Tryk "Enter" for at gå til indhold

Bedre sent end aldrig…

Så kom der juletræ med lys op i haven. Det var ikke planen, men fik et godt tilbud på juletræer – og så med rod. Nu kan træerne pynte jule ud, også blive plantet ud i haven.

Ting tager tid…

Det er vist snart ved at blive et motto på Nymølle, at ting tager tid…

Det er nu også et ganske godt ordsprog. Og fuld ud sandt! Alting tager tid

Og ganske vigtigt ordsprog at huske, når man har med en have at gøre – især ved anlæg af en stor have, som vores. Tænker ikke engang, at vi ville finde det sjovere at være færdig nu og her, end at lade tingene gå sin gang og tage den tid, som tingene tager.

Vi når lidt hele tiden.

Sjældent vi holder fri, uden at der sker noget i haven – eller med huset.

Samtidigt med vi anlægger vores nye skønne have, så er vi ved at total renovere hele huset – rum for rum. Netop nu ved at lægge sidste hånd på vores nye soveværelse. Bliver lækkert at flytte ind i, inden jul.

Vi nyder at arbejde på huset. Vi nyder især at arbejde i haven. Og det generer ikke os, at kunne se at der er vej endnu – og nok at tage fat i endnu.

Grusstier i haven

Se nu bare stierne, som er anlagt foran huset – og dermed markerer, hvor der skal være bede.

Læs om anlæg af grusstier i haven her

Bedene regner vi med at få plantet til, til foråret, når vi selvfølgelig først har fået fjernet græsset. Kan værre, at det bliver et vinterprojekt, at få fjernet græsset – der hvor de nye bede skal anlægges.

Sidenhen skal der selvfølgelig køres rigtig grus på stierne. Nuværende er der blot kørt stabilgrus på. 

Vi kunne selvfølgelig have kørt pænt grus på allerede nu, men det ville først kræve at vi skulle vibrere stabilgruset med en pladevibrator. Nu har stabilgruset få lov at stå i nogle måneder, det har sat sig – og vi sparer arbejdet med pladevibrator.

Endnu en fordel ved at lade tingene tage tid – det sparer ofte for unødvendigt arbejde.

Og nu…

Nu er der kommet to fine juletræer til. Det har egentlig også hele tiden været planen, at vi til jul gerne ville pynte op med juletræ med lys i haven. Vi har blot ikke nået det i år – før nu, altså. Og desuden to juletræer med rod, til en SUPER pris.

Tænkter butikken gerne ville af med dem. Normalpris 175 kr. Vi har betalt 45 kr. Skønt! 

Det kunne vi ikke sige nej til. Og trods vi er midt december, så kan juletræerne planes ud i haven efter jul – helt perfekt.

Juletræ med lys

Juletræerne er sat i hver deres krukke og pyntet med lys. Så nu har vi fået juletræ med lys i haven – hele to af slagsen.

Placeret foran huset, hvor de kan pynte – og samtidigt give lidt lyst til haven, til når vi lufter Toby om aftenen.

Gran og lys oppyntningen omkring vores fuglebad fik vi lavet allerede til start af december, så trods vi er lidt sent ud – med vilje – med juletræ med lys i haven, så har vi i hele december haft lidt julepynt også i haven.

Læs om vores oppyntning omkring fuglebadet her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *