Har hentet havens Dronnings Ingrid Pelargonie frem fra vinteropbevaring – Sørgelige ser en pelargonie ud efter vinter, men bare vent et par uger. Så skal I se!
Pelargonie og vinter
Pelargonie og vinter – eller rettere sagt Pelargonier og frost – passer ikke godt sammen. Det samme gælder for georginer og mange andre blomster vi nyder sommeren igennem.
Derfor sæges – og købes – også rigtig mange pelargonie efter vinter.
De fleste tænker pelargonier, som ét årige sommerblomster. Og køber nye hvert forår.
Vinteropbevaring af pelargonier er dog ganske nemt. Tilbage i november, da mine pelargonier var afblomstret flyttede jeg planterne – krukkerne – ind i stalden.
Et skur eller en garage er også fint, til at gemme pelargonie over vinter. Planterne skal dog indendøre, så de undgår den værste frost og kulde. Et drivhus vil ofte være for koldt, hvis der ikke dækkes med halm eller anden isolering omkring krukkerne.
I stalden er der ikke helt frostfrit, men stalden hæver alligevel temperaturen med nogle grader – i forhold til udenfor. Og lidt nattefrost klarer Pelargonier helt fint. Problemet med pelargonie over vinter er lange periode, hvor dagstemperaturen ikke kommer over frysepunktet. Det problem er løst ved at have pelargonier i krukker, som flyttes ind i stalden henover vinter.
Læs om vinteropbevaring af pelargonier
Nu har jeg netop fundet pelargonier frem fra deres gemmested henover vinteren. Jeg har hverken vandet, gødet eller på anden vis passet mine Pelargonier henover vinteren.
Ikke det kønneste syn…
Planterne ser ikke særligt godt ud nu. Bladene er brune, visne og der er vist flyttet en edderkop eller to ind imellem planterne. Det er dog helt, som det skal være.
Havde Pelargonierne været opbevaret helt frostfrist og fået lys henover vinteren, så havde bladene været flotte grønne – et sådan setup kræver dog noget mere arbejde, og penge til opvarmning, isolering osv. Min løsning fungerer ganske fint. Og sikrer overvintring af pelargionier, fra år til år – trods grimme planter her og nu.
Nu klippes alt det grimme væk. Og pelargonierne klippes temmelig voldsomt tilbage. Dernæst får planterne en god portion vand, og får ellers fred i et par uger – herude i sol og masser af lys.
Planterne så måske døde ud. Når alt det brune er klippet væk – alle de visne blade fjerne – så er der ganske godt liv i rødderne. Og allerede nye skud, trods temmelig blege skud.
I løbet af et par uger bliver de nye skud grønne og der vil desuden skyde massevis af nye skud fra planterne. 14 dage fra nu, så er planterne her flot grønne. Til den tid vandet igen og tilføres gødning. Også er planterne klar til endnu en sæson i haven.