Det er ganske nemt at dyrke løg. Enhver der har prøvet har dog oplevet at få mange små løg. Dermed sagt, dyrkning af store løg i køkkenhaven faktisk er er ganske svært. Kræver i hvert fald lidt mere ned bare at så løg eller sætte sætteløg.
Dyrkning af løg fra sætteløg
Vi dyrker løg fra sætteløg. Det er lidt dyrere end dyrkning af løg fra frø. Det er dog MEGET nemmere med sætteløg. Og det fungerer super fint for os.
Når vi – måske i fremtiden – får et ordentligt drivhus, så kan det det godt være vi vil forsøge med såning af løg. Nuværende har vi bare ikke pladsen eller facilitererne til det. Derfor er sætteløg en praktisk løsning.
Uanset om man dyrker løg fra frø eller løg fra sætteløg, så er et klassisk dilemma at løgene aldrig bliver sådan rigtig store. Man ender ofte med nogle – godt nok velsmagende – men små løg, hvor der skal bruges 4-6 løg til en portion frikadeller.
Og tør slet ikke tænkte på mængden af løg, som skal bruges for at lave brunede løg til en god køb.
Det er næsten tosset at bruge plads i køkkenhaven, hvis man ender med små løg. Specielt når et kilo økologiske løg kun koster 12 kr – og man der får løg af en helt almindelig størrelse.
Efter at have gransket nettet fra ende til anden, for en løsning – uden held. Så har jeg i en af mine gamle bøger om havebrug fundet et par råd til dyrkning af store løg.
Indskyder lige, at det er først år jeg forsøger. Men allerede ganske gode forventninger. Ikke mindst da et af rådene, som jeg præsenterer idag, er fra en engelsk bog om dyrkning af KÆMPE store løg. Vi har ikke rigtigt den kultur herhjemme, men i England er det MEGET stort at at have konkurrencer i størrelsen på ens afgrøder. Kæmpes både om græskar, tomater, løg og meget andet – og størrelsen er afgørende.
Jeg har dog skruet liiidt – temmelig meget – ned for gødning mængder, såvel planteafstandt. Jeg har dog heller ingen planer om at dyrke løg på kilo størrelse. Jeg vil bare gerne dyrke store spiseløg.
Første råd, som jeg tog i et tidligere blogindlæg handlede om forspiring af sætteløg. Desuden et godt råd i forhold til at undgå at fugle hiver ens sætteløg op af jorden.
Læs om forspiring af sætteløg her
Og lad os så komme til RÅDET.
Trimming og spooning til dyrkning af store løg på friland
Faktisk er der tale om to råd. Det første handler om at trimme ens løg – rettere sagt klip toppen af løgene.
10-12 uger efter ens løg – eller sætteløg – er plantet i køkkenhaven, så klippes løgene tilbage til 10-15 cm over jorden.
Ideen skulle være, at det derved tvinger planten til at sætte fokus på selve løget – fremfor grønt og dermed blomst.
Da Martin og jeg talte om det, så var Martin sådan “logisk” – naturligvis med en referance til at vi jo gør mere eller mindre det samme med tulipanløg og forårsløg. Altså klipper blomsten væk for at sikre vækst i løget.
Så det prøves. Og vi går all-in. Samtlige 350 løg får en trimming (som englænderne kalder det). På dansk, beskæring af løg eller måske bedre med “klip løg tilbage”.
Toppene gemmes, en håndfuld fryses ned – og én håndfuld løgtoppe skulle fungerer som 1 stort løg i gryderetter. Det må prøvet. Og blev da virkelig til en ordentlig høst af “løg”
Med toppene klippet tilbage, så fik jeg også luget bedet – gik ganske nemt. Og alene fra ét højbed med løg, så fik jeg næste lige del løgtoppe og ukrudt. Ukrudtet ryger på komposten, løgtoppe røg i fryseren.
Anden del af rådet til dyrkning af store løg kaldes på engelsk spooning. Handler om at tage en ske og grave fri omkring rodhalsen på løget. Jeg brugte nu blot et par fingre, det var ligeså nemt.
Ideen er at det skaber plads til udvikling af løget. Jorden som presser mod løget fjernes. Samtidigt får man rettet løgene op.
Endeligt gødes. Og der gødes rundhåndet. 1/ dl gødning pr. kvadratmeter har jeg brugt (guide anbefalet NOGET større mængde – men igen, jeg skal ikke dyrke KÆMPE løg, bare store løg).
Spooning – udgravning om man vil – og gødning gentaget igen hver 4 uge, indtil løgene begynder at vælte.
Nå ja! Også er det naturligvis – giver sig selv – vigtigt med vand. Vi har automatisk vanding med siveslange i alle højbede, så det burde klare sig selv.
Dyrkning af gulerødder ved siden af løg
Imellem rækkerne af løg har jeg sået gulerødder. De er spiret godt frem, som det måske kan anes på ovenstående fotos. Efter beskæring, lugning og udgravning af løg, så kom derfor fiberdug på højbedet igen. Ganske enkelt for at undgå at gulerodsfluen lægger sine æg i gulerodstoppene, så vi får orm i alle gulerødder.
Det ville være træls.
Fiberdug bidrager desuden på at holde på fugtigheden i jorden, hvilket jo kun bidrager til at løgene ikke tørre ud. Så indtil midt juni, får fiberdugen lov at være på. Derefter skulle problemet med gulerodsfluen være ovre i første omgang.
Der er to – nogle gange tre – generationer af gulerodsfluer. Først hold flyver maj – indtil midt juni.
Andet hold flyver i august. til den tid er sommergulerødderne godt igang med at blive spist. Vintergulerødder sår vi dog i slutningen af juni – sart juli – så nødvendigt med fiberdug på gulerødderne igen i august. Vi lægger bare fiberdug over gulerødderne, når vi sår vintergulerødderne. Plejer at passe med at vi høster løg, så sås vintergulerødder i rækkerne, hvor løg er høstet.
Midt september kommer fiberdugen væk igen-igen – og vintergulerødderne trænger til den tid også til pladsen. Når vi kommer til november – start december – så dækkes vintergulerødderne med halm. Ganske enkelt for at beskytte mod frosten. Ellers har vi bare gulerødderne i køkkenhaven henover vinteren.
Sommergulerødderne er naturligvis spist når vi kommer til november. Ellers bør de sidste høstes oktober-november, for at de ikke splatter ud og tiltrækker massevis af orm – som så vil gå i vintergulerødderne.