Tryk "Enter" for at gå til indhold

Nyt værktøj til gården…

Tidligere har vi brugt le til klipning af vores blomstereng – såvel slåning af hø, som foder til dyrene. I år gør vi det med en såkaldt fingerklipper (special maskine til klipning af højt græs).

Klipning af blomstereng med le

Det er både sjovt og vældig god træning at slå hø med le. Det er dog også et stort arbejde. Hidtil er det dog med le og håndkraft, at vi har lavet hjemmelavet hø til gården dyr.

Da vi omlagde vores frugthave til en vild have, så skete den årlige klipning af blomsteren også med le. Tidligere var der en veltrimmet flot græsplæne. Idag er der en vild blomstereng.

Læs om anlæg af vild blomstereng

Med tilføjelsen af den vilde have, så har vi pludselig fået ekstra mange kvadratmeter at skulle slå med le. Og det skal gøres i årets varmeste måneder, hvor der også er travlt med andre projekter. Derfor har vi anskaffet os en maskine til slåning af højt græs – og klipning af vores blomstereng.

Fingerklipper

Maskinen hedder en fingerklipper. Ikke ligefrem et særligt beroligende navn, til et værktøj at skulle arbejde med. Ikke desto mindre, så gør maskinen det super godt.

Fungerer præcis som en plæneklipper. Modsat en plæneklipper, som klipper græsset oppe fra og ned, så klipper en fingerklipper græsset i den højde maskinen placeres i.

fingerklipper maskine klipning blomstereng vild have slåning højt græs

Man kører ganske enkelt bare ind i det høje græs – også klippes det ved jordens overfalde.

Ganske nemt og meget effektivt.

Har man en lille blomstereng, så er det måske lige overkill med sådan en maskine. Har man et par tusinde kvadratmeter blomstereng, såvel dertilhørende mange kvadratemeter græs til produktion af hø, så er det en ganske genial maskine.

Virkelig genial maskine til det lille hobby landbrug, som vores, hvor en traktor ville være helt overflødig tilføjelse til maskinparken.

Efter klipning af blomstereng og græs med maskinen, så er det desuden ganske nemt at rive sammen – og med varmen vi har nu, så går tørring af græsset hurtigt. Og det hele forvandles derfor hurtigt til hø, om vi kan bruge til foder til vores dyr.

Læs mere om pasning af flerårig blomstereng

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *