Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tulipaner i massevis

Så skal vi til det igen. Lægning af tulipaner i haven, lægning af tulipanløg i krukker, lægning af tulipanløg i snithaven. Den helt store løgfest…

Elsker tulipaner!

Jeg virkelig elsker tulipaner. Det er min absolutte yndlingsblomst. Nogle vil måske sige, at jeg er tosset – nærmere besat – af tulipaner. Det er jeg måske også. Jeg er virkelig glad for tulipaner.

Hvert eneste efterår, så lægger jeg enormt mange tulipanløg i krukker, rundt i haven og i køkkenhaven.

Lægning af tulipaner i køkkenhaven er til dyrkning af tulipaner til buketter. En ting er nemlig at nyde synes af haven, som er dækket af tulipaner i foråret. Det er dog også skønt at kunne fylde enhver vase med en buket tulipaner.

Rune og jeg lægger også massevis af andre forårsløg – både i krukker og rundt i haven. Tulipaner er dog min helt store passion.

Den sidste uges tid har vi fået leveret alle de bestilte nye tulipanløg. Samtidigt har jeg været på loftet og fundet kasser med de mange gamle tulipanløg frem. Trods der hvert år sniger sig nye tulipanløg ind i samlingen, så sørger jeg for at passe på mine tulipanløg – Det vil sige opgravning, tørring, deling, sortering og gemme indtil det er tid til lægning af tulipaner i efteråret.

Mine tulipanløg gemmer jeg på loftet – et gammel melloft. Gården vi bor på hedder Nymølle og har tilbage i starten af 1900tallet været et bageri med egen mølle. Idag er møllen væk, men meget af bageriet er her endnu. Idag dog forvandlet til værksted. Og det gamle melloft forvandlet til opmagasinering af alt muligt – blandt andet massevis af kasser med løgposer fyldt med tulipanløg, som bare venter på at komme i jorden.

Hvornår lægges tulipaner?

Fejlagtigt begynder mange med lægning af tulipaner allerede i august og september, når butikker og planteskoler begynder sælge tulipanløg. Det er en fejl!

Vil kraftigt anbefale at vente til efter efterårsferie.

Bedste tidspunkt til lægning af tulipaner er dog i løbet af november. Behøver ikke være i starten af november. Det er intet problem at vente indtil slutningen af november. Og det er faktisk heller intet problem med lægning af tulipanløg i starten af december. Des længere vi kommer hen på året, des større er risikoen dog for at det er umuligt at komme i jorden pga. frostvejr.

November derimod, er en ideel måned til lægning af tulipaner. Som temperaturen falder, så falder også risikoen for tulipanskimmel og andre svampesygdomme i tulipaner.

Lægning af tulipaner i køkkenhaven

dyrkning af tulipaner til snit buketter snithave

Vil man dyrke tulipaner til buketter, så kan jeg kraftigt anbefale rækkerne imellem jordbærplanter. Det er PERFEKT sted til lægning af nogle tulipanløg.

Faktisk genialt på flere måder. Tulipanerne spirer frem i det tidlige forår og dækker jorden, hvilket mindsker fremkomsten af ukrudt. Vi luger aldrig i jordbærbedet, af samme grund. Førend jordbær bliver modne – og førend der lægges halm omkring jordbær – så er tulipanerne visnet ned, så de kan graves op.

Når det kommer til dyrkning af tulipaner til buketter, så bør man vælge de virkelig langstilkede tulipaner. Der er desuden forskel på hvor gode tulipaner klarer sig i en vase.

Men hvorvidt man vælge enkle, dobbelte, papegøje eller helt andre typer af tulipaner, det er helt individuelt.

Personligt er jeg mest glad for de enkle tulipaner i buketter. Og dyrker både Pink Impression, Aafke, Golden Appeldorn, Hakuun og Queen of Night som tuliipaner til buketter. Dem har jeg god succes med.

Flerårige tulipaner og sikre tulipaner

Jeg hører ofte en efterspørgsel på flerårige tulipaner – også kaldet sikre tulipaner. Altså tulipaner, som kommer igen år efter år. Og tulipaner, som ikke behøver graves op hvert år.

Lad det hurtigt blive sagt der findes ikke 100% sikre tuliipaner. Der findes tulipaner, som bedre tåler at blive i jorden – og med stor sandsynlighed kommer igen år efter år.

Der er desuden en række tiltag, som man kan gøre for at hjælpe ens tulipaner til at komme igen – når man vel at mærke lader løgene blive i jorden.

Læs om sikre tulipaner her

Når man leder efter sikre tulipaner, så lad det desuden hurtigt blive sagt, at det er de mere simple – nogle vil måske kalde dem kedelige tulipaner. Des mere spragl og vilde farver, des mere sarte tulipaner. Og dermed behovet for opgravning, tørring og lægning af tulipanløg på ny til efteråret.

I havens bede vælger vi at lægge de mere sikre tulipaner. Ganske enkelt fordi det ville være et alt for stort arbejde at grave alle tulipanløg op. Der er efterhånden ved at være lagt mere end 20.000 løg i haven. Og netop fået leveret 4000 flere tulipanløg, som skal i jorden i år.

lægning af tulipaner tulipanløg haven stendige sikre flerårige

Når det kommer til lægning af tulipaner i haven – her taler vi sikre tulipaner, som bliver i jorden – så må man beregne at skulle lægge nye løg i løbet af nogle år.

Der er nogle løg, som er næsten helt sikre – og fint kommer igen år efter år, såvel formerer sig og bliver til flere og flere løg. Det er dog et fåtal. Det mere normale er at der gradvis sker en formindskelse af ens løg, hvorfor der må lægges nye.

Stendiget langs hækken fik langt tulipaner tilbage i 2018. Og der var netop lagt nogle af de såkaldt sikre tulipaner. Vi oplevede en fantastisk flot blomstring i 2019 og 2020. 2021 var også pæn, men vi begyndte at se en nedgang. 2022 var blomstringen mere end halvveret i forhold til 2019.

Derfor er det nu tid til lægning af nye tulipaner i stendiget langs hækken. Så skulle de gerne holde en 3-4 år endnu, førned vi må gentage lægning af nye tulipaner.

Lægning af tulipaner i krukker

lægning af tulipaner i krukker tulipanløg potter jord

Foruden lægning af massevis tulipaner i haven, såvel dyrkning af tulipaner til buketter, så lægger jeg årligt enormt mange tulipanløg i krukker. Det er de mere specielle tulipanløg, som jeg dyrker i krukker.

Ikke alene er det nemt at sikre korrekt pasning af tulipanløg i krukker. Tulipanløg i krukker er også fantastisk, da man kan tage krukker med tulipanløg frem, når tulipanerne blomstrer. Og sidenhen stille væk, når tulipanerne visner ned.

Jord til tulipanløg genbruger jeg fra krukker med georginer. Tulipanløg har nemlig ikke brug for næring nu, først til foråret når væksten er igang. Og ved genbrug af jorden, så spares der lidt der.

Lægning af tulipaner i krukker tillader at løgenen lægges noget tættere. Ganske enkelt fordi løgene graves op igen, og derfor ikke behøver plads til formering over flere år. Vigtigt er det dog at sirke minimum 3 gange løgets størelse over løget – hellere mere end mindre. Samtidigt bør løgene ikke røre hinande i krukken.

Løglasagne med tulipaner

Personligt lægger jeg altid samme sort tulipaner – såvel andre forårsløg – i samme krukke. Ganske enkelt for at kunne skelne sorter fra hinanden, når jeg graver op.

Jeg synes desuden det er flottes. Man kan dog lave en såkaldt løglasagne, hvor løg lægges i lag ovenpå hinanden. Her er det meget moderne at blande forskellige sorter. Det gør jeg ikke, men bruger stadigvæk princippet fra løglasagne til lægning af tulipanløg i krukker.

Nederst lægges de mindste løg – altså de løg, som jeg ønsker skal vokse sig større og blive til næste års store løg. Ovenpå lægges jord, hvorefter der lægges endnu et lag løg. Her lægges de løg, hvor jeg forventer den virkelig flotte blomstring i år. Samtidigt er det disse løg, som jeg ved højst sandsynligt vil dele sig og blive til 2-3 nye mindre læg – såvel nogle få vil blive til endnu større løg.

Læs om formering af tulipanløg her

tulipanløg dyrkning

Ovenfor ses størrelses forskellen på løgene i de to lag. Det store løg er virkelig et top størrelses løg, hvorfra jeg virkelig forventer en rigtig flot tulipan til foråret. Det mindste vil måske blomstret, men højst sandsynligt blot bruge energi på at blive større. Også derfor at disse lægges neders, da tulipanløg helst skal stå lidt klemt for at sætte fokus på størrelse, fremfor deling – og med rødderne fra de store løg ovenover, så bliver de mindre løg perfekt klemt.

Efter lægning af tulipanløg i krukker, så vandet krukkerne godt igennem. Dernæst stilles krukkerne i stalden, hvor de står vinteren over. Slut februar tager jeg krukker frem og begynder så småt at vande, men oftest klarer vejrguderne den del i det tidlige forår.

tulipaner i krukker tulipanløg forårsløg vanding

Lægning af tulipaner er et perfekt hyggearbejde i de mørke eftermiddagstimer – eller lige at tage 1 time efter aftensmad. Elsker det. Her til aften fik jeg lagt størstedelen af de pink tulipaner i krukker. Sidenhen følger mindst ligeså mange krukker med hvide, sorte, lilla og gule tulipaner.

Når alle tulipanløg er lagt i krukker, så har jeg ca 200 krukker i forskellige størrelser med tulipanløg. Dertil en 40 krukker med påskeliljer. Glæder mig allerede til forår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *