Vi graver på livet løs. Vi er dog hverken ved at grave voldgrav eller regnvandskanaler – trods mængden af regn næsten kræver det. Vi er blot igang med klargøring til hæk.
Klargøring til hæk
Det letteste ved at plante en hæk, det er helt sikkert at plante hækken. Klargøring til hæk plantning kræver sit arbejde – der skal graves ud og tilføjes kompost, for at sikre en god jord.
Heldigvis kan arbejdet gøres i god tid forud.
Faktisk er det bedste råd vi kan komme med, når det kommer til plantning af ny hæk, at komme igang med klargøring til hæk plantning tidligt.
Når først de rette forberedelser er gjort, så kan der sagtens ventes med at plante den nye hæk i et par uger.
OBS! Udgravning er kun det halve arbejde!
Lad det lige hurtigt blive sagt, at det at grave ud til plantning af ny hæk kun er det halve af klargøring til hæk plantning.
Faktisk skal der slet ikke være gravet render ud, forud for plantning af hæk. Der graves ud til hver enkelt hækplantet, når den plantes i jorden. Forvirret? Læs med i guiden her om klargøring til hæk.
Guide til klargøring til hæk
Start med at mål ud til hækken. Og afmærk hvor hækken skal stå ved at spænde en stor ud imellem to pæle. Afmærk også, hvis der skal være “hul” i hækken – f.eks. til havelåge eller blot gennemgang.
Den udspændte snor skal ikke være i centrum af hækken, men være på den ene side af hækken – dermed er det muligt at arbejde ugeneret af snoren.
Dernæst fjernes først græs – og ukrudt i 30-40 cm bredde.
Det er centrum af her, hvor hækken bliver placeret. Brug snoren som guide til at få lavet en lige rende.
Læg græstørv op på siden, hvor snoren er. Kør endelig ikke græstørvet væk, da det skal bruges senere.
Nu begynder det hårde arbejde!
Der skal graves ud.

Grav en rende på 1-2 spadestik bredde og 1-2 spadestik dybde – dybden er klart vigtist. Jorden smides op ved siden af renden – på modsatte side af græstørv og snor.
Det er især til grave arbejdet, at det er en god ide at have god tid. De første 10-15 cm er fine nok at grave i, men når du kommer deruden, så bliver det hårdt.
Når renden er gravet, så vippes græstørv ned i bunden af renden. Dermed kan græstørvet få lov at fungere, som jordforbedring – og vil tiltrække massevis af regnorme, som hjælper hækken til en god start.

Græstørvene lægges i renden, med rødderne i vejret – dermed er man helt sikker på, at græsset ikke begynder at spire op igennem hækken.

Ovenpå græstørvene hældes 5-10 cm kompost og hullet fyldes med den opgravede jord – eventuelt med skiftevis jord og kompost.

Virker næsten fjollet at have gravet ud, for at fylde hullet igen. Jorden i renden er dog helt løs og lækker. Med tilføjelsen af kompost, såvel som græstørv i buden, så er her skabt rigtig gode væktsbetingelser for den nye hæk. Plus det vil være let at grave hullerne til planing af hækken, når den bliver leveret – og dermed hurtig skal i jorden.

Som det aller sidste i klargøring til hæk, så læg et lag kompost øverst på den gravede og fyldte rende. Dermed graves komposten ned i jorden, som der graves hul til de enkelte hækplanter.
Med disse forberedelser, så får den nye hæk de absolut bedste betingelser for at gro godt til. Vi lavede samme forberedelser sidst vi plantede hæk – og af 600 planter fordelt på 150 meter , så har vi kun udskiftet 10 hækplanter. Det må siges at være succes – specielt med det varme sommervejr, som vi har haft de sidste to somre.
Denne gang skal der – heldigvis – kun plantes 65 meter hæk. Hækplanterne bliver leveret næste uge – og de sidste uger er gået med klargøring til hæk. Det bliver hurtigt mørk, så der nås ikke ret meget hver dag – plus det skåner kroppen, at tage 1-2 timer hist og her.
Skal der låge i hækken? Måske hundehegn?
Skal der laves en åbning i hækken, hvor der skal sættes en låge i, så er det en rigtig god ide at få sat stolperne til lågen op – før der plantes hæk.
Læs om udgravning til stolper til havelåge her
Omvendt, skal der være hundehegn inde i hækken, så vendt med at opsæt dette indtil hækken er plantet. Det er klart det nemmeste, så man ikke skal kæmpe med hegnet hver gang en hækplante skal graves i jorden.