Etablering af en flerårig blomstereng er en lidt langsommere proces, end en etårig blomstereng. Pasning bliver dog noget nemmere – og når først etableret, så passer en flerårig blomstereng stort set sig selv…
Etablering af vild blomstereng
Forrige vinter begyndte vi vores projekt med at forvandle en 2000 kvadratmeter stor græsplæne til en vild flerårig blomstereng. Det var en KÆMPE succes allerede sidste sommer. Sikke mange skønne blomster – og hvilket dyreliv.
Græsset, som må lade livet til glæde for en vild have, er i vores frugthave. Hvorfor vi nogensinde har sået græs her, forstår jeg ikke idag. Men det gjorde vi. Heldigvis er det nu ændret, for sikke en glæde vi har af vores blomstereng…
Vi var egentlig aldrig i tvivl, at det skulle være en flerårig blomstereng. Mest af alt fordi vi dermed ikke skal købe nye frø hvert år – og det er temmelig dyrt at så vilde blomster på 2000 kvadratmeter. Og det til trods, at vi havde samlet mange vilde frø i naturen.
Vi har også kunnet læse os til at en flerårig blomstereng er nemmere at vedligeholde. Det kan vi kun sige ja til.
Ulempen ved en vild blomstereng skulle dog være at etablering er noget langsommere, end end etårig blomstereng. Det er dog ikke noget vi, som sådan, har bemærket. Vi havde flot med blomster allerede sidste år.
Den flerårige blomstereng er også noget bedre at anlægge på en gammel græsplæne, da de flerårige blomster er noget kraftigere – altså bedre til at nedkæmpe græsset. Og vi ville ikke ud i at skulle til at grave alt græsset væk. Det ville være et helt uoverskueligt arbejde på 2000 kvadratmeter.
Læs om etablering af blomstereng på græsplæne
Pasning af vild flerårig blomstereng
Når det kommer til pasning af en flerårig blomstereng, så er det ganske nemt. Det vi gør, er at vi i efteråret klipper vores blomstereng. Dette gør vi først med le, dernæst med plæneklipper. Alt afklip rives sammen og køres væk – vi tørrer det og gemmer til foder, til vores får.
Vi har været MEGET opmærksomme på at vælge vilde blomster til vores blomstereng, som ikke er giftige for dyr. Netop fordi vi derved kan bruge afklippet.
I løbet af september vokser de vilde efterårsblomster frem – de er ikke så høje, men når og give en pæn blomstring. Når vi kommer til februar, altså nu, så tager vi igen en tur med plæneklipperen. Eller rettere sagt flere ture med plæneklipperen – starter i højeste niveau og bevæger os ned til laveste niveau på klipningen. Vi har opsamler på plæneklipperen og får herved klippet alt det græs, som er spiret frem i løbet af efteråret og vinteren klippet ned. Gevinsten er, at de vilde blomster får et forspring – når de begynder at spire i løbet af marts. Og i løbet af nogle år, så har de vilde blomster helt overtaget.
Til den tid regner jeg med at vi dropper vinterklipningen – og nøjes med klipning i august af vores blomstereng, hvor alt afklipppet fjernes.
Og det er faktisk det. Mere pasning af blomstereng skal der ikke til. Det er da nemt! Ik?