Det er næppe vores eng, som er i tankerne, når der tænkes “vilde haver”. Ikke desto mindre, så er det vores vilde have – og trods mest græs, så et FANTASTISK blomsterflor til bier og insekter.
Vildere natur og vilde haver
Til stor glæde for insekter og dyr, så er der større og større fokus på vild natur. Mange haver omlægges også til vilde haver – andre lader et område af haven vokse vildt – og det har stor betydning for vores insekter, dyreliv og planter.
Planterne må ende ikke glemmes, når der tænkes vilde haver. Vi har så fantastiske mange smukke blomster og planter i Danmark, som ikke trives. Årsagen er velplejede græsplæner eller tæt beplatning af buske og træer. Langt flest vilde blomster foretrækker en mager jord i fuld sol, hvilket der bliver mindre og mindre af.
Dejligt at der er mere og mere fokus på vildere natur. Og trods det måske er lidt voldsomt at sammenligne vores eng med temaet “vilde haver”, så er pasning af en vild have præcis den samme, som pasning af en eng.
Vi lader naturen vokse vildt. Og hverken sprøjter eller gøder, men lader naturen vokse.
Mælkebøtter vokser i tusindvis i foråret. Efterfulgt af en hel mark af kornvalmuer og mange andre skønne blomster, tidsler og “ukrudt”.
Nå ja! Glemmes må heller ikke de massevis af forskellige typer af græs vokser ind imellem alle blomsterne. Ærgerligt nok, så er der i “vilde haver” meget fokus på at minimere græs.
Minimering af græs er – sandt at sige – også nødvendigt i en mindre have, da græsset hurtigt tager overhånd og udkonkurrerer blomsterne. Græsset bidrager dog med så utroligt meget for fugle, mus og insekter.
Tror man at en vild have er ensbetydende med en nem have, så tager man dog fejl. Græsset er en ting, som skal kontrolleres – samme gælder det for mange blomster, som ellers hurtigt overtager det hele. Især brændenælder spreder sig meget hurtigt og bliver alt dominerende.
Vil faktisk sige, at en vild have kræver temmelig meget mere arbejde end en almindelig have.
Pasning af eng med le
Vi slår vores eng med le, én gang årligt. Det gør vi her i slut juni, hvor der er en pause i blomstringen – førend højsommer blomsterne tager over.
Det er temmelig hårdt arbejde, for at sige det pænt. Egen er på 3000 kvadratmeter og tager os et par timer hver dag, i 2-3 dage at komme det hele over.
Når arbejdet med le begynder, så sender jeg altid en tanke til vores forfædre, som har udgørt dette arbejde. Ikke af ønsket om vilde haver og vildere natur, men for overlevelse.
Efter vi har været engen over med le, så rives alt græsset sammen – og hænges på høhæk til tørring. Læs om tørring af hø her
Græsset og alle de mange blomster, urter og hvad der ellers er slået, skal naturligvis ikke gå til spilde. Vi tørrer og gemmer høet til vinter, hvor vores får fodres med det.
Trods det er hårdt arbejde, så er det fuldt bevidst vi slår græsset med le. Det er nemlig langt bedre for blomsterne, da græsset slås langt højere – ligesom der skabes variation i “klippehøjde”.
Ved at slå græ med le, så efterlades græsset i 10-15 cm højde. Egentlig ikke til glæde for græsset, men til stor glæde for blomsterne – trods toppe ryger af mange blomster, så skal de nok vokse videre, når de blot er studset lidt.
Efter græsset er slået, så får græsset lige en måneds ro. Derefter kommer fårene på, som på mest fantastisk vis holder græsset nede – og tillader sensommerblomsterne vokse frem. Fårene vil først spise sensommerblomsterne til efteråret, når der ikke er mere græs – og blomsterne er tørret lidt ind. Til den tid er fårene dog flyttet videre til et nyt stykke græs – en skråning med træer, hvor ingen blomster alligevel vokser i efteråret.
På den måde med le og rotation af fårene, så sikrer vi at blomsterne får først prioritet – til at blomstre – og græsset holdes pænt nede, så det ikke bliver for dominerende.