Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tid til at få Chrysantemum frem fra vinteropbevaring

De fleste køber nye Chrysantemum hvert efterår. Omvendt kan chrysantemum overleve vinteren – med korrekt vinteropbevaring af chrysantemum. Det er ganske nemt!

Chrysantemum kan overleve vinteren!

Det er måske helt udenfor årstid. De fleste forbinder i hvert fald chrysantemum –på dansk krysantemum – med efteråret. Det er da også i efteråret at vores chrysantemum blomstrer og jeg fylder haven med massevis af krukker med krysantemum.

Det hele starter dog her i foråret. Det er nemlig her i april, at det er tid til at få de mange krukker med chrysantemum fundet frem fra vinteropbevaring.

Læs om vinteropbevaring af Chrysantemum

Krukker med chrysantemum har vinteren over stået gemt væk i stalden. Her er ikke opvarmet og det er nu heller ikke nødvendigt. Chrystanemum tåler faktisk en del frost, men tåler ikke vores meget våde vejr. Derfor tager vi krukker med chrysantemum ind i stalden, hvor de står tørt – og lidt ekstra beskyttet for den helt hårde frost.

Kønt er det virkelig ikke at skulle finde alle krukker med krysantemum frem. Alle planter er stort set helt visne og temmelig sørgeligt at kigge på. Kæmpe kontrast til det skønne blomsterflor vi har om efteråret.

efterårsblomster i krukker krysantemum

Nå! Trods planterne ser visne ud, så er det dog helt rigtigt. Og dykker man lidt ned i potten – ofte kræver det at man ligefrem graver i jorden – så vil man se at der allerede er fin vækst her i april.

Kan Chrysantemum overleve vinteren vinteropbevaring krysantemum hårdfør

Nu skal alle Chrysantemum klippes ned – helt ned. Dernæst kommer jeg et par cm ny lækker jord i krukkerne. Derved får planten lidt nyt at arbejde med. Samtidigt får jeg beskyttet de nye skud mod forårsvejret.

Nu var der udsigt til regn, så jeg sparede at vande. Det skal man, hvis der ikke kommer regn samme dag.

Herfra er det blot at vente. I løbet af maj vokser planterne godt til, når vi kommer til juni klipper jeg 30-50% af planten væk – tilbage om man vil. Dette sikrer en kraftigere forgrening. Det giver samtidigt en masse afklip, som er GENIALT til stiklingeformering af Chrysantemum.

Læs om stiklinger af chrysantemum

Det er virkelig nemt. Går lige en sæson førend man virkelig har en størrelse på den nye plante. Men derefter har man en gratis plante, som kan gemmes væk – og findes frem – hvert år. Og pynte i haven hele efteråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *