Det er godt nok ikke meget frost vi har oplevet i år. Haven er nærmest klar til at springe ud. Vi graver nu alligevel artiskokkerne op og sætter vores artiskokker til overvintring.
Smuk, lækker, stor og nem
Det lyder nærmest som overskriften til en datingprofil. Det er det nu ikke. Det er blot en beskrivelse af artiskokker, som mærkeligt nok ikke dyrkes ret meget herhjemme i Danmark.
Artiskokker var nu heller ikke på middagsbordet, da vi voksede op. Og ingen af vores bedste forældre – ej heller forældre – har dyrket artiskokker i haven.
Vi lærte planten at kende på en juleferie til Rom for snart mange år siden. Vi vidste godt, hvad artiskokker var og havde da også smagt artiskokker før, men ikke i større mængder.
Det blev ændret!
Italienerne spiser store mængder artiskokker i juletiden. Det er ganske enkelt en grønsag, som italienske køkkenhaver bugner af i december måned – og derfor spises naturligvis mange af dem.
Har man bare rejst lidt i Italien, så ved man at italienere virkelig kan lave mad! Sikke måltider med artiskokker vi fik serveret. Mums!
Artiskokker er desuden en vældig smuk plante. Og når man bevæger sig rundt i Rom i december, så kan man ikke undgå at se mange planter rundt omkring ved privateboliger. Ganske smukt.
Da vi overtog Nymølle var vi derfor helt enige om at skulle forsøge at dyrke artiskokker. Og det er faktisk ganske nemt.
Plantning skal ske her i januar. Frøene kan være lidt dyre at få fat i, men når først der er sået én gang, så har man artiskokker for altid – det er nemlig en staude, som kommer igen og igen.
Læs om dyrkning af artiskokker her
Overvintring af artiskokker
I forhold til den der “kommer igen og igen”, så skal det dog lige tilføjes, at artiskokker ikke kan overleve en vinter med meget frost. Derfor dette blogindlæg om artiskokker overvintring.
Artiskokker klarer nemt et par dage med frost. Faktisk skal artiskokker have frost for at vokse godt den næste sæson – og give massevis af artiskokker.
Indskyder lige. Artiskokker er ikke bare lækre at spise. Artiskokker er også vældig smukke og dekorative i haven. Og insekter elsker dem. Specielt bierne er vilde med artiskokker.
Hård frost klarer artiskokker dog ikke. Ej heller flere uger med frost, hvor frosten virkelig går i jorden.
Ved at nogle forsøger at dække artiskokker til med halm, fiberdug eller andet for at sikre overvintring af artiskokker. Nogle med succes andre ikke. Vi har ikke selv forsøgt med overdækning af artiskokker på friland, så kan ikke komme med erfaring.
Ærligt! Vi havde faktisk tanken, hvorfor bruge tid på overvintring? Hvorfor ikke bare så nye frø hvert år.
Da frosten ramte i slutningen af januar 2018 – efter en mild december – og vejrprofeterne lovede 14 dage frost også forår, så lavede vi dog et lille forsøg. Det var jo nærmest ved at være forsent at så nye artiskokker det år, da spiring går langsomt.
Og ja! Gjorde vi ikke noget ville frosten dræbe vores artiskokker. Vi skyndte os derfor i haven og gravede artiskokkerne op – ganske små rødder, trods stor plante. Og hver artiskok kom i en spand og sat til overvintring.
Succes med artiskokker overvintring!
Forsøget var en succes. Og vi gentager igen i år, og har glemt alt om ideen om at så nye artiskokker.
Artiskokker bliver nemlig kun større og større, des ældre de bliver. Første år er artiskokplanterne ok stor, andet år vokser de til kæmpe planter – og sætter mindst dobbelt så mange artiskokker.
Vi kan derfor kun på det kraftigste anbefale at sætte fokus på overvintring af artiskokker. Og ja, det er ganske nemt. Lad artiskokkerne få frost i november – og er det en mildt vinter, december med. Grav derefter artiskokkerne op. Det gøres ganske nemt, da planten næsten er visnet ned.
Artiskokker overvintring gøres nemt i en spand, som bare stilles i garagen.
Vi bruger godt nok stalden, men princippet er det samme. En garage vil fungere helt fint. Blot planten er beskyttet for den værste frost.
Vanding skal der ikke tænkes på. Faktisk skal planten slet ikke vandet. Jord har planten heller ikke meget af – blot en smule omkring rødderne i spanden. Det er faktisk ganske nemt og lige til.

Indtil frosten er forbi, så står artiskokkerne side om side i stalden sammen med alle vores frostfølsomme krydderurter og andre frostfølsomme planter.
De mest frostfølsomme planter, såsom pelargonier og krydderurter, placerer vi på flamingo – for at lave lidt ekstra beskyttelse. Det gør vi dog ikke ved overvintring af artiskokker. De står blot på gulvet, da artiskokker gerne skal have lidt frost.