Elsker grønne bønner. Dyrkning af bønner er nemt – men trods vi spiser bønner i stor stil, når vi ikke at spise alle. Frysning af bønner er dog nemt måde at gemme bønner til vinter. Kræver blot hurtig blanchering af bønner.
Frysning af bønner
Overskriften siger vist det hele. Det skal handle om frysning af bønner, som jeg også nævnte det i indledningen til dette blogindlæg.
Lad mig dog starte med at pointere, at det handler om buskbønner – altså lange tynde bønner, hvor man spiser både skræl, bønner og det hele. De fineste buskbønner kaldes haricot vert, som er de helt tynde grønne bønner. Guiden kan dog ligeså fint bruges til alle andre typer af buskbønner.
Buskbønner er super nemme at dyrke. En bønne stikkes blot i jorden i maj også kan der høstes bønner i juli. Når først høsten er igang, så kan der høstes næsten dagligt i 2-3 uger på samme plante. Derefter stopper planten med at sætte nye bønner også er det blot at hive plante op.
Netop fordi bønner giver så stort et udbytte på kort tid, så er det en rigtig god ide at så bønner af flere omgange – således at høst af friske bønner strækkes over længere tid. Når der høstes bønner, så er det desuden en rigtig god ide at høste ALLE modne og spiseklare bønner. Bliver buskbønner store, så smager de ikke særligt godt. Buskbønner skal spises, når de er små og tynde.
Jeg forsøger at høste bønner hver 2 dag – ellers hver tredje dag. Det gør at vi hver anden dag har en stor mængde bønner. Trods vi spiser mange bønner på denne årstid, så når vi ikke at spise alle. Det er dog ganske nemt at gemme bønner til vinter, når blot man blancherer bønner og dernæst fryser bønner.
Blanchering af bønner
Bønner kan ikke bare kommet i fryseren uden blanchering først. Bønnerne bliver slatne og vandede. Ved at blanchere bønner før frysning, så bibeholdes sprødheden og saften i bønnerne. Og det er nemt!
Jeg kommer alle bønner i en stor skål – naturligvis efter at jeg har nippet enderne af og vasket bønnerne – hælder kogende vand henover. Og starter straks minuturet på 1 minut. Bønner skal virkelig ikke have lang tid, et minut er rigeligt. Får bønner for meget, så bliver bønner kedelige i fryseren.
Samtidigt med at minuturet tæller ned, så forbereder jeg en skål med isterninger og koldt vand. Når bønnerne er blevet blancheret så hælder jeg i et dørslag, så alt det varme vand kan løbe væk. Og derefter smider jeg straks bønnerne op i isvandet. Her får bønnerne lov til at ligge et par minutter, hvorefter jeg kommer de blancherede bønner i frostposer og kommer bønnerne i fryseren.
Det er da nemt! Tager virkelig ikke mange minutter. Derved sikres sprøde bønner, når de senere tages op. Frysning af bønner sikrer desuden at vi hele vinteren kan spise bønner fra egen have. Herligt.
Dyrkning af bønner kan sagtens nåes i august – og er en super efterafgrøde til hullerne i køkkenhaven. Læs mere om efterafgrøder i køkkenhaven her
Hej Rune, jeg brugte noget af mit fårehegn til at lægge over det vandrette rør, der markerer højden af stativet, der er 3 baner, jeg gav dem nogle strips, til at holde dem sammen , enderne blev holdt til jorden af nogle hegnspæle til elhegn, rørene blev sat i stykker af kloakrør, der blev fyldt med grus. Jeg har et jordbor, der lige passer til kloakrørets størrelse, så det hele er hurtigt sat op og pillet ned, mit har været brugt i godt 5 år.
Vh. Finn
Hej Finn
Tak for inspiration… vi må have fat i noget fårehegn. Altså rigtig fårehegn. Vores får går bare med tre strømtråde.
Men Martin har også snakket om fårehegn, til at kunne bøje henover skærehaven – som støtte til at blomsterne kan vokse op igennem.
Så ja, nu har vi da en anledning til at købe en rulle…hehe…
Det må prøves 😀 Også ved at være tid til at Ingrid få et legehus…hehe. Og i 2023 stil bør det jo SELVFØLGELIG været et spiseligt-grønt legehus …
Rigtig skøn torsdag.
Jeg har stangbønner, så jeg må op på stigen for at høste, men det er besværet værd, jeg dyrker dem hvert år, så jeg har lavet et stativ, som jeg lægger nettet på, og med stigen er det let at høste, og børnebørnene synes, at det er fedt med et “levende” telt,
Hilsen
Finn
Hej Finn
Det lyder da virkelig også helt genial – så fedt, når man på den måde kan bruge køkkenhaven også til pynt og leg 🙂
Vi dyrker kun hestebønner og buskbønner. Stangbønner er vi ikke rigtig kommet til endnu – af det virkelig tager højde, så er vi ved at være eksperter i ærter. Stevns høje ært er et stort hit her på matriklen . Når nemt en højde på 2,5 meter.
Men tænker vi skal til at forsøge stangbønner, såvel nogle flere forskellige græskar og squash – tænker at få lavet noget stativ, så de kan komme op i luften.
Skøn sensommer til dig 🙂
Vh. Rune