Tryk "Enter" for at gå til indhold

Frihed til vores kål…

Hvornår kan net fjernes fra kål, er hurtigt besvaret: “Når kålsommerfugl ikke længere flyver”. Kållarver kan nemlig HURTIGT fortære et helt kålbed – og æggene klækker hurtigt efter kålsommerfuglen har været forbi…

Dyrkning af kål med insektnet

Vil man undgå at alle ens kål bliver spist af kållarver og insekter, så er der – i vores verden – kun en løsning. Nemlig dyrkning af kål med insektnet.

Intektnet til kål skal på kålene, straks kålplanterne plantes ud i haven. Og forblive på kålene indtil den sidste kålsommerfugl er set i haven. Så enkelt er det.

Insektnet til kål kaldes mange steder for kålnet. Det er det samme. Sørg dog for at køb et insektnet i en god kvalitet, så det kan genbruges år efter år.

Vi elsker vores insektnet til kål! Mest af alt fordi vi elsker kål og det er bare så enormt frustrerende, når ens afgrøder spises af skadedyr. Og det er helt sikkert, at kål kan man ikke dyrke uden at gøre noget mod kållarver og kålsommerfuglen.

Alternativ til kålnet er selvfølgelig spørtemidler, men det bruger vi ikke her i haven. Rovmider er også en løsning, men besværlig at arbejde med. Endnu mere besværligt er det dog at gå ens kål igennem flere gange om ugen og samtidigt skulle spile ens kål rene for æg og larver. Derfor bruger vi kålnet.

Vigtigt ved brug af insektnet på en kålplanter er dog, at nettet kommer på STRAKS planterne plantes ud i køkkenhaven. Desuden er det vigtigt at sørge for at nettet slutter tæt, da kålsommerfuglen nemt finder sprækker og huller i insektnettet.

Endnu et godt råd ved brug af insektnet er at sørge for at få lavet et ordentligt stativ til ens insektnet mod kållarver. Når man i maj udplanter sine kål, så er planterne godt nok temmelig små. Førend man kan tage nettet væk, så er planterne dog vokset sig temmelig store.

Læs om udplantning af kål her

Hvornår kan net fjernes fra kål?

Hvornår kan net fjernes fra kål insektnet kålnet kållarver dyrkning

Udfordringen er ved dyrkning af kål under insektnet er naturligvis, at nettet ikke bare holder kålsommerfuglen ude – og beskytter mod insekter i ens kål. Insektnet på kålplanter gør det også noget mere besværligt at høste kål.

Vi dyrker sommergulerødder i rækker omkring vores kål. Sommergulerødder har nemlig også behov for insektnet for succes med gulerødder – godt nok beskyttelse mod gulerodsfluen, som ellers hurtigt ødelægger alle ens gulerødder. Nemmere er det straks med vintergulerødder, som først sås senere. Og ja, det er da besværligt med høst af gulerødder under insektnet.

Vores insektnet er derfor også nøje valgt, således at nettet holdes på plads af de buer vi har til vores insektnet langt højbedets kant. Vi har ligesom bare en pølse af net rundt langt kanten, som nemt kan løftes fri og et par arme kan nå ind og høste gulerødder og kål – også derfor at kun de nederst kålblade er høstet indtil videre (armen rakte ikke længere).

Det er dog SKØNT endelig at have fået net fjernet fra vores kål. Tog nettet af igår, søndag, efter at vi i en uge ikke længere har set nogen kålsommerfugl i haven. Dermed også svaret på spørgsmålet “hvornår kan net fjernes fra kål” – det kan det, når kålsommerfuglen ikke længere besøger haven. Det plejer at passe med i løbet af september, at nettet kan fjernes. Og da er det også virkelig nødvendigt. Ikke alene for at de sidste sommergulerødder kan blive høstet. Heller ikke fordi det begynder at knive med at nå kålplanterne (de nederste blade er alle sammen ved at være høstet). Kålplanterne har også brug for mere plads i højden.

Vores buer til insektnet tillader en vokse højde på 70-80 cm, hvilket både vores palmekål og grønkål er ved at have nået. Derfor også kun på høje tid at få insektnet fjernet fra vores kål, så planterne kan vokse videre – uden at toppenbøjes.

6 Kommentarer

  1. Sidse
    Sidse 8. juli 2022

    Hej. Kan i anbefale et særligt kålnet og stativ? 🙂
    Vh. Sidse

    • Rune
      Rune 11. juli 2022

      Hej Sidse

      Fedt du læser med 🙂

      I forhold til buer, så afhænger det MEGET af din køkkenhave. Her mener jeg plantebredde.

      Vores højbede er 150 cm bredde, så vores buer passer til denne bredde.

      Har du højbede på 100 eller 120 cm, så skal du have buer der passer dertil.

      Men kan anbefale Wiesmore. Det er smart, stålbuer der bare stikkes i jorden.

      Kan f.eks. købes her:

      https://bk-pack.dk/k/emballage/insektnet-bionet-tunnelbuer-tunneldrivhuse/

      Vi har en højtunnelbue, for at få ekstra højde til planterne. Vi kæmper nemlig først med kållarver, dernæst kålmøl (bittesmå fluer). Og har derfor behov for at have net over indtil slut september. Til den tid er planterne vældig høje.

      I forhold til net, så kan du også købe det på ovenstående link. Det er lidt dyrt, men det er godt! Og vi har nu brugt samme net på 4 sæson – og det kan stort set ikke ses, at det har været brugt.

      Så ja, du kan købe billigere – men så holder det nok kun 1-2 sæsoner. Så igen, lidt afhængig af om skal prøve at dyrke kål – eller dyrke det fast. Og selvfølgelig også hvor meget 🙂

      Held og lykke med det 🙂

      vh. Rune

      • Sidse
        Sidse 13. juli 2022

        Tusind tak for et meget brugbart svar. Jeg har allerede fundet rigtig meget brugbar viden på jeres blog.
        Hvis i har lyst til at dele noget mere ud på Instagram, så vil det helt sikkert blive værdsat herfra. Det er for mit vedkommende meget nemmere at følge med og holde sig opdateret der. Blot en anbefaling 🙂

        • Rune
          Rune 14. juli 2022

          Velbekom! Dejligt at kunne hjælpe… og fedt du kan bruge den information vi deler 🙂

          Vi er ikke så gode til at smide på insta, men der kommer da af og til lidt…

          Forklaringen er nok, at vi mægtig gerne skriver – og deler vores video. Insta er bare mere fotos, så det bliver meget kort… hehe… Men tak for feedback, vi skal kigge på det 🙂

          Skøn sommer

          Rune

    • jette
      jette 8. september 2023

      jeg er også interesseret

      • Rune
        Rune 8. september 2023

        Hej Jette

        Dejligt du læser med – håber du har fået svar… ellers må du skrive, hvis du mangler noget 🙂 Vh Rune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *