Ikke til at se, hvis man ikke lige ved det. Plankehegnet er dog en haveport – beklædningen gør indgangen til haven usynlig.
Hjemmelavet haveport i træ
En af fordelen ved at “gøre det selv” er mulighederne det giver. Omkring vores køkkenhave er vi ved at lave et plankehegn, så vi kan få en lukket køkkenhave.
En del af “indhegningen” omkring køkkenhaven blive hæk. Og i hækken vil vi have en haveport.
Jeg har selv været igang med at lave vores nye haveport. Vi har nemlig ikke kunnet finde en haveport – eller havelåge – som var høj nok, til vores ønsker.
Vi ønskede en 2 meter høj port – så porten bliver ligeså høj som hækken – og lukker af indtil haven.
Det har vi nu selv bygget. Og med beklædning monteret, så er haveporten helt “usynlig”.
I hvert fald ligner den nye haveport blot et plankehegn. Det er både praktisk for at undgå uønskede gæster – porten ligner jo bare et hegn. Det er (spørg du os) desuden en rigtig flot løsning.
Vi er i hvert fald meget tilfredse med den nye port. Hele skelettet er bygget på stedet, såvel beklædningen monteret imens lågen hang på hængsler. Først derefter er lågen savet i to.
Læs nærmere om opbygning af port til haven her
Hængslerne er monteret på indersiden, så man vil skulle ind i haven for at åbne porten. Nogle vil måske mene det er upraktisk. Det er dog helt bevidst her i situationen, da porten kun vil skulle åbnet, når vi kommer fra haven.
Plads til trailer
Bag den nye haveport er lavet plads til en trailer.
Mon ikke, at vi på sigt får anskaffet sådan en. Det tror vi. Nu er pladsen til den i hvert fald lavet.
Når hækken vokser til, så vil en trailer kunne stå helt skjult bagved porten. Desuden vil køkkenhaven komme til at ligge i rigtig godt læ, når hækken vokser til. Det bliver rigtig godt.
Et af havens næste store projekter er at få anlagt bede til køkkenhaven. Det kribler allerede fingrene for at komme igang 🙂