Tryk "Enter" for at gå til indhold

Få flotte stokroser

Stokroser rammet nemt af stokroserust, som giver gule, visne og grimme blade. Behandlingen er dog nem – når den foretages i tide.

Stokroser hører sig til!

Stokroser er fantastisk smukke – og hører sig bestemt til på en gammelgård, som Nymølle. Vi har massevis af stokroser. Nogle var allerede på gården, da vi overtog. Andre har vi hentet ude fra – fra forældre, bedsteforældre og naboer.

Idag har vi stokroser i nærmest alle farver. Det er et fantastisk syn, når de blomster.

Stokroser blomstrer fra tidlig sommer og fortsætter med at blomstrer hele sommeren igennem – og allerede inden blomstring, i det tidlige forår, fylder stokroser godt i haven med deres kæmpe store grønne blade.

En af de helt fantastisk ting ved stokroser er, at de kan gro på meget lidt plads. En sprække i fortovet er helt perfekt – hvorfor stokroser da også ofte ses på gårdspladser og i gamle bymidter i brostensbelægning.

Vi har da også netop vores stokroser i gårdspladsen. Langs husmurene. Om vinteren er de visnet helt ned, men fra tidlig forår begynder det at vælte op med grønne blade – og fra slut juni ser vi de første blomster.

Udfordring med stokroser

Det lyder nærmest, som ren lykke med stokroser. Det er det nu egetntlig også, men der er nogle udfordringer ved at have stokroser.

Først og fremmest, så er snegle VILDE med stokroser. Især dræbersnegle er helt tossede med stokroser og kan på et par dage æde sig igennem flere stokroser – det er ikke sjovt at opleve!

Vil man have flotte stokroser er, hvor bladene ikke er spist af dræbersnegle, så er det nødvendigt at strø ferramol omkring stokroser.

Ferramol er økologisk godkendt bekæmpelsesmiddel mod dræbersnegle

En anden – temmelig stor – udfordring med stokroser er stokroserust.

stokroserust stokrose rust sygdom
Blad fra stokrose, som er angrevet af stokroserust

Stokroserust

Gule, brune og visne blade på stokroser er med 99,99% sikkerhed stokroserust. Tro endelig ikke, at gule og visne blade på stokroser handler om vandmangel eller mangel på gødning.

Trods navnet, så kræver stokroser ikke samme pleje som roser. Stokroser kan gro de mest tørre steder – og foretrækker en næringsfattig jord.

Det er nærmest uden tvivl begyndende stokroserust, hvis stokroser får gule blade. Eller bladene begynder at blive brune.

Stokroserust er en svampesygdom, som rammer stokroser. Den spreder sig hurtigt til hele planten – og naboplanter – hvis den ikke behandles.

Sygdommen har et flot latinsk navn, men stokroserust er nu mere beskrivende. Det ligner nemlig at planten er begyndt at ruste – som det også ses af ovenstående foto.

Nedenfor ses et tidligt stadie af stokroserust. Bladet er begyndt at få gul-brune pletter – i løbet af 1-2 uger, så er bladet helt krøllet og visnet væk – og dækket af grå-brune pletter.

Stokroserust

Behandling af stokroserust

Der er kun en ting at gøre. Klip bladene af. Det er det eneste, som virker.

En voldsomt angrebet plante – når 2/3 dele af planten er dækket af gule blade –skal hives op med roden. Den står ikke til at redde.

De afklippede blade må ENDELIG IKKE komme i komposten. De skal brændes eller i skraldespanden. Stokroserust er voldsomt smitsomt – og skal bare dræbes.

Blade med stokroserust bør desuden ikke sendes på genbrugspladsen, da smitten dermed spredes til andre have. Genbrugspladsen bruger jo haveaffald i en stor kompost, som fordeles til byens haver.

På Nymølle forærer vi bladene til vores får. De er helt tossede med at få lov at gnaske bladene i sig – også slipper vi for at køre på genbrugspladsen.

Får stokroser giftig

Lad dog værre med at give bladene til kaniner, hamstre eller sågar heste. Stokroser er giftige. Vores får er dog af rasen Spælsau, som kan spise både bjørneklo og stokroser.

Vi har faktisk netop fårene for at bekæmpe bjørneklo, som vi er voldsomt plaget af på ejendommen. Læs om giftfribekæmpelse af bjørneklo her

Eftersom stokroser er giftige er det også en god ide, at bruge handsker, når man klipper bladene af planten. Der undgås risikoen for at få saft fra stokroser på fingrene, som kan skabe irritation i huden.

Vær desuden ombyggelig med at fjerne alle blade, som har gulepletter. Heller for grundig med saksen. Stokroser sætter hurtigt nye blade – og at fjerne inficerede blade er den eneste måde at nedkæmpe stokroserust, hvormed man sikrer flotte grønne blade på sine stokroser.

Gentag afklipningen af grimme blade – gentagne gange – sommeren igennem. Engang om måneden gør vi det, hvormed vi får fjernet alle gule blade. Og er i løbet af 2 år ved at have fået bekæmpet udbruddet i vores stokroser, så vi nu mest af alt har flotte grønne blade – og massevis af fantastisk flotte blomster på vores stokroser.

14 Kommentarer

  1. Sanela Sanni Frederiksen
    Sanela Sanni Frederiksen 12. juli 2023

    Hej med jer
    Nu skriver I, at Stokrose er giftig plante?!
    Og så synes jeg, at de blade, I viser her, ligner slet ikke Stokroser.
    Det er en plante, som er i den grad sund og man kan laver te af hele planten. Man kan også bruge blomsterne i salater og kager.
    Vh
    Sanela F.

    • Rune&Martin
      Rune&Martin 14. juli 2023

      Hej Sanela

      Herligt du læser med. Der er nu ingen tvivl om, at det er stokroser vi viser foto af 🙂 Hvorvidt der findes andre planter der også kaldes stokroser, skal jeg ikke sige.

      Men vil ikke anbefale at lave hverken te eller andet af blade eller blomster fra stokroser – Alcea Rosea, som den hedder på latin 🙂

      Skøn sommer til dig.

      Vh. Martin

  2. peter
    peter 26. marts 2021

    Hej
    Gør ildtæger skade på stokroser ? Hvad gør man ved i fald at de er skadedyr.
    Vh.Peter

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 29. marts 2021

      Hej Peter

      Herligt du læser med. Jeg kan dog ikke besvar dit spørgsmål. Jeg har aldrig oplevet skadedyr i mine stokroser…

      Jeg kender kun til at ildtæger går på liljer. Dagliljer er ikke så hårdt ramt – det er dem vi har her i haven, og aldrig problemer med ildtæger. Men orientaskeliljer, asiatiske og den danske udgave brandlinje er hårdt ramt af problemer med ildtæger. Eneste kendte løsning jeg kender er at gå planterne igennem og fjerne tægerne, og knuse dem… De fortærer ganske hurtigt en hel plante 🙁

  3. Karl
    Karl 24. marts 2021

    Hej Nymølle

    Dejligt med et oplysende indlæg om stokroserust, der kan være ret skæmmende og ødelæggende.

    Jeg har for en uge siden sået nye stokrosefrø af varianten Alcea ficifolia, der skulle være mindre udsat for stokroserust end den vanlige Alcea rosea.

    Frøene er begyndt at spire på bare 2-3 dage, men jeg havde også sat dem i støb og ladet frøene kvælde i ca 24 timer (i lunkent vand) forud for såning.
    Med lidt held skulle de i følge frøfirmaet kunne blomstre samme år ved tidlig såning, men måske skulle de have været sået allerede i februar…

    Der findes mange forskellige Alcea ficifolia blandinger. Den kaldes vist også figenbladet stokrose, på tysk feigenblättrige Stockrose og på engelsk Antwerp hollyhock. Umiddelbart ligner de, bortset fra bladene, den almindelige stokrose ganske meget.

    Venligst
    Karl

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 25. marts 2021

      Hej Karl

      Velbekom – og tak for din hilsen. Jeg har ikke lige været opmærksom på de nye sorter, men har nu heller aldrig købt frø af stokroser. De spreder sig jo villigt.

      Det lyder dog vældig interessant. Det vil jeg da helt sikkert forsøge at kigge nærmere på, for det er nu altså ikke særligt pænt med stokroserust. Og trods vi tager alle forholdsregler… såvel klipper alle blade væk og får brandt… så er det et evighedsprojekt.

      Lyder spændende med din nye planter. Held og lykke med dem. Og rigtig skønt forår til dig 😀

      • Karl
        Karl 25. marts 2021

        Jeg er glad for, at I måske kan bruge oplysningen om den figenbladede art af stokroser. I kan måske nå at så den i år. Spiring fremskyndes ved at sætte frøene i støb.
        Jeg kendte ikke til Alcea ficifolia, før jeg ved et tilfælde så dem hos et frøfirma, der anpriste artens naturlige modstandsdygtighed mod stokroserust. (Den er vist ikke helt resistent)

        Nuvel, det lød for godt til at være sandt, så der blev straks søgt på diverse sider, og det lader til, at der er noget om snakken, så den måtte afprøves. Det var i øvrigt ikke så dyrt kun ca 3-4 € for en pose frø fra Tyskland. (Efter brexit er der flere engelske frøfirmaer, der ikke sender til Europa. Heldigvis kan vore tyske naboer også noget med haver og frø)

        Egentlig ville jeg sætte et par link ind i min kommentar, men jeg ved ikke, om det er ok?
        Afslutningsvis vil jeg høre, om der er en søgefunktion på jeres side? Har ikke kunnet finde en..

        Venligst
        Karl

        • Nymolle1900
          Nymolle1900 26. marts 2021

          Tak for informationen. Det må jeg bestemt lige kigge nærmere på. Interessant at frøene skal lægges i vand førend såning. Det er jo ikke “normalt” med stokroser… Jeg må lige tjekke op på det. Du skal være velkommen til at sætte linkt ind, så vil jeg da lige forsøge at tjekke lidt op på det 😀

          Har netop genaktiveret søgefunktion. Den er vist forsvundet i en opdatering. Nu skulle den være at fine i øverste højre hjørne 🙂

          Skøn fredag til dig. Og rigtig god weekend.

          Bedste hilsner

          Martin 😀

          • Karl
            Karl 27. marts 2021

            Jeg fandt et link til en lille artikel om stokroser og rust, herunder mere modstandsdygtige arter, som måske kan være interessant.
            https://laidbackgardener.blog/2016/04/06/rust-resistant-hollyhocks/

            I artiklen nævnes ikke iblødsætning af frø. Det læste om jeg anden steds, og afprøvede det. Spiretiden for de frø, som har været i blød og kvældet 12- 24 timer, har været langt kortere end den på frøposen angivne.
            Jeg er spændt på, om Happy lights, som jeg såede , vil være mere modstandsdygtige mod rust.

          • Nymolle1900
            Nymolle1900 29. marts 2021

            Fedt! Mange tak… Det vil jeg prøve at kigge nærmere på.

            Rigtig meget held og lykke med dit stokrose “forsøg” 😀 Spændende om du med denne sort, kan slippe for stokroserust… for det er godt nok ikke pænt 🙁

            Rigtig god påske.

            Vh. Martin

  4. Agnes Randers-Pehrson
    Agnes Randers-Pehrson 22. marts 2021

    Hei igjen! Og så var det tid for å brette opp ærmene, stikke spaden i jorda og nyyyyte våren!
    Men, med have arbeid, dukker det jo også alltid opp en mengde spørsmål…og det gjelder stokkrosene igjen:
    Noen av dem vi plantet i fjor, kommer igjen, men et par stykker viser ikke tegn til liv. Kan vi ta frø og sette inne inntil det blir litt varmere? Og i så fall, skal frøene ligge litt i bløt før man planter dem?
    Vennlig hilsen Agnes

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 23. marts 2021

      Hej igen, Agnes 🙂

      Ja tak! Så blev det forår igen… og havearbejdet begynder så småt at tage fart.

      Prøv at giv det mere tid, førend I graver stokroserne op. Vores er også tememlig kedelige nu, men der er også langt tid indtil de skal blomstre.

      Frø kan du dog næppe tage nu. Har der siddet frøkapsler over vinteren, så er de sikker tømt eller frøene er rådne. Frø skal høstes lige efter afblomstring, for at få succes – det er oftest omkring august.

      Men du kan købe frø nu, hvis du vil.

      Vent dog med at så indtil maj, så vokser der grønt frem i år – og næste år vil de blomstre.

      Du kan også høste egne frø til august, som du strør med det samme. De vil vokse frem i løbet af efteråret og formentlig alle blomstre til næste år.

      Frøene skal endelig ikke ligge i vand, men bare drysses ud i tør jord. Endnu bedre sand… jorden må ikke være for god, for det trives stokroser ikke med.

      Held og lykke med det 🙂

      Bedste hilsner

      Rune

  5. Agnes Randers-Pehrson
    Agnes Randers-Pehrson 27. juni 2020

    Takk for grundig beskrivelse av Stokkroserust og bekjempelse av denne. Jeg har endelig ¨somlet meg til¨ å skaffe disse herlige plantene til mitt gamle torp i Norra Bohuslän.
    Men, ble bekymret da de nederste bladene på noen av dem har gulnet. Èn av plantene har også ganske store hull i bladene. Skal følge deres regler og klippe og kaste alt det stygge, så får vi håpe på det beste! Jeg har heldigvis ingen Iberia-snegler her. Ønsker en god sommer, kanskje med litt mer regn enn hittil…

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 29. juni 2020

      Hej Agnes

      Velbekom! Dejligt du kan bruge informationen – og mange tak for din hilsen.

      Ønsker dig succes med dine stokroser – det er en super flot blomst, trods de gule blade kræver lidt arbejde.

      Rigtig skøn sommer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *