Den gamle hæk er fjernet og rødderne gravet op. Nu begynder første etape med plantningen af ny hæk – stensætningen, som hækken skal plantes på.
Plantning af ny hæk
Vi har nærmest kun flyttet ind, da vi besluttede at den gamle hæk skulle fjernes. Og at vi ville plante en ny hæk.
Læs blogindlægget om fjernelse af hækken her
Før vi kan komme igang med plantning af ny hæk, så har vi besluttet at lave en stensætning langt en del af hækken. Først og fremmest for at få hækken op i niveau med vejen – og fjerne den skråning, som går fra vejen mod græsplænen.
Dernæst fordi det vil være en super smuk afslutning og baggrund på haven.
Desuden har vi nogle ret store sten på ejendommen. Med andre ord, så har vi de fleste sten til en sådan stensætning – eller stendige, om man vil.
Så før vi kan komme i gang med plantning af ny hæk, så sneg der lige et ekstra lille projekt ind. Det bliver flot, når det er færdigt.
Plantning af ny hæk skal også først ske i det senere efterår, som er det bedste tidspunkt til plantning af ny hæk. Derfor passer det helt perfekt at få lavet stensætningen nu.
Klargøring til stensætning
Vi har fået målt ud til hækken og målt ud til stensætningen. Nu skal der blot graves en 10-15 cm dyb rende til stenene. Stenene skal nemlig ned i jorden, så stensætningen kan stå stabilt.
Desuden vil det se helt tosset ud, hvis stensætningen står ovenpå jorden!
Første række sten skal et stykke ned i jorden! Sådan skal det gøres, når man skal lave en flot stensætning!
Grave arbejdet gik nemt. Og nu er der klargjort til første række sten i stensætningen.
Det er sikkert svært at forestille sig på nuværende – lover at komme med mange flere fotos af stensætningen, når vi først komme igang. Der kommer helt sikkert også et blog indlæg eller to mere om stensætningen – det kan vi vist godt garantere.
Nu er det kaffe tid.
Hvilken bedre måde at afslutte weekenden på, end med hjemmebagte boller. Lækkert!
Dejen var sat til hævning før gravearbejde til stensætningen gik igang, så imens vi snuppede et bad – så blev bollerne bag i ovnen.
Lækkert med hjemmebagte boller 🙂