Tryk "Enter" for at gå til indhold

Ved at være tid igen…

Lidt tidligt nu, men inden længe er det igen tid til at så grøntsager til køkkenhaven. Derfor er det også tid til at få bestilt frø til grøntsager til køkkenhaven – og begynde at forberede køkkenhaven til den kommende sæson.

Klargøring af køkkenhaven

Vi er ved at køre det sidste læs træflis på stierne i køkkenhaven. Det har været et af vinterens køkkenhave projekter – sammen med at få installeret automatisk vanding til køkkenhaven.

træflis køkkenhave frø til køkkenhaven

Træflis på køkkenhaven er naturligvis til køkkenhavens stier. Ikke en decideret nødvendig del af køkkenhaven, men letter vores færden rundt i køkkenhaven. Nå ja! Og pænt ser det ud.

Læs om stier i køkkenhaven her

I næste uge skal jeg have kørt kompost på højbedene i køkkenhaven. Vigtigst er de to højbede, hvor der skal dyrkes tidlige kartofler. Det er nemlig ved at være tid til, at der lægges fiberdug og plastik på jorden. Først skal der dog køres kompost på. Kartofler er jo trods alt sultne planter.

Her i januar er det desuden tid til at få bestil frø til grøntsager. Endnu for tidlige at så frø til grøntsager – medmindre vi ligefrem taler frø til chiliplanter eller frø til artiskokker. Det er dog den helt rigtige årstid til at gennemgå ens tilbageværende før – og få bestilt nye frø, så de ikke bliver udsolgt.

Frø til køkkenhavens grøntsager

Det kan hurtigt blive temmelig dyrt at købe frø til køkkenhaven. Der er KÆMPE store prisforskelle – selv på frø fra samme mærke kan variere fra 20-40 kr.

En prisforskel på 20 kr er måske ikke meget, hvis man blot skal købe ét enkelt brev frø eller to. Men skal der købes frø til en stor køkkenhaven, som vores, så bliver det hurtigt 20×20 kr – eller mere. Og det er noget af en besparelse, ved blot at kigge sig for…

Når det kommer til billige frø, så er de billigste frø selvfølgelig de frø, som ikke koster noget. Altså frø fra egen avl – eller måske frø, som man bytter sig til. Når det kommer til grøntsagsfrø, så er det dog ikke altid lige nemt at dyrke sine egne frø – de fleste grøntsagsfrø krydsbestøver nemt, hvormed der laves nye sorter. Og det er jo ikke meningen.

Vi har dog en del gamle frøsorter – såkalde heirloom frø – her er frøende nærmest helt stabile. Og krydsbestøvning sker sjældent. Disse frø er noget dyrere i indkøb, men man kan efterfølgende selv høste frø – så det opvejer prisen. Det gælder især ærter, tomater, asier og lignende. Her køber vi aldrig nye frø, medmindre vi eksperimenter med nye sorter.

Vi køber hvert år en stor mængde frø. Langt de fleste frø til grøntsager dyrker vi ikke selv, men køber fra ny. Vores normale frøforhandler er desværre lukket i år. Hvad der er sket, ved vi ikke, men vi har været igang med at finde andet sted – en ny forhandler af billige frø til grøntsager.

Billige frø til grøntsager

Har fundet Gardenseedsmarket. De har mange af de frø, som vi normalt dyrker. Vi har tidligere bestilt fra dem, men før valgt at prioritere at købe fra en dansk webshop. De sidste år er priserne på frø i danmark dog steget voldsomt, så vi køber frø fra ud polen.

Vil dog tilføje, at prisen langt fra er det eneste vi kigger på – og slet ikke det vigtigste – når vi handler frø til grøntsager på nettet. Et stort sortiment er faktisk vigtigst for os. Fragt koster og skal vi købe frø fra mange forskellige firmaer, så forsvinder pengene til fragt.

Så ja! et bredt sortiment af frø er vores vigtigste fokus. Mærkeligt nok, så har de fleste danske webshop kun et meget snævert udvalg af forskellige sorter. Tag bare salat, der er altså mere end 3-5 forskellige lækre salater. Her i haven dyrker vi 9 forskellige sorter – afhængig af årstid, såvel varieret i farve, struktur og smag. Samme gælder det med bønner, ærter og lignende grøntsager.

Vi har desuden fundet nogle favorit sorter. Og mange danske webshops har mere fokus på nye sorter, fremfor de kendte sorter. Der er da enkelte danske webshop, som gør et stort arbejde for de gamle sorter – hertil skal nævnes Camilla Plum.

Tidligere købt vores frø hos Camilla Plum. Leveringstiden fungerer dog ikke med vores dyrkningsønsker. Derfor har vi søgt andet sted.

Endnu et godt råd ved dyrkning af frø til grøntsager – såvel køb af frø til grøntsager – så tyndt. Jeg har selv en udfordring med det, som jeg konstant arbejder på. En posefrø indeholder dog hurtigt flere hundrede frø. Og det er de færreste, som har behov for 300-500 porre – som ofte er mængden i en pose med porrefrø.

Gem frø til næste år

I forlængelse af rådet om at så tyndt. Altså nøjes med at så lidt flere frø end man rent faktisk skal bruge, så gem da for søren frøene til næste år. Ligesom med porre, så har de færreste brug for flere hundrede kål. Vi har 18 grønkålsplanter i haven. Når vi har barberet dem helt nøgne for grønkål, så går der ikke længe førend de er dækket af grønkål igen. Posen med frø indeholdt dog knap 80 frø – altså frø nok til 4 år.

Nu har frø også en holdbarhedsdato – eller udløbsdato for, hvor længe frø kan gemmes, førend de ikke længere vil spire. Står, som regel på posen. Og er da normalt 2-3 år. Tilføjer man et ekstra år, hvor man blot sår det dobbelte – og forventer at kun 50% spirer – så er man på 3-4 år for de fleste frø til grøntsager i holdbarhed.

Dermed kan man altså ligeså godt gemme frø fra år til år. Og pludselig koster en pose frø med gulerodsfrø til 20 kr kun 5 kr – når udgiften deles ud over 4 år. Det er da også værd at tage med.

Vi gemmer blot frøene i den papirpose frøene kommer i. Opbevaret i en metalkasse i værkstedet. Her står frøene køligt hele året. Og det plejer at fungere helt perfekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *