Belægningen er renset, bedet er anlagt. Nu er det tid til plantning af gladiolus løg.
Først, et skridt tilbage…
Inden vi kommer til plantning af gladiolus løg, så er vi altså lige nødt til at kigge lidt bagud.
Der ligger nemlig et KÆMPE STORT arbejde forud for at vi plante gladiolus. Her tænker jeg ikke alene på opgravning, tørring, fjernelse af stok, tørring igen og vinteropbevaring af vores gladiolus løg.
Gladiolus er nemlig et blomsterløg, som skal op af jorden – hver efterår. Opgravningen går ganske hurtigt, men tørringen kræver lidt mere arbejde – og viden, for at gøre det rigtigt.
Læs om tørring af gladiolus løg her
Det jeg tænker på, som har krævet det største arbejde, det er selve bedet – altså der, hvor vi nu vil plante alle vores mange, mange, mange gladiolus løg.
Bed til plantning af gladiolus løg
Det hele startede tilbage i februar 2018. Vi var i haven, for at skære kanter på nogle af havens bede.
Beskæring af græskanter gøres nemt om vinteren. Gerne en dag, hvor jorden er frosssen. Derved kan man lave flotte knivsparpe kanter – og græstørvn vejer nærmest intet om vinteren, når jorden er frossen. Og hej… så der en anledning til at komme i haven, også i februar.
Et af stederne, hvor vi skulle beskære græskanter var omkring vores figentræer.
Læs om dyrkning af figner i Danmark her
Det kom hurtigt til at tage om sig, da vi meget hurtigt fandt at der under græsset var lagt brosten.
Nogen har på et eller andet tidspunkt ikke gidet brosten, fyldt jord på og sået græs. Helt uforstående!
Hvad skulle have været en hurtig tur i haven med lidt beskæring af græskanter, udviklede sig derfor hurtigt til et større projekt med at fjerne græs fra brosten.
Vi fandt en fanstastisk flot brostenbelægning under græsset. Utroligt, at nogen kan finde på at gemme sådan et arbejde væk. Der var godt brug for lidt reparationer i belægningen hist og her, men først og fremmest skulle belægningen renses op.
Rensning af brostensbelægningen viste sig at blive noget af et arbejde. Mange år med græs ovenpå havde sat lange rødder ned i belægningen.
For at undgå et virvar af ukrudt, så skulle rødderne naturligvis væk. Arbejdsredskabet var en lille kniv – fungerede bedst, men det tog tid.
Vi er gået til og fra arbejdet. Taget 1-2 kvadratmeter en gang imellem, når der har været tid og energi til det. Sidenhen er der blevet fyldt sand i revnerne. Belægningen er blevet repareret de steder, den trængte til det.
Enhver, som har renset fliser ved at det er et stort arbejde. Kan tilføje, at brosten er endnu værre – og at brosten, hvorpå der har været græs er endnu-endnu værre.
Terrasse af brosten
Nu har vi en stor 20-24 kvadratmeter brosten belægning op af huset. En super flot terrasse af brosten.
Det perfekte sted til en gril. Eller en stol i skyggen. Belægningen er nemlig i nærmest konstant skygge, hvor den ligger.
Det nu ligemeget. Smuk er belægningen. Og der er blevet plads til et stort bed i midten. Det er her vi vil plante gladiolus.
Plantning af gladiolus løg
Vi er vilde med gladiolus. Gladiolus er et fantastisk smuk sommerløg. Virkelig en overdådig blomst, som er skøn i buketter – og smuk i haven.
Arbejdet med at grave op, tørre løg og vinteropbevaring af gladiolus løg opvejes NEMT af de smukke blomster.
Vi har ca. 300 gladiolus løg. Vi har kun købt 100 løg, så det bliver hurtigt til mange gladiolus løg – hvis man gider bruge tiden på at grave op og tørre.
Plantning af gladiolus løg er ganske nem. Løget skal blot 10-12 cm ned i jorden. Vi startede med at lægge løgene ud på jorden. Derefter gik plantingen nemt med en planteskovl.
En god ide ved plantning af gladiolus løg er at plante i flere dyber. På fotoet ovenfor ses 2 lægning af løg. Første hold er gravet ned i 15-20 cm dybde. Næste hold plantes i 10 cm dybde. Derved spreder vi blomstringen – og får en længere blomstring.
Nu er det blot at vente – og måske lige krydse fingre for at løgene begynder at spire.
Til juni skulle bedet gerne være dækket af grønne blade – og forhåbentlig de første blomster. Derfra og indtil slut august kan vi nyde massevis af blomster.
Vi glæder os allerede til det vældige blomsterflor.