Så skal vi til det igen-igen. Den årlige beskæring af rhododendron – eller rettere sagt fjernelse af visne blomster. En stor opgave, men et dejlig afslappende projekt.
Målet er flere blomster på rhododendron
Et fint ordsprog siger, at vejen til målet er det vigtige. Nu har der næppe været tanke på beskæring af rhododendron, da det ordsprog opstod.
Ordsproget handler helt præcist om at det er i arbejdet til målet, at læringen ligger – og derfor vejen til målet, som er det vigtige i forhold til læring.
Ikke desto mindre, så er det en skøn opgave at være igang med at sikre flere blomster på ens rhododendron – til næste års blomstring. Og der er da også temmelig meget læring i denne opgave om beskæring af rhododendron – eller rettere sagt fjernelse af afblomstrede blomster fra rhododendron, hvilket sikrer MEGET større blomstring næste år.
Ved at fjerne de visne blomster, så bruger Rhododendron nemlig ikke energi på at skabe frø. Istedet bruger Rhododendron alt sin energi på kraftigere rødder og at sikre næste års blomstring – således at planten får bedre succes med at overleve og spredet, som er enhver plantes mål.
Opgaven med at nippe alle de mange blomster af en stor Rhododendron kan nemlig virke temmelig stor – nærmest uoverskuelig. Der er trods alt enormt mange blomster, som skal fjernes.
Beskæring af rhododendron
Med en spand til affald og en times arbejde et par aftener i haven, så er arbejdet dog overstået. Og det er et ganske afslappende – vil nærmeste sige meditativt – arbejde at gå igang med beskæring af rhododendron i form af fjernelse af alle de visne blomster.
Imens der arbejdes, så er der ikke tid til ret meget andet end at lade tankerne flyve – imens der koncentreres om opgaven. Der skal nemlig ikke nippes for meget af. Kun frøstanden skal fjernes. Lige under frøstanden sidder nemlig næste års blomster skud, som naturligvis ikke skal fjernes.
Læs om at nippe blomster af rhododendron her
Det pynter desuden gevaldigt at få fjernet alle de visne blomster fra ens rhododendron. Ovenstående foto viser beskæring af rhododendron efter 1 times arbejde – næsten halvejs. De to største rhododendron i baggrunden mangler endnu.
Endnu en aften i haven, også var det job overstået. Og nu kan havens store rhododendron står flot hele sommeren, efteråret og vinteren – uden de mange visne blomster – og til foråret kan vi nyde endnu flere blomster.