page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

NU bliver det vildt… meget vildt…

Vi er ved at anlæg en blomstereng i vores fugthave – en vild blomstereng, for at hoppe med på “vild have” tendensen. Posten har netop leveret vores frø til vores blomstereng… Nu skal der sås…

Vild have

Vi kan ikke siges at have en vild have. Vores have er vist alt andet end vild. Her er snorlige gange, klippede hække og massevis af blomster og planter, som er valgt ud fra deres blomstring og udseende – alts ikke hjemmehørende arter, men prydplanter.

Sådan er haven og køkkenhaven i hvert fald. Vores græsmarker er en anden sag. Her er det hele noget mere naturligt og vildt. Dog ikke i kategorien vild have, da vi netop gøder græsset – for at sikre høj foderværdi til vores dyr.

Normalt er vores græsplæne også nøje klippet, græsset gødet og græskanter klippet. Jeg skriver vi, men det er egentlig Martin, der skal have æren for vores flotte græsplæne. Det ændrer dog i år. Nu skal vores enorme græsplæne nemlig forvandles til en blomstereng – en vild have – til glæde for insekter.

Arbejdet er allerede igang. Har været igang længe. Gødning stoppede vi med forrige sommer. Hele vinteren er græsset blevet klippet flere gange, for netop at pine græsset – og bidrage til endnu flere frostskader. Senest er græsset blevet brændt med ukrudtsbrænder.

blomstereng klargøring anlæg på græs

Resultatet er en temmelig sørgelig græsplæne. Græsset er ved at dø og gå ud de fleste steder. Græsset er klippet meget kort – foruden nogle gange i græsset, som er bibeholdt. Her skal græsset fortsat klippes og være flot grønt. Det resterende skal blive til en vild blomstereng. Posten har netop leveret vores frø til vores blomstereng. Fredag fik vi leveret en masse sand, som vi i løbet af påskedagene vil køre ud og rige udover det døde græs – førend der skal sås frø.

Anlæg af blomstereng på græsplæne

Helt optimalt skulle græsset skrælles væk og det øverste muldlag fjernes i 10-20 cm – og udskiftes med næringsfattig jord eller sand. Det vil dog være et alt for stort arbejde på en knap 2000 kvadratmeter stor græsplæne. Derfor denne fremgangsmåde. Et forsøg, som hidtil virker til at fungere vældig godt. Nu må vi se om frøene vil spire – og om det hel i løbet af sommeren ender med, kun at blive højt græs.

Læs om vores anlæg af blomstereng på græsplæne

Frø til vild blomstereng

Når man vil etablere en blomstereng, så er der et stor udvalg af frø til blomstereng af overveje. Nu skal her være vild have, så vi vælger kun hjemmehørerende arter. Vi har droppet de etårige frø, da de nok skal komme af sig selv – ganske hurtigt – når vi stopper med at gøde og lader værre at klippe ned.

Kan godt værre, at der kommer til at gå et par sæsoner, førend de etårige hjemmehørende frø til en blomstereng finder vej til vores have. Og rigtig tager fat, men de skal nok komme – altså de etårige frø, som passer til en jordbund som vores. Vi har en leret jord og her er det svært at så etårige blomsterfrø, hvorfor vi venter at lade frøene finde vej selv.

Vi har derfor kun indkøbt flerårige blomsterfrø. Naturligvis hjemmehørende frø, da vores blomstereng netop skal være til glæde for de insekter, som har det svært i naturen. Vi har en fed lerjord og trods vi tilfører sand til græsset, så er sandet mest for at nedtone næringsstofferne i jorden – så vi får en næringsfattig jord, hvorved de fleste vilde blomster trives.

Vi ønsker altså ikke at ændre vores jordbund til en sandjord. Det vil også kun være en midlertidig løsning, medmindre vi årligt kører massevis af sand på – og det er ikke ligefrem miljømæssigt ansvarligt. Så de valgt frø til vores blomstereng er frø til en lerjord – altså en blomstereng på lerjord.

Vi har fået hjælp af Asbjørn fra Vildtremisen.dk til at vælge de rigtige frø til vores blomstereng på lerjord. Og de købte frø er kællingetand, kornvalmue, blåhat og kamille – alle fire sorter, som fungerer godt i fuld sol og på lerjord. Jeg er vildt spændt på projektet. Nu har vi lige nogle dage, hvor der skal køres sand på – og engang i løbet af de næste par uger, så skal det hele sås til. Derefter er det blot at vente og opleve, om vi får en smuk vild blomstereng i vores have.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.