Få succes med kål

Ingen tvivl! Kål er noget af det sværeste at dyrke i køkkenhaven – og der er mange udfordringer og problemer ved dyrkning af kål. Det er dog muligt at få succes med dyrkning af kål. Kræver dog, at man gør sine forberedelser til hvordan man dyrker kål…

Dyrkning af kål

Vil ikke sige at Martin og jeg er eksperter i dyrkning af kål. Vi dyrker dog både hvidkål, palmekål, grønkål, rødkål og rosenkål.

I år forsøgte vi os også med dyrkning af blomkål, men det er ikke gået godt. Vi har lært en masse om dyrkning af blomkål, så mon ikke det går bedre næste år.

Lad endelig værre med at vær bange for dyrkning af kål. Det er noget af det sværeste at dyrke i køkkenhaven, men så er det altså ikke værre – og det værste, som kan ske, er vel at høsten slår fejl.

Et godt råd til hvordan man dyrker kål er dog, at starte med dyrkning af grønkål. Man skal virkelig være uheldig for at dyrkning af grønkål slår fejl.

Dernæst kan man så forsøge med palmekål, hvorefter rødkål og hvidkål er gode at lade følge trop.

Når man har styr på ovenstående, så kan man fortsætte med rosenkål. Blomkål er uden tvivl den sværeste kål at dyrke i køkkenhaven, så denne bør man nok vente med indtil man har godt styr på hvordan man dyrker andre kål.

Hvordan dyrker man kål?

Det, som de fleste frygter, ved dyrkning af kål er at kålsommerfuglen æder det hele.

Kålsommerfuglen er dog faktisk ganske nem at undgå. Der skal blot net over kål.

Mere besværligt er det at undgå dræbersnegle. Dræbersnegle ELSKER ELSKER ELSKER kål.

I et forsøg at på minimere angreb af snegle i kål, så har vi træflis på stierne i køkkenhaven. Det hjælper lidt, da snegle ikke bryder sig om at gå på træ. Helt fri for snegle er vi dog ikke, da dræbersnegle bare graver gange under flisen. Derfor kaster vi ferramol.

Kålsommerfugl og dræbersnegle er dog ikke eneste udfordring. Når vi kommer til september og net tages af kålplanterne, så opstår problemet med kålmellus – ligner hvide fluer, men er mellus og æder huller i bladene. Her er god sædskifte i køkkenhaven en nødvendighed, ligesom man med fordel kan så tagetes i rækker imellem ens kål. Jorddække med græsafklip har også en rimelig god effekt.

Nå! Nu skal jeg ikke skræmme mere. Og lad det hurtigt blive sagt, at ethvert skadedyr i kål, kan løses.

Lad det også hurtigt blive sagt, at opnår man først at planten gror og vokser – så er både kållarver, kålsommerfugle og kålmellus ikke værre, end planterne nok skal kæmpe sig igennem det. Når først frosten kommer, så dør skadedyr – og planterne skal nok komme efter det.

Guide til hvordan man dyrker kål

Nå! Det var indledningsvis lidt om skadedyr i kål, såvel et par råd til at undgå dem. Nedenfor følger min guide til dyrkning af kål:

1. Rigelig kompost på jorden.
2. Forspir kål – guide til forspiring af kål
3. Net på – plant tagetes omkring kål.
4. Rigelig gødning (påfør gødning 3 uger efter udplantning. Påfør gødning igen i juli, august og efter net fjernes i september.
5. Når net fjernes i september, så græsafklip på jorden.
6. 8 årigt sædskifte – ALDRIG kål på et sted, hvor der har været dyrket kål 8 år tidligere.

Ovenstående 5 punkter opsummere rimelig godt, hvordan man dyrker kål – og får succes med dyrkning af kål.

Punkt 2, 3 og 4 behøver næppe nogen forklaring eller uddybning. Udover at jeg vil understeget at det med net til kål er VIGTIGT, at nettet lukker til omkring siderne. Skadedyr kommer ind de mindste steder, så en sprække langs jorden dur ikke.

Punkt 5 har jeg vist også udpenslet rimelig godt. Der er næppe noget at tage fejl af. Når net fjernes, så læg 5-10 cm lag af græsafkliip omkring kålplanterne – sørg for at dæk jorden helt af (husk gødning først). Græsafklip mindsker fremkomsten af kålmellus.

Skulle man være uheldig at få kålmellus, så kan man forsøge at spule kålene med vandslangen. Sørg for at spul godt op inder bladene. Ved voldsomme angreb af kålmellus, så kan man lave en blanding af 4 liter vand og 1/5 liter eddike og sprøjte planterne med. Det tager det, men sørg for at spøjt på en overskyet dag. Gerne en dag, hvor der er udsigt til regn.

Punkt 6 er vist også godt forklaret, men lad mig gerne understrege. Det er ENORMT vigtigt med et ordentlig sædskifte i køkkenhaven. Der hvor der i år har været kål, kan der først dyrkes kål om 8 år.

Første punkt, rigelig kompost, det vil jeg dog gerne uddybe.

Klargøring til dyrkning af kål – og hvilken jord til kål

Kål er sultne planter. Der kan nærmest ikke tilføres for meget næring til jorden.

Aldrig prøvet, men jeg er sikker på at kål ville gro FANTASTISK i ren møg – eller på en mødding. Dog næppe så hygiejnisk.

En ting er dog næring. Sædskifte er også vigtigt. Når man planlægger sædskifte og rotation af køkkenhaven, så placer gerne kvælstofsamlende afgrøder før kål – det kunne være ærter.

Vi dyrker ærter året før, at vi dyrker kål.

Ærter optager desuden meget kalk, hvilket er en fordel. Kål vil nemlig helst dyrkes i en kalk-fattig jord, men kvælstofrig jord.

Efter ærtern er høstet, så luges bedene og alt ærteaffald – altså alle bladene fra ærter – lægges på jorden, hvor der næste år skal dyrkes kål.

Ovenpå lægges et lad kompost, hvorefter der lægges et lag græsafklip – sidst nævnte er for at undgå at næring udvaskes af vintervejret, henover de næste mange måneder.

Når vi kommer til marts, så køres igen et lag kompost på jorden. Dette lægges blot ovenpå græsafklippes. Og det er i denne kompost, at der i juni udplantes kål.

Straks efter udplantning af kål, så sættes net på kål. Og dernæst er det blot at gøde, såvel vande, igennem sommeren. Lad endelig nettet være på, indtil september.