page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Nattefrost endnu – Vi lægger kartofler i køkkenhaven

Hvornår kartofler kan lægges afhænger af jordtemperaturen. Jorden skal være 10 grader, som hurtigere opnåes med nogle tiltag – Derfor skal vi lægge kartofler i weekenden. HURRA!

Hvornår kan kartofler lægges?

Tidlige kartofler er SKØNT! Glæder mig allerede til at grave kunne pille og koge de første nyopgravet kartofler – og vinke farvel til de efterhånden lidt kedelige vinterkartofler.

Til spørgsmålet hvornår kan kartofler lægges, så er svaret ved en jordtemperatur på 10 grader.

Først ved temperaturer over 8 grader begynder kartofler at vokse – sigt derfor efter 10 grader i løbet af dagen, så passer det med at de er lidt spillerum til fald i temperatur i løbet af natten.

Førend vi har 10 grader i jorden, helt naturligt, så er vi henne i slutningen af april – hvis ikke først i starten af maj. I år går det helt galt, da vi endnu oplever flere dage med nattefrost. Det sænker temperaturen i jorden betydeligt og holder temperaturen i længere tid under 10 grader.

Med kompost på jorden og plast henover, så kan temperaturen dog hævet flere grader. Og det er en ganske lille arbejdsindsats for at komme tidligere igang med at lægge kartofler.

Læs om plast på kartofler

I bidende kulde og med sne henover kartoffelbedene fik vi 12 februar lagt plastik på jorden, for at øge temperaturen i jorden til lægning af tidlige kartofler. Havde håbet at vi allerede midt marts kunne lægge kartofler i jorden, men det har den megen frost ikke tilladt.

Førend vi har lagt plastik til kartofler, så er der lagt godt med kompost ud på bedene – det bidrager ligeledes til en opvarmning af jorden, såvel en ekstra aktivitet hos regnorm og andre mikroorganismer i jorden, som med deres aktivitet under plastikken igen bidrager til at hæve temperaturen.

Har målt temperaturen løbende de sidste uger. Og de sidste dage har temperaturen ligget fast på 10 grader i løbet af dagen. Trods en udendørs temperatur på 6-7 grader. Derfor skal der i weekenden lægges kartofler. HERLIGT!

Vigtigt for tidlige kartofler er forspiring af læggekartofler

Når ønske er tidlige kartofler, så er en ting dog temperaturen i jorden. En anden god ide er forspiring af kartofler. Jeg lagde kartofler til forspiring i starten af februar. Nu har jeg nogle fantastiske gode spirer på kartoflerne. Dejligt kraftige spirer med mange side skud.

forspriring kartofler tidlige

Når der tales forspiring af kartofler, så begår mange den fejl at sætte ens læggekartofler for koldt, for varmt eller for mørkt. Det resulterer i nogle utroligt lange skud, som let knækker af – og intet har med god forspiring af kartofler at gøre.

Ønske er korte, fede og hele hårede – gerne mørkegrønne – spirer. Præcis som på ovnestående foto.

Det opnås ved en temperatur på 15 grader i et nordvendt vindue. Jeg forspirer mine kartofler i kældervinduet, hvor temperaturen er helt perfekt. Og de første uger vender jeg gentagne gange kartoflerne, for at sikre at hele kartofler får lys – det bidrager til fine skud hele vejen rundt.

Endnu en fejl, som ofte begås ved forspiring er at lægge alle kartofler til forspiring. Det er en fejl! Kun de tidlige sorter af kartofler skal lægges til forspiring – og kun halvdelen af ens tidlige kartofler. Ellers ender man med at alle kartofler er klar til høst samtidigt. Det virker måske ligegyldigt nu, men ønsker man smagen af nye kartofler længst muligt – så spred modnings tidspunktet.

Vi lægger Hamlet, som vores tidlige kartoffel. Det er en god tidlig kartoffel til lerjord. Halvdelen af læggekartofler er lagt til forspiring – og lægges i jorden i weekenden. Den anden halvdel lægges om et par uger – og her er kartoflerne ikke forspiret.

Vores gemme kartofler til vinter – Sava og King Edward – lægges først i jorden slut april. Igen uden forspiring, da vi netop ønsker at kartoflerne først modner sent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *