Tryk "Enter" for at gå til indhold

Kribler det i fingrene? Så valmuer.. Det nu!

Januar forbinder de færreste med sæson for såning af frø. Såning af valmuer skal dog netop gøres i januar, da der skal frost, mørke og lang forspiring til.

Papaver Somniferum

Det danske navn er birkes valmuer. Det latinske navn er Papaver Somniferum. Det sikkert mest kendte navn er opium valmuer. Det er nemlig en og samme valmue.

Ikke at forveksle med valmuer fra grøftekante eller de mere populære valmuer til havensbede, nemlig staudevalmuer.

Birkes og opium udvindes af præcis samme blomst. Nu skal der ikke opfordres til at begynde at skabe opiumproduktion hjemme i redskabskuret, men høst af birkes kan kun anbefales.

Birkes er jo ganske dyre. Og der kommer mange – EKSTREMT mange – birkesfrø fra blot en valmue af sorten Papaver Somniferum. Høst af birkes er også ganske nemt. Det er frøene i frøstandende, som høstes efter planten har blomstret.

Vi dyrker nu ikke valmuer i haven for at høste birkes. Vi høster birkes, men det er blot en ekstra bonus ved at dyrke valmuer. Vi dyrker valmuer i haven for de smukke blomstrer.

Såning af valmuer er desuden en herlig måde at få stillet så-lysten her i januar, hvor valmuer netop skal såes for at blomstre i det tidlige forår.

Valmuer er fantasisk flotte. Insekterne elsker valmuer. Valmuer er desuden helt fantastisk skulpturelle – ikke mindst når de visner ned og frøstande står tilbage, som spir.

Såning af valmuer

Det er ganske nemt at så valmuer. Og man kan faktisk ikke så for tidligt. Frøene skal nemlig have kulde, mørke og gerne frost.

Såning af valmuer kan dermed nemt gøres allerede i efteråret. Faktisk så tidligt, som direkte efter høst af frøene i august måned.

Vil man styre såning af valmuer, så er det dog lettest at gøre her i januar. Smides frøene i haven allerede i august, så er der desuden stor risiko for at de spirede planter luges væk. Valmuer ligner ukrudt temmelig meget, når de spirer frem.

Eneste man virkelig skal være opmærkesom på, når man sår valmuer, det er at planterne IKKE kan flyttes.

Man kan altså ikke – som med de flest frø – forspire et sted, prikle om og plante ud. Det kan man med staudevalmuer, som dog oftest formeres ved deling. IKKE med valmuer af sorten papaver somniferum, eller birkes valmuer om man vil. De tåler ikke at blive flyttet fra deres såsted.

Få guide til at så valmuer her

Såning af valmuer i krukker

Netop fordi valmuer af sorten papaver somniferum ikke tåler at blive flyttet, så sår vi valmuer i krukker.

Trods mange gode egenskaber ved Papaver Somniferum, så er blomstringen desuden meget kort. Papaver Somniferum blomstrer kun 3-4 uger. Derefter har man selvfølgelig fornøjelses af frøstrandene og sidenhen birkes, men blomsterne kan kun nydes kort tid i haven.

Blomstringen finder sted i juni. Og ved at så valmuer i krukker, så passer det fantastisk med at valmuerne overlapper blomstringen af tulipaner.

Martin er helt tosset med tulipaner. Jeg er da også selv glad for tulipaner, men ikke helt så besat af tulipaner, som Martin. Vi har temmelig mange tulipaner i haven –og ekstremt mange krukker med tulipaner. Fanstisk smukt om foråret. Læs om tulipaner i krukker her.

Krukkerne med tulipaner fjernes i slutningen af maj, hvorefter krukkerne med valmuer overtager pladsen. Sidenhen følger andre etårige sommerblomster, for til sidst at afsluttes med massevis af georginer.

Mørk og koldt

såning af valmuer papaver somniferum

Vi sår valmuer i 6 store krukker. Først fyldes krukkerne med ny lækker jord, jorden vandes grundigt og frøene drysse tyndt udover krukkerne.

Der skal såes virkelig tyndt. Absolut maks 100 frø til en krukke på 35 centimeter i diameter – og det er sikker allerede mere end i overkanten.

Det er meget nemt at så for mange frø. Man får ofte 1000 eller 5000 frø i sådan et lille brev frø.

Gemmes frøene mørkt og køligt, så kan de fint holde sig til næste år. Eller måske man kan smide de resterende frø i en grøftekant og nye synes, når man kører forbi. Insekterne vil ELSKE det!

Dækker ikke frøene med jord. De ligger bare ovenpå jorden. Og står i første omgang bare kold og køligt i stalden – et drivhus vil også være fint. Krukkerne kan også fint stilles udenfor, men så bør de dækkes med et bræt mod alt for meget vand.

I løbet af de næste 3-4 uger spirer frøene frem. Nærmest som at se karse vokse. Når vi kommer til marts bæres krukkerne udenfor og skal til at have sollys. Derefter vokser de små planter hurtigt og inden længe har man 70-90 cm høje planter – klar til at blomstre fra slut maj.

Frø fra valmuer

Nu nævnte jeg at man med fordel kan høste frøene til birkes. Det gøres i august, når frøstandende er tørret.

Det er dog ikke muligt at høste frø til nye planter. Eller rettere sagt, det er det naturligvis. Man kan blot ikke regne med farverne. Frøene skal nok spire og vil blomstre næste juni. Farverne vil dog temmelig sikkert være blevet røde eller rødlige. Er man fair med det, så kan man nemt dyrke frø til videre såning af valmuer.

Vil man være sikker på farven, så skal man købe nye frø – her er krydsbestøvning forhindret, så farverne styres. Valmuer krydsbestøver meget nemt med havens andre planter og da rød er den dominerende farve, så bliver nye valmuer røde. Det er derfor at der i grøftekanter nærmest kun ses røde valmuer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *