Har netop været i haven og give gødning til mine pæoner. Pæon gødning er ikke bare gødning – for flotteste pæoner, så bør vælges PK gødning.
Pasning af pæoner
Når det kommer til pasning af havens blomster, så er pæoner nem! Modsat gælder det for f.eks. roser, som kræver en del arbejde, pasning og korrekt pleje, for at få flotte roser.
Pasning af pæoner er nemt! Jeg forstår derfor ikke, at der ikke er flere, som dyrker pæoner. Mit indtryk er faktisk at pæoner har et ry for at være besværlige.
Eneste besværlige – som jeg kan tænke mig ved pæoner – det er platning af pæoner. Og det er nu ellers temmelig lige til. Det er dog korrekt at plantes pæoner for dybt, så vil de springe 1 eller 2 års blomstring over. Læs om plantning af pæoner her
Når først pæoner er plantet, så passer pæoner sig selv. Der er faktisk ikke behov for yderligere pasning af pæoner. Yderligere tricks handler ganske enkelt om flottere pæoner, flere pæoner og beskyttelse af pæoner for længere holdbarhed i haven.
Sidst nævnte handler om støtte til pæoner. Mange pæoner har meget store blomster, som let knækker efter regnvejr eller brækker af i blæsevejr. Nye kommer næste år, men det er jo bare synd med brækkede stængler – især ærgerligt, hvis blomsten netop var ved at springe ud.
Problemet er dog ikke større end at blomsten kan tages med indendøre og bruges i en buket. Støtte til pæoner er dog en god løsning, for at værne om ens pæoner. Det vender jeg tilbage til senere i dette blogindlæg. Først vil jeg komme med et trick til flere pæoner og flottere pæoner.
Det handler om gødning til pæoner. Eller rettere sagt pæon gødning. Gødning til pæoner skal nemlig ikke bare være den almindelig havegødning. Ikke, hvis målet er flere blomster – hvilket starter med større knolde i jorden.
Pæon gødning
Det almindelig gødning, som vi køber til at gøde haven, græsplæne, gødning til stauder og gødning til grøntsager, består af tre næringskilder. Fra kunstgødning kender de fleste betegnelse NPK.
N står for kvælstof – eller på engelsk nitrogen. P står for fosfor – eller phosphor på engels. K står for kalium – ikke at forveksle med kalk.
Også økologisk gødning og naturgødning sælges med betegnelse NPK. Her er mængderne af N og K ofte betydeligt mindre end for kunstgødning. Med kunstgødning er det nemt at øge mængden af N og K – ligesom også P oftest er hørere i kunstgødning. Derved kan gødes mindre med kunstgødning ned med naturgødning.
Det gælder desuden for langt de fleste planter, grønsager og især for græsplænen at et højt indhold af N og K er ønskværdigt. Det er nemlig der, hvor hele væksten hovedsageligt skabes.
Sådan er det dog ikke for pæoner. Gødning til pæoner bør være lav på kvælstof – altså lav på N. Pæoner får mere end rigeligt kvælstof fra jorden og behøver ikke yderligere. Højt indhold af kvælstof sætter nemlig blot gang i produktionen af blade hos pæoner, hvilket bruger enormt meget energi fra selve knolden i jorden – energi, som ellers kunne være brugt på at sætte blomster.
Pæon gødning bør derfor helst bare være PK gødning. PK gødning kaldes i fagsprog også for efterårsgødning. PK gødning blev førhen brugt rigtigt meget i efteråret, for at sikre sundere planter vinteren over. Det gør man ikke så meget mere, men for pæoner er PK gødning stadigvæk det bedste – og trods titlen “efterårsgødning”, så skal pæoner gødes i april.
Flotte pæoner med korrekt pæon gødning
Her i april, hvor pæoner begynder at skyde med deres let genkendelige røde skud opad jorden, så er det nemt at finde pæonerne i haven – og give dem en portion pæon gødning.
Jeg drysser, hvad der svarer til en lille håndfuld – eller en spiseskefuld – omkring de nye skud.
Har mine pæoner i bede med stauder, roser og andre skønne planter. Derfor finder jeg pæonerne og gøder dem, fremfor at gøde hele bedet. Stauder vil desuden ikke have så meget gødning. Roser kræver mere næring og har allerede fået gødning i marts. Roserne skal have gødning igen her i april.
Gødning giver jeg altid helt forud for regnvejr. Derved sikres det at gødningen vandes ned i jorden, hvor det har gavn for planterne. I dette tilfælde pæonerne.
Selvfølgelig tager nogle af de omkring liggende planter noget af gødningen også. Også derfor at jeg gøder med en spiseskefuld gødning til hver pæon. Strøede jeg ud i hele bedet, så ville jeg blot gøde med knap 1 dl gødning pr. kvadratmeter – det synes jeg dog er spildt, når det mest (læs kun) er mine pæoner der har fornøjelse af gødningen.
Lad mig desuden tilføje, at jeg i slut maj gøder hele bedet. Her gøder jeg med 1/2 dl NPK gødning pr kvadratmeter – til den tid er det mest til glæde for stauder, såvel mine forårsløg. Mine pæoner tager dog også lidt næring heraf, og får en smule kvælstof – trods det ikke er ideelt. Lidt kvælstof skal pæoner dog også have. Dog ikke meget, hvorfor PK gødning er et godt råd for flottere pæoner.
Undlad desuden endelig at forveksle løjtnantshjerte med pæoner. Løjtnantshjerte vil HADE at få gødning her i april – og slet ikke PK-gødning. Skud af løjtnantshjerte og pæoner ligner til forveksling meget hinanden. Specielt, når de lige bryder overfladen. Kigger man nøje efter vil man dog se et lilla skær hos løjtnantshjerte, hvor pæoner er meget kraftig røde i deres skud.
Støtte til pæoner
Nævnte det tidligere – støtte til pæoner. Lad mig lige slutte af med den, trods det er lige tidligt nok med støtte til pæoner her i april. I hvert fald for silkepæoner og itoh pæoner – de er slet ikke så langt fremme, at støtte er nødvendigt.
Bonderoser har dog allerede lange skud. Og støtte til bonderoser vil være fint at få op nu og her. Det gør jeg i hvert fald, så jeg har gjort det førend behovet opstår.
Når det kommer til støtte til pæoner, så handler det nemlig om at være ude i god tid. Er stængler først væltet og blomster knækket, så er det for sent. Jeg plejer at sætte mine pæon stativer op, når planterne er 15-20 cm over jorden. Her i april, når jeg giver pæon gødning, så passer det med at haves bonderoser er nogenlunde i den højde.
Når jeg gøder mine staudebede i maj, så kommer jeg stativer på alle mine pæoner. Nogle vil måske vælge at lade pæon støtte blive i jorden, vinteren over. Det kan man sikkert også fint. Det gør jeg dog ikke. Både fordi det besværlig gør lugning i januar, såvel besværliggør nedklipning af stauder i februar og jeg synes ikke det er pæon med massevis af jernstativer i haven, når haven ligger vissen og øde i vintermåneder.