Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tid til klipning af pelargonier

Efter succesfuld overvintring af pelargonier, så er det tid til at klippe pelargonier ned – og begynde pasning af pelargonier, får pelargonier flytter ud i haven.

Hvordan opbevarer man pelargonier om vinteren?

At overvintre pelargonier er gjort mere besværligt, end det behøver. Helt enkelt handler det om at vide, at pelargonier ikke tåler frost.

Har man styr på den del, så er pelargonier ganske nemme at overvintre. Og der er altså ingen grund til at købe nye pelargonier hvert forår, for at have pelargonier i haven om sommeren.

Hvordan man opbevarer pelargonier om vinteren afhænger dog meget af, hvornår ens pelargonier blomstrer.

Er ønsket tidlig blomstring, så behøver pelargonier vækstlys om vinteren. Og der skal være et stor fokus på at sikre en temperatur på ca 15 grader, for at væksten fortsætter hele vinteren igennem. Og ja, så bliver det besværligt at overvintre pelargonier.

vinteropbevaring kan pelargonier overvintre i mørke

Her på matriklen gør vi det ganske nemt. Vi stiller vores krukker med pelargonier ovenpå fryseren i værkstedet.

Lokalet er på ingen måde frostfrit, men varmen fra fryseren sørger for at vores pelargonier står frostfrit igennem vinteren. Det har i hvert fald ikke været noget problem selv med frostgrader ned til minus 15 grader.

Med denne metode til overvintring af pelargonier frostfrit, så har vi godt nok ikke pelargonier i blomst til maj. Først i løbet af juni, men det passer os ganske fint. Ikke mindst, når vi nemt kan overvintre pelargonier på denne måde.

Succes med at overvintre pelargonier

Når foråret kommer, så ser vores pelargonier godt nok temmelig triste ud. Bladene er helt lysegrønne – og de ellers pink blomster er hvide. Det handler om at planterne har manglet lys. Der er nemlig ikke rigtig noget lys i lokalet med vores frysere. Der er godt nok et vindue, men det vender mod vest. Og når vi samtidigt placerer krukkerne med pelargonier ovenpå fryseren, så står de længst muligt væk fra lyset.

Kan pelargonier overvintre i mørke

Lad mig hurtigt tilføje, at det absolut intet problem er at overvintre pelargonier i mørke. Har man en frostfri kælder uden vinduer eller ret meget lys, så kan man fint overvintre pelargonier her – når blot man sørger for at temperaturen bliver lav.

Kort sagt, des mindre lys, des lavere temperatur. Det er præcis sådan vi gør. Når det er allermest koldt om vinteren, så ligger temperaturen lige på frysepunktet i værkstedet, hvor vi opbevarer pelargonier om vinteren. Og der er tilsvarende nærmest mørkt.

Derfor også resultatet, at vores pelargonier ser noget sørgelig ud her i marts – efter at jeg netop har fundet pelargonierne frem fra overvintring.

Hvornår skal man klippe pelargonier ned?

Jeg har netop fundet vores pelargonier frem fra overvintring, da det netop er tid til at klippe pelargonier ned.

Man behøver ikke klippe pelargonier ned, hvis man har overvintret pelargonier med vækslys – og der er en pæn vækst i ens pelargonier. At klippe pelargonier ned sikrer dog at man ikke får nogle ranglede planter, men det er jo en smagssag. Nogle foretrækker de langstilkede pelargonier – ranglede, som jeg vil sige.

Når man overvintre pelargonier som vi gør · altså kun lige overvintre pelargoner frostfrist og samtidigt mørkt – så bør man dog klippe pelargonier ned.

Ved klipning af pelargonier, så får man også foretaget en oprydning af planten. Fjernet visne grene, såvel klippet tilbage til at ny vækst kan komme frem – og danne en pæn og ensartet busk.

Efter overvintring tid til at klippe pelargonier ned

Ovenfår ses en af de helt gamle pelargonier vi har. Den er fra 2017. Delt flere gange – og har leveret massevis af stiklinger til nye pelargonier.

Den står, som en enkelt pelargonie i en 40 cm stor potte.

Efter overvintring tid til at klippe pelargonier ned

Når stiklinger er vokset frem og blevet nogle ordentlig størrelse planter, så planter jeg 3-5 i en krukke. Ovenfor ses 3 pelargonier i en 40 cm potte. Her får de også lov at vokse igen i år, så planterne kan blive større.

Pelargonier trives med at rødderne står tæt, så ingen grund til at give pelargonier for meget plads.

Efter overvintring tid til at klippe pelargonier ned

Ovenfor ses tre pelargonier, som har stået her i pottet et par sæsoner. Det er tid til at disse tre planter hver især får deres krukke. Venter dog lidt med at omplante pelargonier. Vil lige sikre mig at der er ordentlig vækst, førend jeg begynder at forstyrre rødderne.

Guide til pasning af pelargonier og klippe pelargonier ned

Nu har jeg ovenfor vist tre fotos af pelargonier er klining af pelargonier. Og der behøves næppe nogen større forklaring til at klippe pelargonier, som jeg gør det. Jeg klipper blot ned til 15-20 cm over jorden.

Tidligere brugte jeg temmelig meget tid på at klippe pænt – og klippe ovenfor et skud, såvel sikre at forme planten. Min erfaring er dog at det ikke gør den store forskel. Jeg gør det heller ikke længere ved beskæring af roser. Jeg klipper bare, så får planten lov at forme sig selv. Resultatet bliver lige flot, efter min erfaring.

Efter at jeg har klippet pelargonier ned og fjernet alle døde grene, såvel visne blade, så giver jeg hver enkelt krukke en omgang ny jord. Lægger det blot ovenpå jorden i krukken. Begynd endelig ikke at rode i jorden og forstyrre rødderne.

pasning af pelargionier efter klipning og beskæring

Dernæst flytter jeg mine krukker med pelargonier ned i kælderen, hvor det er noget lunere – og hvor vi har et par vækstlys.

pasning af pelargionier efter klipning og beskæring

Derved hjælper jeg planter til hurtigere at skyde og dermed begynde blomstring allerede start juni.

Lad mig dog hurtigt tilføje, at det virkelig ikke er nødvendigt med vækslys – eller at stille krukker med pelargonier lunt. Efter at have tilført jord og klippet pelargonier ned, så kan man fint flytte pelargonier i drivhuset på denne årstid – evt dæk med lidt fiberdug, hvis vi får et par dage med hård frost.

Og selv uden vækslys og varme fra en varm kælder, så skal pelargonier nok blomstre i løbet af juni – dog nærmere slutningen af juni. Men det er jo også tidsnok til at man kan nyde sine pelargonier hele sommeren – uden besvær med vækslys og varme, hele vinteren (eller som mig, et par uger her i foråret)

Pelargonier stiklinger efter at have klippet pelargonier ned

stiklinger af pelargonier og formering af pelargonie

Nå ja! Og når man nu står med en masse afklip fra pelargonier, efter at man har klippet pelargonier ned, så er det jo oplagt at lave stiklinger af pelargonier.

Læs om succes med stiklingeformering her

I år lavede jeg en ekstra stor portion stiklinger af pelargonier. Normalt laver jeg en 4-6 stiklinger. Og ender som regel med 3 nye planter, hver år.

Vi vil dog gerne have lavet en masse nye stiklinger af pelargonier i år. Vi skal nemlig til at lave ny terrasse. Og næste år, får vi behov for ENORMT mange planter til at pynte rundt om terrassen. Jeg har allerede en drøm om at sidde på terrassen omgivet af et hav af pink dronnings ingrid pelargonier, kombineret med mine flotte hvide afrikanske liljer. Måske også et par roser og lidt andre plante imellem, men ønsket er at få lavet det så vi nærmest har terrasse i en sky af pink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *