Krydderurter går i blomst i løbet af sommeren. Langt de fleste krydderurter kan ikke bruges derefter – og bladene bliver gule, visne og smagsløse. Derfor skal krydderurter klippes ned i juli.
Skal krydderurter klippes ned?
Jeg har næsten allerede afsløret behovet, men tager det lige igen. Det er en helt naturlig proces for krydderurter, at ville vokse op, sætte blomster, danne frø og dernæst visne ned.
Krydderurter minder egentlig bare om stauder. Flere krydderurter findes da også som stauder – tag bare salvie. Der er både salvie, som kan spises og prydsalvie.
Langt de fleste krydderurter kan ikke bruges, når de først har blomstret – de bliver ganske enkelt smagsløse og kedelige. Andre krydderurter kan måske godt bruges, men bladene begynder at blive gule og triste. Det gælder blandt andet for løvstikke.
Løvstikke smager stadigvæk fint, men bladene er gule og blege – på ingen måde så flot grøn, som tidligere på sæsonen. Derfor skal løvstikke klippes HÅRD ned, efter blomstring.
Jeg klipper løvstikke helt tilbage. Foruden et par få nye skud, som allerede er på vej, så klipper jeg tilbage til knap nogle centimeter over jorden. I løbet af et par uger, så står her igen en stor og flot grøn plante. Og massevis af lækre blade til vores madlavning. Vi bruger især løvstikke til tomatsov og kødsovs, hvor det er en virkelig lækker krydderurt.
Problemet med om krydderurter skal klippes ned, er selvfølgelig løst, ved ganske enkelt at høste nok krydderurter. Og løbende sørge for at få klippet ens krydderurter ned. Det er måske til at overskue, hvis man blot har et par krydderurter. Her i huset er vi virkelig glade for krydderurter og har en hel have dedikeret til alle de skønne krydderurter vi spiser – løvstikke, persikke, purløg, ramløg, persillerod, timian, rosmarin, mynte, pebermyte, salvie, oregano, basilikum, koriander, fennikel, dild og kommen.
Ja tak! Vi har mange krydderurter i vores krydderurtehave. Derfor får vi heller ikke lige brugt alle krydderurter på daglig basis, hvorfor vi ikke får klippet krydderurter tilbage, som vi bruger. Planterne vokser ganske enkelt for hurtigt til at vi kan nå og følge med.
Hvornår skal krydderurter klippes ned?
Krydderurter skal klippes ned i juli. Det er vist den overordnede regel for at sikre at kunne høste krydderurter hele sommeren – og langt ud på efteråret.
Det gælder dog ikke de 1årige krydderurter eller 2årige krydderurter, såsom persille, dild, koriander o.l. Her skal naturligvis først klippes, når høstes. Disse krydderurter skyder ikke igen.
Rosmarin er faktisk den eneste af de flerårige krydderurter, som ikke skal klippes ned. Rosamarin skal blot klippes, når der høstes.
Purløg skal dog virkelig klippes tilbage. Og det gælder selvom man sørger for at klippe tilbage løbende – altså sikrer at purløg ikke går i blomst. I løbet af sommeren bliver stænglerne ikke bare kedelige og gule, men stænglerne bliver også enormt hårde. Og det er uanset om man fjerne blomster eller ej. Purløg er en af de krydderurter der skal klippes tilbage i juli. Ellers har man ikke meget fornøjelse af purløg resten af sommeren.
Ligesom løvstikke, så skal purløg klippes hårdt tilbage. Derved skyder nyde skud i løbet af nogle uger. Derfor er det også en god ide at have flere planter, så man løbende kan klippe ned – samtidigt med at man fortsat kan høste.
Krydderurter skal desuden klippes ned i foråret, samtidigt med at man klipper stauder ned.
Beskæring af timian
Timian er en elsket krydderurt her på matriklen. Vi er virkelig glade for timian. Og timian er noget så fin, når den blomstrer.
Bierne elsker den virkelig. Vi har mange forskellige timian, for at kunne sikre at vi altid har frisk timian – og løbende kan klippe timian ned, efter afblomstring. Ovenstående foto viser en timian, som er lige ved at være afblomstret. Det er lige tidligt nok at klippe den tilbage. Nedenstående foto viser en timian, som er afblomstret – den skal klippes tilbage nu.
Efter beskæring af timian har man en fin lille kugle af grønt. Undlad at høst timian fra denne de næste uger. Vent indtil planten har sat nye skud og høst så de nye skud.
Med tiden bliver timian en større og større plante. Og med tiden bliver timian mere grene end grønt, hvor det er nødvendigt med en hårde beskæring af timian. Klip tilbage til planten er en kugle på 10 cm i diameter, så vil planten skyde på ny. Det virker voldsomt, men er en god måde for at forynge plante .
Nedenstående foto viser en timian efter en hård beskæring.
Forresten. Alt afklippet fra krydderurter, kan smides på komposten. Alternativ smides omkring ens roser, hvis man er plaget af lus eller andet utøj i ens roser – så vil den kraftige duft fjerne insekterne.
Jeg forærer alt afklippet til vores får. Ikke at de mangler grønt på marken, men de elsker de sprøde krydderurter – især løvstikke er et stor hit.
Og jeg bilder mig ind, at det gør noget godt for smagen. Altså smagen for lammekødet. Og det er en god træning for fårene, at lære at komme når vi kalder – også vide, at der er en godbid. Det gør det lettere at få dyrene indfanget, når de skal klippes, vaccineres eller sendes til slagteren.