Tryk "Enter" for at gå til indhold

Få MASSEVIS af blomster på pæoner

Det er netop her i foråret, at indsatsen for at sikre at ens pæoner blomstrer skal gøres – så man senere på sæsonen ikke oplever at ens pæoner ikke blomstrer.

Dyrkning af pæoner

De fleste har formenligt næppe tanke på pæoner nu og her. Det er påskeliljer, som er i sæson netop nu – og inden længe tulipaner.

Det er dog netop nu i april, at der SKAL være fokus på pæoner – ganske enkelt for at sikre at ens pæoner blomstrer ekstra flot og leverer massevis af store knopper.

pæoner buket hjemmelavet

Her i haven dyrker vi massevis af pæoner. Jeg er helt tosset med pæoner. Jeg har efterhånden temmelig mange pæoner – først og fremmest i haven, som pynt. Jeg dyrker dog også en del pæoner til buketter.

Disse pæoner har jeg stående i et højbed i køkkenhaven – skærehaven om man vil. Og det geniale her er at jeg netop kan høste blomsterne – med god samvittighed, hver og en – uden at tænke på at planterne skal se pæne ud.

Må nok sige at jeg egentlig synes pæoner er ganske nemme planter. Jeg hører dog ofte at mange har problemer med pæoner. Et af de spørgsmål jeg får oftest henover hækken er, hvordan jeg sikrer at mine pæoner blomstrer – efterfulgt at en forklaring af at vedkommendes egne pæoner ikke blomstrer.

Hvorfor blomstrer mine pæoner ikke?

Min erfaring med hvorfor pæoner ikke blomstrer handler om tre ting.

  1. Knolden er plantet for dybt. Pæonknolde skal være LIGE i overfladen. En del af knolden skal stikke over jorden.
  2. Knoldene trænger til at blive delt – knolden er med andre ord blevet for store og der er bare ikke plads. Som tommerfingerregel, så bør man dele pæoner hvert 5-6 år (nogle pæoner vokser dog meget langsomt – sætter få knopper, så nemmere at kigge på planten. Har man en stor knold, som sætter mange rødder, så er det ved at være tid til deling af ens pæon)
  3. Knolden har det for godt. For meget vand er et problem. Det samme er for meget gødning – rettere sagt for meget kvælstof i jorden, som får pæoner til at bruge energi på blade fremfor knopper.

Sidst nævnte med gødning til pæoner er nemt at vurdere. Sætter ens pæoner mange blade og massevis af skud (bladskud), så har knolden for meget kvælstof.

gødning til pæoner hvorfor blomstrer mine pæoner ikke pæon

Pæoner skal dog have gødning. Og gødning skal pæoner have her i april, for at sikre ekstra energi til knolden. Det skal dog være det rigtige gødning til pæoner.

Netop for at undgå tilførsel af kvælstof, så gøder jeg kun med PK gødning (også kaldet efterårsgødning) – modsat normal NPK gødning.

læs om gødning til pæoner her

Punkt 1 og 2 er løst ved at grave knolden op og dele knolden – såvel sørge for ikke at plante for dybt. Og når man nu alligevel er igang med opgravning af ens pæon, så kan man bruge anledningen til formering af pæoner.

Formering af pæoner

En enkelt pæonknold kan hurtigt blive til mange. Jeg havde nogle store pæoner, som tilbage i efteråret blev gravet op og delt. Det blev til ikke mindre end 30 nye planter.

dyrkning af pæoner pæon formering dyrk plantning blomster

Kigger man efter på fotoet, så vil det tydeligt ses at en stor del af knolden (roden) faktisk stikker ovenfor jorden.

Pæoner skal nemlig plantes, så der lige er lidt af knolden over jorden. Både for at sikre at planten får frost i roden, henover vinteren – samtidigt for at sikre at knolden får sol her i foråret, som får væksten igang.

Læs om deling af pæoner her

6 Kommentarer

  1. Benny Nielsen
    Benny Nielsen 17. juli 2023

    Jeg har et stort problem med pæoner, har prøvet at købe af flere omgange på planteskoler og hver gang samme resultat, jeg kan ganske enkelt ikke få dem til at gro, hvilket irriterere mig og frustrere mig vildt da jeg ikke ved hvad der går galt, min sidste plante købte jeg i det tidlige forår, og den står præcis som da jeg satte den i marts, den vokser ikke men står bare stille, har du en ide til hvad der går galt

    Mange hilsner
    Benny

    • Martin
      Martin 17. juli 2023

      Hej Benny

      Øv! Det lyder da virkelig også super frustrerende.

      Nu ved jeg ikke hvor meget tålmodighed du har givet planterne, men pæoner er ofte langsomme om at komme igang. Specielt hvis det er små rødder, som plantes. Sjældent at der er ret store rødder i de potter du køber på planteskoler – oftest ikke meget mere end end tommefinger.

      Hedder sig – sådan generelt – at pæoner gerne skal stå samme sted 2-3 somre førend de sådan rigtigt begynder at yde og vise deres værrd. Også deles igen efter 2-3 år mere. Hvor man bør plante en større knold, samme sted.

      Ellers er der selvfølgelig også risikoen for om du har plantet for dybt – pæoner skal gerne have roden lige i jordoverfalde, ikke mere end 1-2 cm nede.

      Håber det kan hjælpe.

      Vh. Martin

  2. ruthdein
    ruthdein 21. juni 2023

    Godt at kunne læse her om grunden til at mine pæoner ikke blomstrer. Tak for det. Mine er sikkert plantet for dybt. Håber at jeg kan finde jeres hjemmeside igen.
    Venlig hilsen Ruth

    • Martin
      Martin 21. juni 2023

      Hej Ruth

      Herligt ud læser med – og godt at høre, at du kan bruge det vi skriver 🙂

      Når du skal grave op, så er det også en god anledning til at få delt dine pæoner. Du vil blive overrakset over, hvor KÆMPE stor en pæon er under jorden. Du kan hurtigt dele til rigtigt mange planter. Gravede selv en op i efteråret og delte til intet mindre end 36 planter. Hver og en af disse planter har blomstret i år. Et par blomster på hver – næste år skulle det gerne blive endnu vildere.

      Held og lykke med det.

      Vh. Martin

  3. Sonja Søndergaard
    Sonja Søndergaard 21. april 2023

    Tak for jeres fantastiske hjemmeside. Meget spændende at følgre jeres have.

    • Martin
      Martin 21. april 2023

      Hej Sonja

      Herligt du kigger med – og tak for den søde hilsen…

      Skøn fredag til dig.

      Vh. Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *