfekt sted at lægge sene ærter. Og dermed får vi udbyttet køkkenhaven til endnu en efterafgrøde, så jorden ikke bare ligger sort og urørt.

salat køkkenhave dyrkning såning

Næste hold salat og radier er også snart på vej. Står side om side med hvidløg, som høstet i løbet af juli – hvidløg er endnu en skøn vinterafgrøder i køkkenhaven. Sat i august sidste år og skal høstes nu i juli. Når hvidløgene høstes, så bliver der mere plads til asier planterne, som er ved at have vokset sig stor. Vores asier er indtil videre bundet op på en pund, men når hvidløg høstes, så lægges asier planterne ned på jorden – så de store frugter ikke knækker planten.

såning af vinterafgrøder i køkkenhaven sene ærter kål porre knoldselleri

Gevinsten ved såning i juli er at jorden er rigtig dejlig varm, så alt spirer lynhurtigt. Det er dog virkelig nødvendigt med vanding – specielt når der såes, udplantes eller som her lægges ærter i jorden.

Læs om lægning af ærter her

Endnu en god efterafgrøde i køkkenhaven – for optimering af udbytte fra køkkenhaven

Vintergulerødder er virkelig også en nødvendighed i køkkenhaven. Specielt når der tales om gode vinterafgrøder i køkkenhaven, men også i forhold til efterafgrøder – altså optimering af udbytte fra køkkenhaven.

Vintergulerødder kan såes fra juli og indtil september. Må dog sige at juli er bedste måned at så vintergulerødder, hvis man spørg mig – derved når gulerødderne at vokse sig store, så de kan spise hele vinteren.

Med vores milde vintre, så fungerer vintergulerødder virkelig godt. I sommermånederne har meteorologierne godt nok svært ved at afgøre om vi får regn eller solskin, men om vinteren plejer det at være rimeligt gode til at sige om vi får frost. Ved udsigt til frost, så graves en god mængde gulerødder op, som gemmes i stalden – og nogle i køleskabet. Ellers lader vi blot gulerødderne stå i køkkenhaven og høster efter behov. Det fungerer super fint med vintergulerødder.

Jeg har netop været i køkkenhaven i så vintergulerødder, ligesom der igår blev lagt sene ærter i køkkenhaven. Nu havde jeg lige en kaffepause på terassen med Martin – og tog lejligheden til at skrive dette bloginglæg.

Om det bliver herefter eller i morgen, at jeg udplanter knoldselleri i køkkenhaven. Det ved jeg ikke helt. Nu ser vi, men juli er også tid til udplantning af knoldselleri. De fleste vil formentligt allerede havde udplantet knoldselleri. Det gør vi dog ikke. Det giver lidt mere arbejde med prikling af flere omgange, men vi får en perfekt efterafgrøde til tidlige kartofler, når vi lige venter indtil midt juli med udplanting af knoldselleri.

Knoldselleri er sået i april. Priklet i maj til større potter. Og priklet igen i slutningen af juli til endnu større potter – og denne gang priklet i god kompost. Dermed har vi nu super gode udplantningsplanter – temmelig store planter.

Første række af de tidlige kartofler er spist. Vi begynder snart på næste række. Med første række væk – og ligeledes fjernelse af årets tidligste salat, vintersalaten der blev sået imellem kartoflerne i marts – så har vi nu et rigtig stort tomt stykke jord i køkkenhaven. Her skal udplantes knoldselleri. Knoldselleri er også en af havens vigtige vinterafgrøder i køkkenhaven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *