I forlængelse af gårdagens blogpostpost om opgravning af kartofler har jeg en tilføjelse i forhold til om kartofler kan blive i jorden – i forhold til optimering af udbytte i køkkenhaven.
Kan kartofler blive i jorden?
Igår havde jeg et blogindlæg om opgravning af kartofler. Jeg nævnte kort hvorvidt man kan lade kartofler blive i jorden henover vinteren. Kartofler har det umiddelbart fint i jorden henover vinteren. Der er dog en række ulemper ved at gøre det. Såvel en række risici i forhold at lade kartofler blive i jorden, som man skal være klar over.
Vil egentlig ikke gentage dem. Jeg nævnte det i blogindlægget, som kan læses her: Opgravning af kartofler.
Vi opgravede alle kartofler i weekenden. Kartoflerne blev sat til tørring i solen og er sidenhen blevet flyttet ind i værkstedet. Her står kartoflerne mørkt den næste tid. Indtil videre står kartofler udækket, men når vi rammer slutningen af oktober, så dækker jeg kartoflerne med nogle spejdertæpper – altså uldtæpper for at værne mod kulden.
Idag har jeg igen været i haven. Det har jeg nu egentlig været hver dag siden i søndags, men idag var jeg i tilbage ved højbedet, hvor vi har haft kartofler i jorden. Det fik mig til at tænke – og derfor dette blogindlæg med en tilføjelse til, hvorfor det er en god ide at opgrave sine kartofler i september.
For opgravning af vinter kartofler i september, så skal det kordineres med lægning af kartofler. Der går nemlig 120 dage førend vinter kartofler kan graves op. De 120 dage er vejledende – minimum om man vil. For os passer det med ca. 130 dage, for at vi har de største og pæneste kartofler til opgravning.
Der er nemlig endnu en gevinst ved opgravning af kartofler i september – trods kartofler sagtens kan blive i jorden oktober og november med – hvis man vil undgå de største ulemper ved at lade kartofler blive i jorden, henover vinteren. Nemlig den store nedbør vi får henover vinteren, såvel frosten – sidste nævnte kan både få kartoflerne til at gå i råd, når vejret tøer. Frostvejr besværliggør også muligheden for opgravning af ens kartofler.
Gevinsten er optimering af ens udbytte fra køkkenhaven.
Udplantning af salat i efteråret
Mange forbinder sikkert salat fra køkkenhaven med sommer. Salat er imidlertid ikke så glad for de varme temperaturer, hvorfor salat faktisk oftest klarer sig bedre i foråret og efteråret. Dertil kommer at der er en række sorter, som klarer sig ekstra godt i koldt vejr – faktisk klarer sig selv i frostvejr.
Little gem er bare en af mange salatsorter, som klarer sig super godt i koldt vejr. Det er desuden en rigtig lækker salat! Den er ikke bitter, som ellers gælder for mange vintersalater.
I foråret såede vi salat imellem rækkerne af de tidlige kartofler, som var dækket af plastik og fiberdug. Det betød at vi allerede fra april kunne høste frisk salat fra køkkenhaven. Siden april har vi løbende forspiret salat og udplant i køkkenhaven, så vi har haft en stabil forsyning af salat fra køkkenhaven. Herligt!
Sidste forspiring af salat foretog jeg i midten af august.
Læs om forspiring af salat her
Sidenhen er den forspirede salat blevet priklet ud og vokset til små fine planter. Nu er kartoflerne graves op, og hele bedet, hvor vi tidligere har haft vinter kartofler skal nu plantes til med salat.
Efterafgrøde efter opgravning af kartofler
Det ville være for sent at udplante almindelig pluksalat, da det splatter sammen ved frostvejr. Sådan er det dog ikke for little gem. Denne salatsort klarer fint nogle frostgrader. Et par nætter med nattefrost er intet problem.
Normalt får vi de første frostgrader i starten af oktober. Rigtig frostvejr får vi dog oftest første engang i december – hvis ikke først i januar og februar.
Og ved udplantning af salat i køkkenhaven her i september sikrer vi en fast forsyning af salat indtil frosten rigtige tager fat. Så endnu en årsag til ikke at lade kartofler blive i jorden er, at der frigøres plads i køkkenhaven til andre afgrøder. Det er da seriøs optimerings af ens udbytte fra køkkenhaven.
Salat som efterafgrøde efter kartofler er desuden genialt, da kartofler har drænet jorden for alt næring. Salat foretrækker en næringsfattig jord at gro i, for at trives bedst. Altså vokse langsomt, ikke blive bitter og sætte store blade (fremfor hurtigt at gå i stok, som sker ved meget varme og næring).
Endnu en fordel ved udplantning af salat, som efterafgrøde efter kartofler, er at salat fungerer som grøngødning. Godt nok først, når frosten tager fat og salaten splatter ud og formulder ned i jorden. Men indtil da, så kan vi spise frisk salat fra køkkenhaven.
Husk forresten at kalk jorden grundigt, efter dyrkning af kartofler. Det er en god ide, specielt hvis der næste år skal dyrkes ærter på jordstykket. Vi dyrker altid ærter efter kartofler, da ærter sikrer en god tilførsel af næringsstoffer til jorden, efter at jorden har været brugt til de næringskrævende kartofler.