Tryk "Enter" for at gå til indhold

Køkkenhaven er klar!

Det begynder altså at krible i fingrene, for at komme igang med at dyrke grøntsager igen. Ikke mindst efter at køkkenhaven er blevet så flot med flis belægning i køkkenhaven, rundt om alle højbede.

Flis i køkkenhaven

Det er godt nok ved at være et par uger siden, at vi fik kørt det sidste flis på stierne i køkkenhaven. Jeg var dog netop i køkkenhaven, for at hente kål – og Toby valgte at placere sig helt perfekt, til et foto.

Flis i køkkenhaven køkkenhave belægning højbede

Det er virkelig blevet super godt med træflis i køkkenhaven – på vores stier i køkkenhaven, imellem de mange højbede. Fungerer helt genialt.

Læs om stier i køkkenhaven med træflis

Det er faktisk blevet meget bedre, end vi håbede på. Ikke bare fordi det ser virkelig godt ud – hvis du spørg os – men også fordi det er virkelig lækkert at gå på. Træflis skaber ligesom en blød bund at gå på. Det er virkelig lækkert.

Endnu en gevinst ved flis i køkkenhaven – i forhold til grus, græs eller fliser – er vedligeholdelsen. Græs kræver konstant slåning. Det er meget arbejde. Fliser skal fejes, grus skal rives. Både fliser og grus bliver desuden hurtigt beskidt – hvis der ryder lidt jord ud på gruset, hvilket næppe kan undgås. Med flis i køkkenhaven, så er det bare at sparke lidt til træfliset. Derved vender fliset sig. Og alt ser pænt ud igen.

Så ja! Vi er virkelig glade for løsningen med træflis på vores stier i køkkenhaven. Det fungerer bare. Træflis er desuden en ganske billig løsning til belægning. Her er kørt 16 kubikmeter træflis på – tør slet ikke tænke på, hvad det havde kostet i grus, sten eller lignende. Træflis kan mange steder købes til kun 300 kr pr kubikmeter. Påregn at læg træflis i 5-6 cm tykkelse – 10 cm, hvis der er græs under. Vi har gravet græsset væk, for at undgå belægningen blev hævet. Stort arbejde, men nu er vi i mål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *