Meget høje ærter kræver et ordenligt stativ til at kunne klatre på. Støtte til mindre ærter behøver ikke være helt så voldsomt, men der skal fortsat opbinding til – for at det hele ikke bare vælter.
Dyrkning af ærter
De fleste sår sikkert bare et par rækker ærter i løbet af april – eller først i slutningen af maj – og nyder de ærter, som det giver. Jeg er dog virkelig vild med friske ærter. Det er noget af det bedste jeg ved. Derfor er der nok også gået temmelig meget sport i dyrkning af ærter her på Nymølle.
Jeg har allerede sået første hold ærter – blev sået i slutningen af marts måned.
Og ja, det er muligt at så ærter i marts. Vel at mærke, når man vælger de frost hårdføre sorter – og med hårdføre så menes blot at ærterne ikke er helt så sarte. Det kunne f.eks. være Douce Provence eller Szesciotygodniowy. Begge kan jeg kraftigt anbefale til tidlig såning af ærter. Læs om dyrkning af tidlige ærter her
Nu er vi kommet i april – midten af april. Og for at sprede høsten af ærter, så har jeg igen været i køkkenhaven og så nogle af de meget tidlige ærter. De tidlige ærter bliver ikke så høje – kun 90 cm høje. Der behøves derfor ikke så meget støtte til tidlige ærter. Jeg bruger noget hegnstråd fra byggemarked.
Nedenstående foto viser støtte til ærter, som jeg såede i marts.
Lad mig desuden lige vise et nærbillede. Trods sået for 3 uger siden, så er der allerede rigtig fin vækst i ærterne.
Støtte til ærter – og opbinding til høje ærter
Næste hold ærter som jeg sår idag skal have samme støtte til ærter – altså blot en række hegn. Førend jer sår dette hold ærter, så skal jeg dog have gjort klar til de sene ærter, som jeg sår i starte af maj – de meget høje ærter.
Det er bare lettere at få gjort nu. Og da jeg ved at de ærter jeg sår idag skal høstes først, så er det nemmest at jeg sår disse ærter tættest på kanten af mit højbed – fremfor omvendt.
Så ja! Der er langt temmelig mange overvejelser i såning. Naturligvis ikke bare såning af ærter, men tilrettelæggelse og planlægning af hele køkkenhaven. Ganske enkelt så vi får optimeret udbyttet, men også for at det skal være nemmest for os.
Derfor skal jeg først have sat nogle ordentligt pæle i jorden, som skal udgøre min støtte til de meget høje ærter – de bliver nemt 190 cm.
Imellem pælene har jeg trukket snor, som ærterne kan klatre på. Siveslangen til vanding er desuden alelrede langt ud – også er det tid til at få sået de tidlige ærter. To rækker på hver side af de meget høje ærter.
Normalt ville jeg sætte støtte til ærter op med det samme. Ganske enkelt for at afmærke hvor ærterne er, såvel fordi så er det gjort. Det gør jeg dog ikke idag. Der går nemlig lige 2-3 uger førend jeg sår de sene ærter. Og det vil være enormt besværligt at skulle så ærter igennem hegnet til de tidlige ærter. Derfor venter jeg med støtte til de tidlige ærter, indtil jeg om 2-3 uger har sået de sene ærter.
Ved at så ærter på denne måde i 3 hold – måske jeg får presset et fjerne hold ærter ind i løbet af juni – så sikrer jeg at vi kan høste friske ærter fra køkkenhaven hele sommeren. Og ikke bare ærter til snack, men virkelig høste massevis af ærter til maden. SKØNT!