Tryk "Enter" for at gå til indhold

Succes med forspiring af salat

Når det kommer til dyrkning af salat, så er temperatur nøglerodet. Med forspiring af salat – før udplantning i køkkenhaven – kan vi bedre styre temperaturen, som ikke må blive for høj.

Dyrkning af salat på friland

Den meget tidlige salat står super flot i køkkenhaven. Vi har allerede høstet en stor del – trods det nærmest ikke ses. Salat (specielt vintersalat) skyder dog villigt igen og igen. Derfor kun med at høste løs. Vi har høstet siden midt marts.

forspiring af salat dyrkning såning udplantning

Start april begyndte jeg forspring af andet hold salat i år. Det er netop ved at blive tilvænnet til at være udenfor – står overdækket i et lille mini drivhus vi har.

Dette mini drivhus til at hærde planter til at komme ud, er mest bare overdække. Og læ på siderne. Står på en nordvendt væg, for at der netop ikke skal blive for varm. Får dog fuld morgensol, såvel aftensol – og det sikrer en ok varme i dette mini drivhus.

– alternativt kunne også bare bruges en gennemsigtig plastkasse. Det har vi tidligere brugt. Fungerer mindst ligeså godt. Med ved større mænger, så er dette mini-væg drivhus bare praktisk.

Det er denne salat vi skal spise fra midt juni. I hvert fald begynde, samtidigt med at vi får spist de sidste af den meget tidlige salat. Og planen er at dette andet hold salat skal holde indtil august.

Andet hold salat udplantes på friland i løbet af de næste dage. Og så skal væksten nok tage fart, så vi inden længe har store salathoveder til at pynte i køkkenhaven.

Her i slutningen af maj begynder jeg forspiring at året tredje hold salat. Og denne salat skulle vi gerne spise fra august og indtil frosten sætter ind.

Både andet og tredje hold salat er den mest varierede salat – vil ikke sige interessante, da det tager de øvrige salatsorter ned (og det er bestemt ikke min mening. Personligt er min favorit salat Little Gem, som er en af de helt tidlige salatsorter.

Når jeg skriver interesante salatsorter, så mener jeg at vi i andet og trejde hold salat dyrker et bredt udvalgt af salat. En stor del pluksalat, men også flere forskellige sorter af hovedsalat – naturligvis også iceberg salat, som i supermarkedet er temmelig kedelig (høste og spist frisk fra køkkenhaven FANTASTISK).

Når vi kommer til slut juni – start august – så bliver fjerde hold salat sået. Og igen slut september bliv femte hold salat sået.

Fjerde hold salat er egentlig en gentagelse af de tidlige sorter, som er forholdsvis kuldetoleranter. Femte hold salat er decideret vintersalat – Dubacek, ruccola, spinat (sidste nævnte to spises som salat, men er teknisk set ikke salat)

Femte hold salat står hele vinteren. Når det virkeligt er frostvejr, så falder bladene sammen. Straks vi får 2-3 dage med varme igen, så vokser planterne videre – og giver grønt til salatskålen.

Læs nærmere om vinterdyrkning af salat på friland her

Succes med forspiring af salat

Salat spirer ved 16-18 grader. Størstedelen af salat – den meget tidlige salat spirer ved lidt lavere temperaturer. Man skal dog være enormt heldig, hvis man får salat til at spire frem ved temperaturer over 20 grader.

Det er måske også derfor at de fleste nøjes med at så salat i maj – starten af maj, direkte på friland – og nyder den høst, som det kan give. Allerede her slut maj måned, så er dagstemperaturerne ofte over 20 grader. Og fremspiring af sået salat i køkkenhaven begynder at blive besværlig.

Netop for at kunne styre temperaturen – ofte et spørgsmål om at holde temperaturen nede – så vælger vi forspiring af alt salat.

Og det er så ikke helt sandt. Sår lidt salat direkte i køkkenhaven i start maj. Såvel som at jeg ved udplantning af tidlig salat sår en række med tidlig salat på friland. Den tidlige salat er dog beskyttet under fiberdug – og 1-2 mdr forud har der ligget plastik på jorden, for at opvarme jorden.

Tredje hold salat har jeg netop sået. 7 forskellige sorter af salat. (den opmærksomme vil bemærke 9 såbakker på nedenstående billede – en er dild og en er persille, som også spirer bedst ved 16-18 grader)

forspiring af salat dyrkning såning udplantning

Såbakkerne placeres, præcis hvor de står, på bordet i værkstedet. Her er temperaturen kølig i løbet af dagen, og trods vi når nattetemperaturer på 6-7 grader denne uge, så skal væggene nok sikre 16 grader i værkstedet… også henover natten.

Forspiring af salat her i maj og juni er desuden ikke noget problem. Det skal nok blive en succes, når man bare sørger for at sætte såbakker i skyggen og undlader at placere såbakker med salat i drivhuset, vindueskarm eller sådanne steder – hvor det hurtigt bliver MEGET varmt.

Værre er det med fjerde – og nogle år femte – hold såning af salat. Fjerne hold forspiring af salat i slutningen af juli måned er det svært at finde steder, hvor temperaturen er under 18 grader hele døgnet. Det plejer dog at lykkedes. Ofte har jeg placeret såbakkerne i kælderen, indtil frøene er spiret frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *