Vi har besluttet at udskiftet hækken mod vejen. Den nuværende hæk mod vejen er mest Elm, hvilket vi ikke synes er pænt. Derfor vil vi grave den gamle hæk op og plante en ny hæk.
Anlæg af ny have – step1: fjernelse af hæk
Planen er at forvandle haven til en stor blomsterhave. En rigtig bondegårdshave, med små stier og masser biomster. Det første skridt på vejen til det resultat er at fjerne den gamle hæk.
Hæk er måske så meget sagt.
Det er vist nærmere, hvad man vil kalde et læhegn af alle mulige forskellige buske og træer. Især rigtigt mange elmetræer, som er blevet skåret voldsomt meget ned – og nu skyder en utroligt masse lange grene ud til siden. Det er ikke videre smukt. Og temmelig upraktisk, da der konstant skal beskæres – ellers overtager hækken hele haven.
Det er dog også et temmelig stort projekt at få fjernet sådan en hæk. Ikke bare fordi der er mange store træer imellem med store rødder, som skal graves op – også fordi hækken er 150 meter lang.
Fjernelse af hæk er derfor ikke lige et projekt, som vi mener at kunne gøre selv. Det vil i hvert fald tage os alt for lang tid, at få fjernet hækken – skulle vi grave det hele op selv.
Vi har derfor hyret et firma til at stå for fjernelse af hækken. De er begyndt idag.
Sjovt at opleve, som haven fuldstændigt ændrer karakter, når man sådan fjerner en hæk.
Med fjernelse af hæk giver også anledning til at tænke haven helt anderledes. Pludselig har vi fået lys, hvor der tidligere var mørkt. Og der er kommet meget mere lys ind i haven. Dejligt!
Det er selvfølgelig en stor beslutning at fjerne en hæk. Med vores drømme for haven, så er det dog den helt rigtige beslutning! Det bliver super godt.
Måske svært at se pointen nu, men vi har en detaljeret haveplan – og det bliver virkelig godt, når vi kommer igang.