Tryk "Enter" for at gå til indhold

Min favorit løgsæson

Martin er tosset med tulipaner. Personligt er jeg nok mere til køkkenhaven – og dyrkning af afgrøder – end blomster. Og nu er det tid til opgravning og tørring af løg, såvel hvidløg. Sikke en høst!

Dyrkning af løg

Okay! Føler jeg hellere må pointere igen, at det skal handle om spiseløg – hvidløg, såvel almindelig løg. Martins passion – host, besættelse – af tulipanløg gør at mange læser med her på bloggen ganske alene for at lære om løg (tulipanløg).

Haven består da også 80% af blomster, hvor kun 20% af vores have er henlagt til køkkenhave – hvis vi ikke lige medregner vores frugthave på 2000 kvadratmeter.

Frugthaven er dog mere eller mindre ved at udvikle sig til en blomsterhave. Det ellers nøje klippede græs, som flankerede frugttræerne, gror nu vildt – og er dækket af vilde blomster. Læs om vores vilde blomstereng her Det gør dog bestemt ikke noget! Utroligt sådan et virvar af insekter vi har fået, siden vi har anlagt vild have.

Nå ja! Og køkkenhaven er da også ved at udvikle sig til et blomster virvar. Martin har fået etableret flere højbede til skærehave, hvor vi dyrker massevis af blomster til buketter.

Misforstår mig endelig ikke. Jeg klager ikke! Jeg nyder blomsterne – herunder blomstring af de MANGE tulipaner og forårsløg i foråret. Jeg er dog mere til grøntsager, end blomster. Sådan er jeg bare.

Køkkenhaven har dog også en fin størrelse – vi er mere eller mindre selvforsynende med løg, såvel mange andre afgrøder. LÆNGE siden vi sidst har købt kartofler, løg, kål og den slags.

Eneste afgrøde vi køber fast hele året, det er agurker. Drivhus har vi endnu ikke. Og uden drivhus, så fungerer det ikke med dyrkning af agurker. Tomater dyrker vi dog massevis af henover sommeren.

Faktisk dyrker vi så mange tomater på friland, at vi næsten er selvforsynende med tomatpure. Tomatsuppe er vi i hvert fald mere end selvforsynende med – en af vinterens favorit fastfood.

Det skulle handle om løg. Mere præcis tørring af løg.

Løgene blev sat i jorden, tilbage i starten af april. Vores automatisk vandingsanlæg til køkkenhaven har sørget for optimal vanding.

En af de største udfordring ved dyrkning af løg – altså dyrkning af store flotte spiseløg – er mangel på vand. Jorden skal gerne være konstant fugtig, uden af være våd.

Lidt gødning fik løgene tilbage i juni måned. Ellers har løgene hovedsageligt passet sig selv, foruden en enkelt håndlugning omkring løgene.

Der har dog ikke været meget lugning. Samtidigt med løgene blev sat i jorden, så blev sået gulerødder i rækker imellem løgene. Gulerødderne har skærmet for ukrudt og løgene har holdt gulerodsfluer væk fra gulerødderne. Ganske praktisk!

Opgravning og tørring af løg

Nu er det tid til opgravning af løgene. Toppene er begyndt af vælte og begyndt at blive gule, så det er tydeligt tegn på at væksten er færdig – og løgene er klar til høst.

Efter opgravning af løg, så bruger jeg ingen tid på rengøring – modsat gælder det med hvidløg.

Løgene bliver blot opgravet, hvorefter løgene bliver lagt til tørring på en ramme af træ med net.

Tørring af løg hvidløg dyrkning selvforsyning

Naturligvis løftet fra jorden, så der er god luftcirkulation under løgene og omkring løgene. Derved sikret optimal tørring af løg, som er nødvendigt for lang holdbarhed.

Samtidigt med høst af løg, så var vores hvidløg også klar til høst. Ikke altid at løg og hvidløg er høstklare samtidigt – normalt er hvidløg klar lidt tidligere.

Hvidløg rengøres, hvorefter de lægges til tørring.

tørring hvidløg dyrkning

Rengøring af hvidløg gøres med en spand vand og en stiv skurebørste, som kan skure skidt væk. Ved meget beskidt hvidløg, så kan man tage den yderste skal væk.

Både hvidløg og spiseløg lægges til tørring med top på. Først når tørring af løg er helt færdig, så klippes toppen af løgene og løgene gemmes i løgposer, mørkt og tørt, indtil spisning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *